Vil du være med til at gøre foreningslivet i København stærkere og arbejde for, at endnu flere børn og unge bliver en del af idrætten? Har du lyst til at samarbejde tæt med foreningernes frivillige og skabe udvikling, energi og nye muligheder i lokalområderne Bispebjerg, Nørrebro og Brønshøj-Husum?
Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) i Københavns Kommune søger en medarbejder, der skal arbejde med udvikling af idrætsforeninger og aktiviteter i lokalområderne i København i regi af indsatsen ”10.000 flere børn og unge i forening”.
Du vil i det daglige være ansat i bydelen Bispebjerg og dække bydelene Bispebjerg, Nørrebro og Brønshøj-Husum, men kommer også til at løse opgaver i andre dele af byen indenfor udvalgte temaer.
Der vil være løbende sparring mellem konsulenterne fra de forskellige bydele, og medarbejderne vil desuden arbejde tæt sammen med kollegaer fra Idrætsudvikling i Kultur- og Fritidsforvaltningen og medarbejdere i DGI Storkøbenhavn og DIF, som Københavns Kommune har indgået en samarbejdsaftale med.
Vi søger
Som medarbejder er det en forudsætning, at du trives i en hverdag præget af kontakt og sparring med frivillige, foreninger og en lang række lokale samarbejdspartnere. Du skal holde af at stå ”ude i marken” og være i dialog med både frivillige, børn og lokale aktører. Du vil indgå i teams, hvor ambitionerne er høje, og hvor der er plads til at tænke nyt og kreativt.
Du har relevante faglige kompetencer og stor erhvervsmæssig erfaring med idræts- og foreningsudvikling, gerne i en storbykontekst. Som person er du udadvendt, opsøgende, inddragende og nem at samarbejde med. Du kan både forstå en politisk dagsorden, bringe din viden i spil og være konkret tilstede i arbejdet med idrætsdeltagelse, foreningssamarbejde og aktivitets- og facilitetsudvikling.
Vi leder efter en kollega, der har kompetencer og gerne konkret erfaring med:
Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i politisk styrede organisationer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og forventes besat snarest muligt og senest den 1. oktober 2024.
Stillingen er et barselsvikariat til og med d. 30. juni 2025 med mulighed for forlængelse. Du bliver ansat efter gældende overenskomst med Københavns Kommune.
Da arbejdet bl.a. indebærer kontakt til frivillige, ligger noget af arbejdet uden for almindelig arbejdstid.
I forbindelse med ansættelse vil det blive indhentet reference samt børneattest.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte idrætschef Morten Slaatorn på 2326 2880 eller specialkonsulent Jacob Krarup på 6037 9752.
Her kan du læse mere om samarbejdet: 10.000 flere børn og unge i idrætsforeningerne | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Søg via linket senest søndag den 4. august 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 21. august 2024.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir