1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Herlev

Herlev Kommune

Imødekommende anlægsprojektleder skal gøre Trafik & Park i Herlev mere helstøbt

Fuldtid

Permanent

2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2847454
|
Indrykket for 10 dage siden

I Herlev Kommune sidder vi ni ingeniører, landskabsarkitekter og arkitekter i Trafik & Park. Vi har en sund fordeling mellem kvinder og mænd, unge og erfarne. Ancienniteten spænder således fra få måneder til snart 30 år i kommunen. De to teams er for nyligt blevet skubbet tættere sammen med et ’&’ for at skabe en bedre sammenhæng mellem det grå og det grønne. 

Flere midler til anlæg

Zoomer man ind på trafikområdet, er der generelt en god blanding af fagligheder i Trafik & Park. De seneste år er der dog sket en markant stigning i afsatte anlægsmidler. Det er her, du måske kommer ind i billedet. Vi leder nemlig lige nu efter en ny kollega med spidskompetencer inden for vejanlæg – til at skabe et mere helstøbt Trafik & Park. 

Om dig

Vi forestiller os, at du kan nikke ja til flere af disse faglige kendetegn ved dig selv:

  • Du har minimum tre års erfaring med anlægsarbejde på vejområdet. Gerne flere.
  • Du kan håndtere et anlægsprojekt fra idéfase til udført projekt.
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner.  
  • Du har en forståelse for, at Rom ikke nødvendigvis bliver bygget på én dag, men at et vejprojekt helst ikke skal miste dets fremdrift.

Erfaring med trafiksikkerhed og trafikstøj tæller også som et plus, da begge dele fylder meget i Herlev Kommune. 

Vi vægter din personlighed lige så højt som din faglige kompetencer. Vigtige personlighedstræk for os er: 

  • imødekommenhed 
  • en konstruktiv tilgang til tingene og
  • et godt overblik.

Besidder du en god del af ovenstående kriterier, har du fornuftige forudsætninger for at passe godt ind i hos os. Samtidig vil det hjælpe dig med at blive en succes i samarbejdet med alle de andre faggrupper i kommunen. Det samme gælder i dit løbende møde med borgere, rådgivere, byudviklere m.fl. 

Vi tilbyder

Hvis du lige nu arbejder i en anden kommune, kan vi tilbyde dig en arbejdsplads, hvor der er et stort politisk fokus og en stor ledelsesmæssig opbakning til vej- og trafikområdet. Det vidner den række af politisk vedtagne planer, der skal arbejdes med de kommende mange år, om: Trafiksikkerhedsplan 2024-2028, Støjhandlingsplan 2024-2029, Udviklingsplan for Marielundkvarteret, Helhedsplan for Herlev Hovedgade, Helhedsplan for Hjortespringvej m.fl.

Hvis du i dag arbejder hos en rådgiver, og du har mod på at prøve kræfter med arbejdet på den anden side af bordet, er Herlev Kommune et godt sted at starte. Vi er en mindre kommune, hvor der er relativt kort fra idé til projekt. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid, og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er tirsdag den 11. marts 2025 kl. 8.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 17. marts 2025 med en 2. samtale onsdag den 19. marts 2025.

Få mere at vide

Du kan læse mere om kommunen på herlev.dk. Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte konstitueret leder for Trafik & Park, Mathias Skinbjerg-Holm, på 2112 5346.

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Arkitekt
Herlev
Arkitekt
Hovedstaden
Ingeniør
Herlev
Ingeniør
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    AFRY

    Vand-og afløbsingeniør til Vej og Anlæg

    Fuldtid

    Lyskær 3F, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job