Vil du være med til at præge børns gode madvaner, gøre dem madmodige og være en del af et stærkt team som laver sund grøn mad i skønne omgivelser, så er Tirsbækgård måske stedet for dig.
Om jobbet
Tirsbækgård søger en madglad og selvstændig, husassistent, som har mod på at hjælpe til i vores køkken i tæt samarbejde med den kostansvarlige.
Maden på Tirsbækgård laves bæredygtigt og økologisk og tager udgangspunkt i årstiderne. Børnene bliver inddraget i madlavningen som en del af principperne ”fra bord til jord” og ”madmodighed”
Ud over madlavning vil daglig rengøring og opvask være en del af funktionen, samt børnetimer kan forekomme.
Det ugentlige timetal er 30 timer, det er muligt at få op til 37 timer hvis det er ønsket.
Om os
Tirsbækgård er en integreret daginstitution beliggende i Bredballe i det naturskønne område, Tirsbæk Bakker. Institutionen stod færdigbygget i marts 2021. Vi har på nuværende tidspunkt 150 børn i alderen 0-6 år. Børnene er opdelt i 3 afdelinger: De yngste børn 0- ca. 2,5 år, De mellemste børn 2,5 – ca. 4 år og De ældste børn 4 – 6 år. Grupperne i de forskellige afdelinger ligger i forlængelse af hinanden. Hver afdeling har et fællesrum med små legemiljøer. Vi har et dejligt lyst hus med udsigt til skov og sø. Der er tilknyttet et fælleshus/festsal til institutionen, som vi i dagtimerne kan bruge sammen med børnene til motorik o.lig.
Profilen for institutionen er et fokus på natur og bæredygtighed, derfor prioriteres udeliv og klimavenlig mad højt.
Vi forventer af dig
- At du har interesse for ernæringsrigtig mad til børn i alderen 0-6 år
- At du kan arbejde selvstændigt og stå for ansvaret i køkkenet når den kostansvarlige ikke er til stede
- At du har interesse for madlavning og bagning (erfaring er ikke nødvendigvis et krav, men vigtigt med lyst til at lære og interesse for madlavning)
- At du er initiativrig, iderig, motiveret og engageret
- At du er fleksibel, omstillingsparat og har gode samarbejdsevner
- At du er positiv og har et godt humør
Vi tilbyder dig
- En alsidig hverdag hvor der er mulighed for personlig og faglig udvikling
- En arbejdsplads med barnet i centrum
- Fokus på faglighed og udvikling
- En arbejdsplads med en god omgangstone hvor trivsel prioriteres højt
- En ledelse der værdsætter nye initiativer
- Fantastiske omgivelser i et meget natur smukt område
- Rigtig gode fysiske rammer
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 30 til 37 timer
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn
Ansøgningsfrist17. marts 2025 Samtaler forventes afholdt
Torsdag 20. marts 2025
Har du lyst til at vide mere?
Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til institutionsleder Marianne Højberg på telefon 21 39 95 30 eller mail
[email protected].
Vi viser gerne interesserede kandidater rundt i institutionen. Derfor er du velkommen til at booke en rundvisning og opleve Tirsbækgård, der er bygget efter de sidste nye pædagogiske tanker.
Vi glæder os til at læse din ansøgning
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.