Stillingen som graver ved Hvam Kirke, Bækgårdsvej 7, 9620 Aalestrup er ledig pr. 1. februar 2025.
Der er god mulighed for sparring med vores gravere i Vester Tostrup og i Roum. Der er et særdeles godt og positivt samarbejdsklima mellem medarbejdere og menighedsråd og alle er åbne for nytænkning og udvikling.
Graverens opgaver:
· Anlæg, pleje, vedligehold og udvikling af vores kirkegård.
· Kontakt til kirkegårdens besøgende.
· Forberedelse af kirken til kirkelige handlinger.
· Kirketjeneste samt medvirken til arrangementer.
· Pasning og eftersyn af maskiner og arbejdsredskaber.
· Kirkegårdsadministration. Udskrive gravfæstebreve, hjemfaldsbreve lave aftaler, fakturering m.v.
· Indtil videre manuel ringning.
Vi forventer:
· at du er venlig og omgængelig og har et positivt sind.
· at du i stand til at udvise respekt og forståelse i dit møde med mennesker i alle aldre i både glæde og sorg.
· at du viser interesse for arbejdet omkring sognets kirkelige liv.
· at du er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstider.
· at du har kørekort B til almindelig bil
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår med andre ansættelsesmyndigheder.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes
Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. Det er en forudsætning, at den obligatoriske 5-ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerteknisk uddannelse.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 330.381,00 kr. – 394.347,00 kr. (nutidskroner) for en fuldtidsstilling. Fikspunktet er årligt kr. 330.381,00 kr.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør indtil videre årligt 30.456,00 kr. (nutidskroner).
Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om
indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til [email protected]
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest 6. februar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 7.2025.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir