På Idrætsskolen brænder vi for at gøre en afgørende menneskelig og sundhedsmæssig forskel for unge og voksne med udviklingshandicap, der går her et skoleår eller flere. Det er vores mål, at eleverne udvikler sig personligt i løbet af den tid, de går her.
Hos os vil du blive en del af en succesfuld idrætsskole med rødder i et menneskesyn, hvor forpligtende fællesskab, ligeværd, dialog og positive forventninger til hinanden er nøgleord. Vi er Danmarks eneste idrætsskole for voksne med udviklingshandicap, og vores ambition er at sende vores elever styrkede videre i livet, når de har gennemgået et år eller flere på Idrætsskolen.
Vi har 50 skønne unge/voksne elever og er 13 engagerede medarbejdere på skolen. Vi ligger geografisk i Grøndal Multi Center i København NV, og har elever fra alle kommuner på tværs af Hovedstadsregionen. Vi er en populær idrætsskole med stor søgning, god økonomi og dejlige faciliteter både inde og ude.
Vi søger en dygtig forstander, som med høj faglighed og erfaring inden for ledelse kan tiltræde Idrætsskolen 1. juni 2025. Vores nuværende forstander er efter 30 år gået på pension, og vi har derfor brug for en ny engageret leder, der brænder for at lede og udvikle skolen.
Vi tilbyder:
• dygtige lærere med stærke faglige kompetencer og et højt ambitionsniveau inden for tilpasset idrætsundervisning
• en dygtig, erfaren og engageret bestyrelse
• et spændende og ambitiøst pædagogisk miljø
• tæt samarbejde på en lille arbejdsplads
• gode faciliteter i Grøndal Multi Center og omegn
• en skole med tydelige, velplanlagte rammer og retning
Vi ønsker en forstander der:
• har personale-ledelseserfaring fra undervisningsverdenen
• har relevant pædagogisk og gerne ledelsesmæssig uddannelse
• besidder gode økonomiske og administrative kompetencer
• har kendskab til og erfaring med vores målgruppe
• er visionær og udviklingsorienteret, og arbejder ud fra et mulighedssyn
• er inddragende og har lyst og evne til samarbejde
• kan repræsentere skolen og vil være proaktiv i rekruttering af nye elever.
• er tydelig og formår at sætte retning, og er god til at planlægge
• er synlig og nærværende i dagligdagen
• er udadvendt og imødekommende
Som forstander på Idrætsskolen vil du primært få hovedansvaret for:
• den daglige ledelse af skolen.
• samarbejde med souschef og kontorpersonale.
• skolens fortsatte udvikling i samarbejde med bestyrelse og medarbejdere
• ledelse af skolens medarbejdere, herunder medarbejdernes udvikling og trivsel
• samarbejdet med elever, forældre, bosteder, sagsbehandlere i kommunerne samt øvrige eksterne samarbejdspartnere
• skolens økonomi og drift som selvejende institution samt markedsføring.
Vi ønsker en selvstændig, initiativrig, robust, omstillingsparat og samarbejdsorienteret forstander, der kan kommunikere på en hensigtsmæssig måde med ro og overblik, med både udviklingshandicappede elever og deres bosteder, med sagsbehandlere fra kommuner og andre interesserede, med lærergruppen og assistenterne. Det er vigtigt, at du er god til at samarbejde om både stort og småt, på en lille arbejdsplads.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse som forstander sker i henhold til overenskomst med Uddannelsesforbundet.
I forbindelse med indstilling til ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Yderligere information
Hvis du ønsker at høre mere om skolen og stillingen, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Jørn Jensen på tlf.: 40919620.
Du kan også læse mere om vores dejlige skole på www.idraetsskolen.net
Ansættelsesforløb
Du kan ansøge ved at sende en ansøgning til Jørn Jensen via [email protected]
Ansøgningsfristen er fredag 28/3- 2025.
Ansættelsesudvalget består af medlemmer fra bestyrelsen, samt en lærerrepræsentant/TR.
Vi tilstræber at afholde ansættelsessamtaler 3. april 2025, hvorefter der evt. vil blive indhentet referencer.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Idrætsskolen - for voksne med udviklingshandicap er en selvejende undervisningsinstitution, beliggende i Grøndal Multi Center i København NV. Vi er et undervisningstilbud i dagtimerne for voksne med udviklingshandicap. Idrætsskolens grundide er gennem dagligt arbejde med, og undervisning i idræt at tilbyde voksne personer med udviklingshæmning mulighed for personlig udvikling indenfor 4 kerneområder: Det fysiske, psykiske, sociale og idrætskulturelle. Vi har 50 elever, og er i alt 13 medarbejdere.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir