1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aabenraa
Nyt job

OX-ON A/S

Indkøbskoordinator

Fuldtid

Permanent

Kometvej 36, 6230 Rødekro, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2878858
|
Indrykket for 1 dage siden

Trives du med de daglige driftsmæssige rutiner, men brænder du også for løbende udvikling, optimering og effektiviseringer? Ønsker du på sigt mulighed for at drive dine egne projekter og udvikle dine egne produktkategorier?

Så er du den helt rigtige til stillingen som Indkøbskoordinator hos OX-ON!  

Som vores nye indkøbskoordinator bliver du en vigtig del af vores team med primær fokus og ansvar for afgivelse af ordrer og efterfølgende opfølgning på disse, optimering af lagerbeholdning inden for de fastlagte indkøbspolitikker samt sikring af kvalitetsmålinger. Du får rigelig mulighed for at løbende at bidrage til forbedring af vores disponeringsværktøjer samt automatisk varedisponering i ERP-systemet. Du får også ansvar for styring af fakturagodkendelse og bogføring i Faktura Workflow samt styring af al dokumenthåndtering i forbindelse med køb i østen. Derudover vil du være en støtte til arbejdet med stamdata, varekartoteker og produktbeskrivelser.

Vores vision for stillingen er, at den indeholder et karrierepotentiale, hvor man på sigt kan få ansvar for udvalgte kategorier, udviklingsprojekter og dermed bliver ansvarlig for sine egne produktområder og i højere grad træder ind i en rolle som Junior Product Manager.

Vi er i gang med en utrolig spændende udvikling af vores system- og procesoptimering. Vi håber, at du som den nye kollega, har lysten, drivkraften og styrken til at bidrage med input til vores processer og samtidig selv kan være tovholder på udvalgte projekter.  

Kom med på holdet og hjælp os i mål.

Derudover vil du komme til at arbejde med:

  • Disponering og lagerstyring – Sikre optimal varetilgængelighed ved at disponere varer fra Europa og Fjernøsten, overvåge lagerbeholdninger og justere genbestillingspunkter for at minimere overskydende lager
  • Prognoser og planlægning – Udarbejde og justere efterspørgselsprognoser baseret på historiske data, markedsændringer og interne faktorer for at forbedre nøjagtigheden
  • Brug af systemer og værktøjer – Anvende, implementere og vedligeholde software til planlægning, prognoser og lagerstyring for at understøtte beslutningsprocessen
  • Opfølgning og rapportering – Overvåge og analysere tidligere prognoser vs. faktiske resultater, udarbejde rapporter og præsentationer samt kommunikere anbefalinger til relevante interessenter
  • Pris- og ordrehåndtering – Registrere og følge op på ordrebekræftelser, restordrer og terminsopdateringer samt vedligeholde priser i samarbejde med strategiske indkøbere og produktchefer
  • Stamdata – Oprettelse og opdatering af varer stamdata samt udforme tekster til produkter

Vi vægter desuden at du: 

  • gerne har praktisk erfaring fra indkøb eller lignende koordineringsstillinger
  • er superbruger i SAP og Excel
  • er pligtopfyldende og serviceminded
  • arbejder selvstændigt og struktureret med en god ordenssans
  • har gode sprogkundskaber i engelsk, og det vil være en fordel med tysk

Som person arbejder du ambitiøst og målrettet med et højt energiniveau i et godt arbejdsmiljø, og du fremstår engageret og ansvarsbevidst.

Vi går langt for at levere gode resultater og hylder kreativitet og selvstændighed i opgaveløsningen, så dine tanker og idéer er altid velkomne. Du får derfor både indflydelse og medbestemmelse, og du er selv med til at forme rammerne i jobbet.

Kom og bliv en del af vores stærke hold                    
Vi har arbejdsglæde på dagsordenen og går aldrig af vejen for et godt personalearrangement. Vores virksomhedskultur er kendetegnet ved højt til loftet og kort til beslutningerne. Vi vægter det gode samarbejde højt, hvor vi sparrer og udfordrer hinanden konstruktivt for at finde de bedste løsninger. Det vigtigste for os er, at vi trives individuelt og løfter i flok.

Du får et selvstændigt job med ansvar og gode udviklingsmuligheder, et godt socialt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone iblandt kollegerne. Lønniveauet vil være i forhold til kompetencer og erfaring.

Din fremtidige arbejdsplads vil være på vores kontor i Rødekro.

Vi glæder os til at læse din ansøgning  
Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV med relevante bilag snarest – vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega.

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Indkøbschef Allan Jakobsen på telefon 5158 1688. 

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

 

OX-ON er førende totalleverandør indenfor personlige værnemidler. Vi er en del af Abena Koncernen med hovedsæde i Aabenraa og er en uformel virksomhed, der har styr på værdierne og korte beslutningsprocesser. Vi tror på kvalitet og praktisk viden som en væsentlig del af vores afsæt overfor såvel kunderne som kollegaerne.
Vi vil have glade medarbejdere ansat hos OX-ON, og vi bidrager alle til vores værdier som er troværdighed, innovation, værdiskabende og livskvalitet. Vi har en klar strategi og ved, hvad vi vil.


Læs mere på www.ox-on.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Indkøbskoordinator
Syddanmark
Indkøbskoordinator
Aabenraa
Product Manager
Syddanmark
Product Manager
Aabenraa

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    OX-ON A/S

    Product Manager til Personal Protection Equipment (PPE)

    Fuldtid

    Kometvej 36, 6230 Rødekro, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Aabenraa

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Vil du være med til at udvikle og hjælpe morgendagens sportsstjerner i Aabenraa Kommune? Elite Aabenraa søger en barselsvikar i en tidsbegrænset stilling som eliteidrætskonsulent, som kan være med til... Læs mere
    Aabenraa kommune

    Fuldtid

    Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job