1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aalborg
Nyt job

Geia Food

Indkøbskoordinator

Fuldtid

Permanent

Fuglevænget 9, 9000 Aalborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2819565
|
Indrykket i dag
Bliv vores nye indkøbskoordinator – hvor dine kompetencer og drive gør en forskel i en tempofyldt hverdag!

Hos Geia Food søger vi en ny kollega til vores dedikerede team af indkøbskoordinatorer. Vi leder efter dig, der elsker en kompleks hverdag med mange snitflader, og som har et bankende hjerte for koordinering, problemløsning og samling af løse ender. Så er du klar til at træde ind i en dynamisk verden, hvor du får ansvar for egne projekter og frihed til at sætte dine kompetencer i spil? Hos os får du mulighed for at arbejde selvstændigt, dygtiggøre dig i vores processer, og være en nøgleperson i vores daglige flow – alt sammen i tæt samarbejde med et engageret og passioneret team.

Geia Food er en handelsvirksomhed, der hjælper supermarkedskæder og grossister med at indkøbe, udvikle og få leveret produkter indenfor flere fødevare-kategorier. Vi er et handelshus, hvor der er mange funktioner, der samarbejder om at få leveret produkter til vores kunder. I rollen som Indkøbskoordinator bliver du et centralt knudepunkt ift. dialogen mellem leverandører og kollegaer i indkøb, salg, kvalitet og supply chain.

Jobbet

I din hverdag sidder du på kontoret i Aalborg omgivet af en masse koordinator-kollegaer, der sidder med produktkategorier indenfor bl.a. fisk, convenience, fjerkræ, julefjerkræ og is. Derudover har du også kollegaer på vores kontor i Skælskør, der sidder med kolonial, mejeri/ost og drikkevarer. Planen er, at du i jobbet bliver tilknyttet en fast kategori, så du udvikler et stærkt know-how om produkttyperne og dermed bliver en god sparringspartner både internt og eksternt.
Din hverdag vil blive fyldt med opgaver som:
• Daglig sparring med indkøber om produkter, emballage- og produktudvikling
• Indhentning af informationer om produkter og emballage via kontakt til både eksisterende og nye leverandører
• Projektkoordinator på nye produkter, der skal på markedet
• Vareoprettelse og vedligehold af stamdata i Business Central og Perfion
• Emballagestyring med leverandører og kunder
• Tæt samarbejde med resten af huset og på tværs af Geia Foods lokationer
• Reklamationshåndtering

Hvem er du?

Vi leder efter en kollega, som ikke nødvendigvis har erfaring fra fødevarebranchen, men som har fundet sit kald i at arbejde med projektstyring, dataindsamling, produktudvikling og opnåelse af ekspertise på egen kategori. Du skal elske at tænke i processer og være i stand til på sigt at konsekvensberegne og forudse faldgruber i såvel projektprocesser såvel som leverancer for at være på forkant. Det er naturligvis ikke noget vi forventer, at du kan fra dag ét, for du skal først have tid til at blive stærk i Geias arbejdsgange, lære dine nye kollegaer at kende, og finde din vej i dit nye job. Når du får opbygget din know-how og erfaring med arbejdsgangene vil du automatiske få bygget mere og mere ansvar på. Vi søger derfor dig, som er tryg ved at tage ansvaret på dig og arbejde selvstændigt i rollen.
Du skal derudover synes, at det er spændende at samarbejde med mange forskellige kulturer og nationaliteter – de fleste af vores leverandører er i Europa og derfor skal du være helt tryg ved at begå dig på engelsk både på skrift og i tale.

Dine muligheder i Geia Food

Starter du hos Geia Food bliver du en del af dedikeret team med høj ekspertise, engagement og masser af humor. Vi er alle forskellige, med hver vores styrker – og teamet vil tage stor del i din onboarding og sikre, at du får en grundig introduktion i den brede pallette af opgaver, der ligger i rollen som koordinator. Vi er et hus med mange definerede arbejdsgange, og derfor er der mange ressourcer at trække på i din oplæring.
I jobbet vil du opleve, at du skaber værdi når du første gang selvstændigt med at følge et produkt fra opstart til lancering ude ved kunden.



Ansøg snarest muligt

Hvis jobbet lyder som noget for dig, så send os din ansøgning! Vi gennemgår ansøgningerne løbende og vil derfor også indkalde til samtaler, når vi har dannet os en god pulje.
Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, og derfor glæder vi os meget til at læse din ansøgning.
Tøv endelig ikke med at række ud til Team Leader Purchase & Sales Karina Rasmussen på mail [email protected] eller telefon +45 96 34 16 68, hvis der skulle være spørgsmål omkring stillingen eller til Geia Food som virksomhed.

Om Geia Food

Geia Food er bindeleddet mellem fødevareproducenter og detailkæder samt foodservice. Med et attraktivt leverandørnetværk af 370+ producenter, en bred produktportefølje og tilstedeværelse i alle nordiske lande, dækker Geia Food alt fra idégenerering af nye fødevarekoncepter til emballagedesign og lancering i butik.
Vi har 180 ansatte med hovedkontor i Aalborg, kontorer i Middelfart og Skælskær og derudover afdelinger i Norge, Sverige og Finland.
Læs mere på www.geiafood.com

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Indkøbskoordinator
Nordjylland
Indkøbskoordinator
Aalborg
Kontor og administration
Nordjylland
Kontor og administration
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Dansk Distribution A/S

    Disponent/terminalansvarlig søges til Dansk Distribution A/S

    Fuldtid

    Hedelund 6, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Ebberupvej 1, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Stationsmestervej 81, 9200 Aalborg SV, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Stationsmestervej 81, 9200 Aalborg SV, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Deltid

    9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job