1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Administrativt Fællesskab - Amager

Indkøbs- og konteringsmedarbejder i de Administrative fællesskaber i Børne- og ungdomsforvaltningen

Fuldtid

Permanent

Lyongade 25, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2730679
|
Indrykket for 78 dage siden

Er du god til at løse faste driftsopgaver inden for fakturabehandling og indkøb, og trives du i et alsidigt job, hvor samarbejde og servicekultur er forudsætningen for at lykkes? Så er dette job lige noget for dig.

Om os
For at sikre den bedst mulige administrative understøttelse af skoler, dag- og fritidstilbud har Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune valgt at samle understøttelsen i fem administrative fællesskaber, der er fysisk forankret i hvert af forvaltningens geografiske områder. De Administrative Fællesskaber har til opgave at servicere områdets skole- og klyngeledere med administrative opgaver.

Indkøbs- og kreditorteamet ved det administrative fællesskab på Amager har til opgave at håndtere samtlige kreditoropgaver for forvaltningens mange skoler og institutioner, samt udvikle indkøbsunderstøttelse af de samme enheder. I efteråret 2024 udvides denne service til også at omfatte bydækkende enheder som eksempelvis tandplejen, ungdomsskolen og andre tilbud. Alt sammen for at frigøre tid fra administration lokalt, så der kan fokuseres på kernopgaverne omkring børnene.

Om jobbet
Som medarbejder i indkøbs- og kreditorteam, skal du sammen med 15 gode og specialiserede kollegaer, først og fremmest sikre korrekt og rettidig håndtering af fakturaer og kontering samt andre kreditoropgaver. Sideløbende skal teamet via servicebesøg på vores lokale enheder understøtte gode lokale indkøbsvaner.

Nogle af arbejdsopgaverne vil derfor bl.a. indebære:

  • fakturabehandling
  • indkøbsopgaver
  • debitoropgaver
  • undervisning af personale ifm. indkøb
  • kontakt og hjælp til ledere og indkøbere
  • leverandørkontakt

I efteråret udvider vi også denne service til en række bydækkende tilbud, og vi får derfor i det kommende år også en stor opgave i at håndtere overdragelsen af opgaver, etablere de gode relationer til ledere og medarbejdere på enhederne, og hjælpe med at sikre gode arbejdsgange.

Du kommer til at indgå i et team med et stærkt fagligt fællesskab med gode udviklingsmuligheder, og du vil få oplæring og sparring af dine kolleger. Vi forventer, at du og dine dygtige kolleger aktivt bidrager til udvikling og anvendelse af standardiserede processer og værktøjer, som er knyttet til de enkelte opgaver. Som nøglepersoner skal I sikre ambitionen om en bedre og mere effektiv administrativ understøttelse af skoler og institutioner, så der frigives tid til faglig ledelse.

I de Administrative Fællesskaber har vi har et godt arbejdsmiljø med højt til loftet, fagligt dygtige og dedikerede kollegaer, samt en uformel omgangstone. Som medarbejder i et forholdsvis nyt team får du sammen med dine kollegaer, muligheden for at være med til at præge kulturen og kollegaskabet positivt.

Om dig
Din uddannelsesbaggrund og erfaring kan være meget forskellig – det vigtigste er, at du har mod på at lære nyt, samt evnen til hurtigt at tilegne dig ny viden om både forretningen og systemerne, så sikrer vi den grundige on-boarding.

Du kan fx være kontoruddannet, evt. supplereret med en kommunomuddannelse, eller have en akademi- eller diplomuddannelse i økonomi eller offentlig administration.

Har du kendskab til skole- og/eller daginstitutionsområdet samt erfaring med København Kommunes økonomistyringssystem Kvantum eller andet SAP-baseret økonomistyringssystem vil det være en fordel.

Løn- og ansættelsesforhold
Vi søger både en kandidat til en fast stilling og til et barselsvikariat frem til 31. juli 2025.

Stillingerne er på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse den 1. december 2024.

Løn og arbejdsvilkår forhandles med den relevante faglige organisation på baggrund af gældende overenskomst.

Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Carsten Friis Toft på 30 45 62 88 eller medarbejder Marc Chewins på 24 67 25 21 eller Jannik Jens Knudsen 24 59 07 32.

Søg via linket senest mandag den 21. oktober 2024.
Ansættelsessamtaler holdes i uge 43.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
København
Administrativ medarbejder
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Justitsministeriet

    Administrative medarbejdere til forkontorer i Justitsministeriets departement

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du skarp til at holde styr på detaljerne og samtidig motiveret af at tænke større og finde smartere løsninger? Vil du have en stilling, hvor du både arbejder med administrative opgaver og får mulig... Læs mere
    Københavns Kommune
    Fagbevægelsens Hovedorganisation

    Fuldtid

    Islands Brygge 32D, 2300 København, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) søger en administrativ koordinator på fuldtid til FIU-sekretariatet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med konsulenterne i FIU-sekretariatet og har en væsentlig... Læs mere
    Fagbevægelsens Hovedorganisation

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job