1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Herning
UDLØBET

Herning Kommune

Indkøbskonsulent til Indkøbsteamet i Herning Kommune

Deltid, Fuldtid

Permanent

Herning

SE PÅ KORT
Herning kommune
ID: 2676414
|
Indrykket for 117 dage siden
Vil du være en af de to nye indkøbskonsulenter som vi søger til vores indkøbsteam? Vil du være en del af en faglig ambitiøs afdeling, hvor opgaverne er forskelligartede og udfordrende, kollegerne er engagerede, og humøret er højt? Kan du lide at arbejde med tal, er du serviceminded og god til at tale med mange forskellige mennesker? Ser du dig selv implementere bæredygtighed i kommunale indkøb, så er dette job noget for dig.

I indkøbsteamet har vi det overordnede ansvar for formidling og drift af Herning Kommunes indkøbsaftaler samt rådgivning af hele kommunen vedrørende indkøbsspørgsmål. Vi arbejder tæt sammen med kommunens Udbudsteam, som efter kontraktindgåelse overdrager aftalerne til os.

Om stillingen

Du får mulighed for bringe dine færdigheder i spil i et godt fagligt miljø med ansvar for egne indkøbsaftaler. Som indkøbskonsulent skal du og dine nærmeste kollegaer understøtte drift af indkøbssystemet TrueTrade (E-handel og kontraktstyring), supportere Herning Kommunes indkøbere og have kontakt til leverandører. På sigt får du medansvar for undervisningen i brug af indkøbssystemet til kommunens decentrale indkøbere. Du har gode muligheder for at sætte eget præg på stillingen, herunder gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Herning Kommune har stort fokus på bæredygtighed og indkøbsområdet står over for et spændende paradigmeskifte. Indkøbsteamet har i den sammenhæng en central rolle og du får mulighed for være med til at påvirke indkøbsområdet i en bæredygtig retning.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Support pr. mail og telefon til f.eks. institutioner, skoler og plejecentre i kommunens indkøbssystem
  • Implementere og administrere indkøbsaftaler
  • Implementere bæredygtighed i kommunens indkøb
  • Opfølgning på kontraktportefølje med leverandører
  • Opfølgning på KPIer ved brug af Konsido SPEND/CPO (fagsystem)
  • Vedligeholdelse af E-handelskataloger
  • Udarbejde og formidle målrettet information til organisationen vedrørende indkøbsaftaler
  • Opsamle viden og udvikle indkøbsområder i samarbejde med Udbudsteamet
  • Tildeling af SKI-aftaler

Hvem er du

Du har en relevant uddannelse og gerne erfaring indenfor offentlige indkøb. Som person er du serviceminded, proaktiv og struktureret.  Du evner at tænke kommercielt med fokus på både økonomien og Herning Kommune som helhed. Det falder dig let at sætte dig ind i IT-systemer, og du arbejder rutineret med Office pakken og særligt Excel.

Dine omgivelser oplever, at du er en person med gode samarbejdsevner og dertil en stærk kommunikator, som evner at formidle til forskellige faggrupper. Du kan arbejde selvstændigt, men deltager samtidig aktivt i den faglige sparring i teamet. Du besidder et godt humør og trives i et uhøjtideligt miljø. Du har lyst til og forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation.

Hvem er vi

Teamet består i alt af 3 indkøbskonsulenter samt en teamleder. Du refererer til teamlederen. Indkøbsteamet er en del af afdelingen Indkøb, Udbud og Jura med i alt 12 ansatte. Afdelingen er forankret i Direktionens Stab, hvis formål er at være bindeled mellem direktionen og de enkelte forvaltninger og decentrale institutioner.

Løn- og ansættelsesvilkår

Fuldtidsstilling med mulighed for deltidsansættelse, med løn og ansættelse efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

Onsdag den 21. august 2024 kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler

Afholdes mandag den 26. og tirsdag den 27. august 2024

Tiltrædelse

1. oktober 2024 og gerne før.

Ansættelsessted

Herning Rådhus, Torvet 5, 7400 Herning

Interesseret?

Du kan få flere oplysninger om stillingen ved at kontakte Teamleder Dennis Karred Steffensen, telefon 96 28 23 44 / 93 59 47 84 eller på e-mail: [email protected]

Billede

Ansøgningsfrist: 21. august 2024

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Indkøbskonsulent
Midtjylland
Indkøbskonsulent
Herning
Kontor og administration
Midtjylland
Kontor og administration
Herning

Andre job der minder om dette

    ALPI

    Er du vores nye lagermedarbejder hos ALPI i Herning?

    Fuldtid

    Fastrupdalen 2, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Østergade 21, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Projektleder søges - med interesse for turisme, bæredygtig omstilling og data Vil du spille en central rolle i udviklingen af fremtidens turisme gennem projekter, der kombinerer bæredygtig omstilling,... Læs mere
    Herning Folkeblad A/S

    Fuldtid

    7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Møltrupvej 70, 7480 Vildbjerg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job