1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. Vejle
UDLØBET

Proselection ApS

Imødekommende Regnskabsmedarbejder søges til spændende virksomhed nær Vejle

Deltid, Fuldtid

Permanent

Vejle

SE PÅ KORT
PROSELECTION ApS
ID: 2680200
|
Indrykket for 90 dage siden

Beskrivelse

Brænder du for allround bogholderi? Kunne du tænke dig at blive en del af et kompetent team i en spændende virksomhed, der investerer i ejendomme, produktionsvirksomheder og ejendomsudvikling? Så er denne stilling som Regnskabsmedarbejder lige noget for dig.
  
Stillingen som Regnskabsmedarbejder byder på en spændende og varieret hverdag, hvor du vil varetage bogholderiet fra A-Z for flere selskaber. Du vil opleve gode muligheder for at bidrage med nye ideer og løsningsforslag, samtidig med at du kan præge rollen efter dine ønsker og kompetencer. Med reference til regnskabschefen bliver du en del af et velfungerende og socialt team på 10 medarbejdere, herunder 3 i regnskabsafdelingen, som dagligt arbejder på virksomhedens kontor nær Vejle. Virksomheden fokuserer på godt samarbejde, og du mødes af en behagelig og imødekommende atmosfære.
  
I stillingen er der både mulighed for arbejde fuldtid eller deltid alt efter eget ønske. Frokost er inkluderet i arbejdstiden.
  
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:
  
Arbejdsopgaver

  • Bogføring
  • Kontering
  • Kreditor- & debitorstyring
  • Afstemning af bankkonti
  • Moms
  • Diverse afstemninger
  • Deltagelse i månedsafslutninger samt årsregnskaber
  • Budgettering
  • Ad-hoc opgaver

Om virksomheden
Virksomheden er en del af en familieejet koncern grundlagt i 1950, og som har flere forskellige selskaber med varierende fokusområder. Gennem de senere år har virksomheden været igennem en større omstrukturering og har i dag fokus på nye erhverv, hvilket betyder, at virksomheden i dag har flere investeringer i blandet andet ejendomme, produktionsvirksomheder, samt i ejendomsudvikling. På kontoret nær Vejle beskæftiges 10 engagerede medarbejdere, hvor kulturen kendetegnes ved et stærkt fællesskab, nære relationer samt en flad struktur, hvor trivsel og det sociale miljø prioriteres. Det positive arbejdsmiljø afspejles blandt andet i en generel høj anciennitet blandt medarbejderne. 
  
Du tilbydes
  • Fuldtid eller deltid efter eget ønske
  • Pensionsordning
  • Fritvalgsordning
  • Sociale arrangementer
  • 5 ferieuger + 5 feriefridage
  • Parkeringsmuligheder
  • Løn efter kvalifikationer

Personlige kompetencer
Som person er du struktureret, mødestabil og har et naturligt servicegen. Du har din faglige værktøjskasse i orden, og lægger vægt på at levere kvalitet i dine arbejdsopgaver Da du vil indgå i et mindre team, er det vigtigt, at du er hjælpsom og arbejder proaktivt og løsningsorienteret med dine arbejdsopgaver. Du trives med at tage ansvar og er grundig og detaljeorienteret i din opgaveløsning. Selv i travle perioder formår du at bevare overblikket. Derudover er du imødekommende, positiv og samarbejdsorienteret. Endelig trives du i en virksomhed, hvor det falder dig naturligt at engagere dig i dine kollegaer og deltage aktivt i fællesskabet.
  
IT-kompetencer
Flair for IT.
  
Uddannelse og erfaring
3-5 års erfaring. Erfaring fra en lignende stilling vægtes højere end uddannelse.
  
Sprog
Dansk
  
Kontaktpersoner
Maja Frøhlke Sørensen og Caroline Jakobsen.
  
Ansøgningsproces
Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.  ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.
  
Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Regnskabsmedarbejder
Syddanmark
Regnskabsmedarbejder
Vejle
Økonomi
Syddanmark
Økonomi
Vejle

Andre job der minder om dette

    MH AUTO OG LASTVOGNE ApS

    Bogholder/Økonomichef

    Fuldtid

    Kornvej 2, 7323 Give, Danmark

    Indrykket for 40 dage siden

    Fuldtid

    Stiftsvej 11, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 48 dage siden

    Fuldtid

    Sadelmagervej 30, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Bogensevej 42A, 5270 Odense N, Danmark

    Indrykket for 35 dage siden

    Fuldtid

    Kobbelhave 6, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job