1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Tårnby

Skatteforvaltningen, Kastrup

Imødekommende toldmedarbejder til ekspedition og varekontrol i Københavns Lufthavn

Fuldtid

Permanent

Kystvejen 16, 2770 Kastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2714365
|
Indrykket for 6 dage siden
Vil du bidrage til smidig handel på tværs af grænser? Går du grundigt til dine opgaver, og trives du med administration? Kan du levere god service og samtidig optræde myndigt, og kan du holde hovedet koldt, når det går stærkt? Så er du måske den, vi søger.

Bidrag til effektiv toldbehandling
I Toldstyrelsens ekspeditions- og varekontrolenheder sikrer vi, at borgere og virksomheder betaler den korrekte told. Med effektiv toldbehandling bidrager vi til, at import, eksport og forsendelse holdes kørende ved at garantere nøjagtig registrering og smidigt samarbejde med chauffører, speditører og virksomheder. På den måde er vi afgørende for, at varer kan komme ind i og ud af Danmark og EU. Vi er til stede ved grænser rundtom i hele landet og varetager vores opgaver via direkte kundekontakt, mail og telefon.

Du bliver en del af Ekspedition og Varekontrol Hovedstaden, som består af 50 medarbejdere fordelt på to lokationer i Københavns Lufthavn, henholdsvis Terminal 3 og Kystvejen 16, samt vores ekspeditionssted på Rønne Havn.

Dine opgaver vil omfatte:

  • ekspedition af import, eksport og forsendelse af varer
  • sagsbehandling
  • håndtering af certifikater og kontrol af bestemmelser for særlige varer
  • rejsegodskontrol.
Du skal arbejde i kontinuerlig tjeneste, hvilket betyder, at du skal forvente at arbejde på alle tidspunkter af døgnet. Du vil sammen med kolleger indgå i en vagtplan, der indeholder både dag-, aften- og nattevagter – også i weekender og på helligdage.

Konstruktiv og professionel med stort overblik
Din uddannelsesmæssige baggrund er fx en handels-, administrations-, kontor-, shipping- eller speditøruddannelse. Det kan også være, at tidligere jobs har givet dig gode forudsætninger for at varetage opgaverne, fx gennem erfaring med ekspeditionsopgaver, digital sagsbehandling eller skriftlige rapporteringer.

Du skal være vant til og trives med at arbejde digitalt, da mange toldprocedurer håndteres i it-systemer. Erfaring med og indblik i toldbehandling vil være en fordel, men den væsentligste faktor for at få succes i jobbet er din personlighed og den måde, du møder arbejdsopgaverne, kollegerne, de rejsende og virksomhederne på.

Vi lægger derfor vægt på, at du:

  • trives med kundekontakt og formår at fastholde en positiv og konstruktiv dialog
  • kan varetage myndighedsrollen, samtidig med at du optræder imødekommende og serviceminded
  • udstråler ro og tålmodighed og optræder professionelt – også i pressede situationer
  • arbejder struktureret og selvstændigt, kan overskue mange opgaver på én gang og trives med mange forskelligartede opgaver – stort som småt
  • har blik for den samlede opgaveløsning og samtidig kan arbejde detaljeorienteret og levere løsninger af høj kvalitet
  • har en god energi, er god til at samarbejde og trives med en bred kontaktflade både internt og eksternt.
Det er desuden et krav, at du har kørekort.

Som en del af din onboarding vil du deltage i både e-læring, sidemandsoplæring og intern undervisning. Har du lyst til at lære og mod til at søge sparring og hjælp, kommer du rigtig langt, og stillingen rummer gode udviklingsmuligheder.

Vi sikrer effektiv toldkontrol
Toldstyrelsen har ca. 900 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I kontrolenhederne arbejder vi hver dag på at sikre det danske samfund mod ulovlige og farlige varer og på, at virksomheder og borgere betaler den korrekte told. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.

I enheden varetager vi hver især vores opgaver med en høj grad af selvstændighed, samtidig med at vi er gode til hjælpe og involvere hinanden, når vi har brug for det. Vi gør os umage med at tage godt imod nye kolleger og har en fri tone og et godt sammenhold.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 13. oktober 2024.

Har du spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Jesper Christiansen på telefon 72 37 73 30.

Vi forventer at holde første samtalerunde torsdag den 24. oktober 2024. Anden samtalerunde forventer vi at holde mandag den 4. november 2024. Der vil indgå en logik- og personanalyse i ansættelsesforløbet.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT, da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer. Godkendelsen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af Politiets Efterretningstjeneste.

Du vil blive ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Kystvejen 16, 2770 Kastrup. Du skal dog være opmærksom på, at du skal møde i Terminal 3, Københavns Lufthavn.

Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Speditør
Tårnby
Speditør
Hovedstaden
Kontor og administration
Tårnby
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Menzies Aviation

    Jobbank - Passenger Service Agent

    Deltid

    Terminalgade 1, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid, Fuldtid

    Terminalgade 1, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Deltid

    Jacob Fortlingsvej 1, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job