1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Roskilde

Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde

HR-udviklingskonsulent med fokus på organisations- og ledelsesudvikling

Fuldtid

Permanent

Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2851419
|
Indrykket for 4 dage siden
Har du solid erfaring med at udvikle og gennemføre organisations- og ledelsesudvikling? Og er du skarp til struktur og processtyring? Så har vi en spændende stilling til dig på Professionshøjskolen Absalon. Vi leder efter en erfaren HR-udviklingskonsulent, der sammen med vores kompetente HR- og organisationskolleger vil være med til at drive en ambitiøs HR-udviklingsagenda.

Hele organisationen er dedikeret til vores strategiske mål om at skabe Uddannelser, der mærkes for vores studerende. Det er et ambitiøst projekt, der kræver tværgående processer i Absalon, og her har HR og Organisation en vigtig understøttende funktion.

Hos Absalon lægger vi stor vægt på at være en attraktiv arbejdsplads, og ønsker at styrke det strategiske fokus på blandt andet kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og lederudvikling. Som vores nye udviklingskonsulent er du tiltænkt en væsentlig rolle i at drive HR-udviklingsprojekter, så vi løfter os yderligere på disse områder.

Din profil
Vi søger dig der ideelt set har kendskab til arbejdsgangene i en politisk styret organisation og kender til værdien af at samarbejde tæt med samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisation.

Vi har desuden et ønske om, at du kan genkende dig selv i følgende:

Stærke relationelle kompetencer. Du forstår at balancere forskellige behov og interesser og at finde fælles løsninger. I din daglige opgaveløsning har du et naturligt fokus på samarbejde og videndeling, hvor du naturligt inddrager dine kolleger, så I sammen kvalificerer idéer.

Strategisk overblik. Du tænker opgaveløsning ind i en organisatorisk kontekst, der holder fokus på mål og strategi. Dit overblik gør, at du arbejder struktureret og evner at veksle imellem detaljen og overblikket.

Erfaren projektleder. Du er rutineret i at drive professionelle processer, der fører til konkrete handlinger, brugbare HR-koncepter og præcise beslutningsoplæg. Dine projektlederkompetencer gør dig i stand til at holde momentum i en ofte kompleks kontekst.

Skarp skriftlig formidler. Du har blik for kommunikation i øjenhøjde og skriver så budskabet forstås af modtager. Du er dygtig til at skrive alt fra nyheder til intranettet til velformulerede indstillinger til direktionen. Du sætter en ære i at levere gennemarbejdede produkter både indholdsmæssigt og sprogligt.

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx cand.merc. HRM, e. lign. og med solid erfaring fra lignende stillinger.

Din arbejdsopgaver
Absalon står foran implementering af en kommende reform, der forventeligt vil medføre nye og ændrede kompetencebehov. Blandt dine centrale opgaver bliver at sætte retning og form for dette arbejde, så vi sikrer en fortsat udvikling af kompetente ledere og medarbejdere.

Et konkret projekt herunder bliver at udvikle et nyt koncept for MUS og LUS, der understøtter de strategiske indsatser.

I tæt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere, vil du desuden få en vigtig rolle i at drive initiativer, der understøtter den løbende ledelsesudvikling. Blandt opgaverne bliver at designe masterclasses, drive ledernetværk og udvikle og implementere øvrige ledelsesudviklingstiltag, med inddragelse af direktion, chefer, ledere og kolleger.

Du vil få stor alsidighed i arbejdsopgaverne med mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen og udvikle dig fagligt. Du vil både få ansvar for egne opgaver og arbejde sammen med kolleger på større projekter. Der er altid nogle at sparre med, og vi samarbejder om at finde de gode løsninger.

Dine kolleger
Du bliver en del af afdelingen HR og Organisation. Vi er fordelt på to teams, Team Organisation og Team Løn og Personale, hvor vi i alt er 12 medarbejdere. Vi arbejder bl.a. med understøttelse af hovedsamarbejdsudvalget og arbejdsmiljøorganisationen, APV, løn, personalejura og administration samt organisations- og ledelsesudvikling.

Du bliver en del af en fagligt stærk HR-afdeling med dygtige kolleger, der glæder sig til at få dig som kollega. Afdelingen er kendetegnet ved, at vi hjælper og sparrer med hinanden. Vi vender stort og småt og har en uformel omgangstone.

De fleste medarbejdere i afdelingen har arbejdssted på vores Campus i Slagelse, men vi har også et mindre kontor på Campus Roskilde. Der er mulighed for primært ansættelsessted enten i Roskilde eller Slagelse. Du vil dog forventes på ugentlig basis at skulle deltage i mødeaktivitet m.v. i Slagelse. Campus Slagelse er placeret lige ved stationen, så det er let at komme til.

Absalon har en dejlig frokostordning, adgang til motionscenter og en aktiv personaleforening. Der er god mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og hjemmearbejde.

Sådan ansøger du
Ansættelse sker ud fra kvalifikationer og efter gældende overenskomst på statens område. For en ansøger med de rette kompetencer vil der være mulighed for ansættelse som special- eller chefkonsulent
  • Stillingen er på fuld tid, og vi vil gerne have, at du begynder senest den 1. maj 2025.
  • Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Teamleder for Team Organisation, Jette Vang Mouritsen på telefon 7248 1243
  • Ansøgning og CV sendes via vores rekrutteringssystem her (https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger) eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest torsdag den 6. marts 2025.
  • Vi forventer at afholde 1. samtalerunde den 12. marts og 2. samtalerunde den 17. marts. Der vil indgå en case for de kandidater, der går videre til 2. samtale.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Sjælland
Projektleder
Roskilde
Udviklingskonsulent
Sjælland
Udviklingskonsulent
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde

    HR-udviklingskonsulent med fokus på arbejdsmiljø og udvalgsbetjening

    Fuldtid

    Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Vestre Kirkevej 13-19, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job