1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København

Københavns Kommune - Haraldsgården

Ildsjæle og nærværende pædagoger til Haraldsgården

Fuldtid

Permanent

Ragnhildgade 2, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
Haraldsgården
ID: 2768375
|
Indrykket for 13 dage siden

Vores pædagoger i minihaven og vuggestuen er flyttet, og vi har derfor to ledige stillinger. Og hvis du er hurtig, kan du nå med til vores fantastiske julefrokost. 

Du får en arbejdsplads, hvor vi er mange uddannede pædagoger, har høj faglighed, en masse sparring og refleksioner.

Som arbejdsplads ser vi os selv som attraktiv fordi vi som selvejende institution både har fantastiske fysiske rammer, en sund økonomi, tydelig ledelse, en virkelig god normering og mange fagligt dygtige kollegaer at sparre med. Og ikke mindst har vi en superengageret forældregruppe, der aktivt vælger Haraldsgården til. Vores børn kommer på mange forskellige tider i løbet af døgnet og dette gør, at vi sjældent er fuldtallige på stuerne i dagtimerne

Hvem er du?
Om du er pædagogisk assistent, nyuddannet eller har erfaring som pædagog er ikke afgørende. Den væsentligste forudsætning er, at du har gejst og at din drivkraft er faglighed samt nærvær i relationerne. 

Ønsker du sporskifte er det også en mulighed. Sporskifte er for dig, som gerne vil arbejde indenfor det pædagogiske felt og som er fyldt 25 år og har gennemført en videregående uddannelse på mindst bachelorniveau.

Er I to, der ønsker at skifte arbejdsplads, siger vi også velkommen til jer begge.

Velkommen til dig 
Er du blevet nysgerrig og vil du være med til at lave noget, der på mange måder er anderledes end du kender det fra andre institutioner? Brænder du for at have fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring? Ønsker du et arbejde hvor du har indflydelse, får indsigt og hvor du har alle muligheder for at præge fremtiden? Så er dette job måske dit. Du bliver en del af en stue og et team af sammensat pædagoger med forskellig erfaring, så du vil have rig mulighed for at sætte dit eget præg på strukturen, fagligheden og pædagogikken på stuen.

Du får ledelse tæt på
På hver afdeling er der en afdelingsleder, der udelukkende har ledelsestid, og derfor tid til at sparre med dig, udvikle fagligheden og deltage i forældresamarbejdet.

Ønsker du at arbejder i vores døgntilbud?
Hvis du ønsker det, vil det være muligt at blive en del af vores dagpædagoger i vores døgntilbud. Her har du en aftenvagt (kl. 13-20.00) hver 4. uge, weekendvagt hver 8. uge og derefter erstatningsfri mandag og tirsdag. Du har mulighed for at arbejde i vores lukkeuger/lukkedage/helligdage, og dermed får du mere fleksibilitet i forhold til, når du selv ønsker ferie.

Du får tillæg for at være dagpædagog i Natsværmeren, som vores døgntilbud hedder.

Om vuggestuen
Vi er fire stuer med ca. 15 børn og tre-fire uddannede pædagoger og en-to medhjælpere på hver stue. I alt fire-fem pædagogiske medarbejdere på stuen. Vuggestuen har en stor skøn legeplads med et lille kolonihavehus, små legehuse, gynger, klatrestativ mv., og så er vi i gang med at udvikle uderummet. Vi har både cykler og gåbusser og vi tager på mange ture, selv om vores egen matrikel kan det meste af det, vuggestuebørnene har behov for.

Om minihaven
Vi er fire stuer med 12-14 børn og to-tre uddannede pædagoger på hver stue og en  medhjælper. I alt tre pædagogiske medarbejdere på stuen og en-to flyvere i afdelingen. I vores minihave er børnene de store vuggestuebørn og små børnehavebørn.

Minihaven har en fantastisk naturbase på vores egen matrikel. Her er et lille kolonihavehus, her laves naturaktiviteter, lege, bålmad m.m. og der er alle muligheder for at udfolde udelivet og det bruges hele tiden – hele året. Minihaven har også to kolonihaver i byoasen i Guldbergsgade. Vi cykler på vores ladcykler med fire børn i hver cykel og vi er her så ofte som vi kan og gerne hele dagen.

Haraldsgårdens DNA
Målet er det bedste børneliv, midlet er et godt arbejdsmiljø, arbejdsglæde, engagement, nærvær og høj faglighed. Vi nytænker grundværdierne i handling og går nye veje. Lige nu er vi i gang med KIDS, pædagogisk udvikling af dagtilbud.

Vi tager altid udgangspunkt i barnets perspektiv. Vi er nysgerrige, faglige og omsorgsfulde.

Vi er en certificeret idrætsinstitution og du opkvalificeres derfor i idræt, krop og bevægelse samt børneyoga i løbet af din ansættelse.

Vores anden profil er natur og udeliv og denne profil skal i fokus de kommende år, hvor målet er at få det grønne flag. Også her opkvalificeres den samlede personalegruppe i løbet af 2023-24.

Vi er inspireret af Marte Meo og arbejder ud fra principperne i hverdagen. Vuggestuens afdelingsleder er i gang med Marte Meo-uddannelse og derfor vil du have mulighed for sparring og feedback i dit arbejde både via samtaler og video. Det bliver alle glade for, Marte Meo fokuserer nemlig på det, der fungerer, og det positive i relationerne.

Forældrepartnerskab er en grundværdi hos os. Vi stiller høje faglige og personlige krav til vores kommende kollegaer, vi griber ikke dagen, men arbejder struktureret og fokuseret med handleplaner og læreplaner, og indenfor disse rammer skaber vi rum for leg og spontanitet. Haraldsgården er mere end et job, det er en arbejdsplads, hvor faglig udvikling, trivsel og fremdrift er kodeord. 

Personalegruppen 
Vi er en dynamisk og kreativ personalegruppe på godt 60 medarbejdere, der tager ansvar for hinanden og vores arbejdsmiljø/glæde, og som sætter nærvær, åbenhed og samarbejde højt. Vi er villige til forandring og prioriterer pædagogisk struktur, der skaber forudsigelighed for alle. Vi holder fast i traditioner og er samtidig åbne for nye tiltag. Vi er en socialt engageret personalegruppe, har mange fælles arrangementer, DHL, fester og fredagsøl. 

Vi er uddannelsesinstitution og modtager pædagogstuderende i alle afdelinger.

Læs mere på vores hjemmeside.

Ansættelssvilkår
Stillingenerne er fastansættelser på 35-37 timer om ugen med arbejdstid mellem kl. 06-17-00. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter glædende regler og overenskomst. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Vi er en røgfri institution, og der må derfor ikke ryges i arbejdstiden. 

Rundvisning og spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til stillingerne eller ønsker en rundvisning, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder i vuggestuen Line på 21 52 70 54, afdelingsleder i minihaven Michael på 21 52 72 04 eller leder Trine på 24 94 01 78.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 18. december 2024
Vi holder samtaler løbende.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
København
Pædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Fritidsinstitutionen ved Sundbyøster Skole

    Pædagog til Fritidsinstitutionen ved Sundbyøster Skole

    Deltid

    Smyrnavej 7c, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Vi søger en pædagog, der kan skabe deltagelsesmuligheder gennem fysiske aktiviteter. På KKFO’en ved Sundbyøster Skole har vi stort fokus på at udvikle vores fælles fritidspædagogiske faglighed – de si... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Scandiagade 102, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket i dag

    Idrætsinstitutionen Enghave Remise søger en pædagog eller medarbejder med tilsvarende kvalifikationer til enten børnehave eller vuggestueafdelingen. Dejligt at vi fangede din opmærksomhed, for vi mang... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Dortheavej 75, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket i dag

    Schous Børnehus er på udkig efter nye, engagerede pædagoger, der brænder for at skabe meningsfulde relationer med børn og som vil have en arbejdshverdag med gode kollegaer, godt humør og seriøsitet me... Læs mere
    Schous Børnehus
    Nyt job

    Fuldtid

    Nøjsomhedsvej 8, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    Bliv en del af en institution og klynge i udvikling, hvor vi tror på, at mennesker udvikles ved at blive mødt med anerkendelse Kennedygården ligger på Nøjsomhedsvej på Østerbro tæt på Fælledparken. De... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Deltid

    Strandboulevarden 47, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    Vi søger en ressource-/overgangspædagog til vores almenafdeling. Du vil være en del af det reetablerede ressourcecenter, som bl.a. består af en koordinator, fire andre ressourcepædagoger, psykolog, so... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job