Svane Køkkenet er i dag en af de største danske køkkenproducenter, og er siden starten i 1992 vokset til en landsdækkende kæde med 28 franchisebutikker i Danmark. Missionen er at sælge køkken, bad og garderobe i høj kvalitet, der er dansk designet og dansk produceret. Franchisetager Henrik B.S. Thomsen er en erfaren køkken-mand og ejer butikkerne i Aabenraa og Esbjerg, som begge fremstår flotte og veldrevet. Til butikken i Esbjerg søges nu en:
Svane Indretningsarkitekt der kan omsætte drømme og ideer til færdige løsninger
Som indretningsarkitekt hos Svane Køkkenet i Esbjerg bliver du en del af et stærkt køkkenkoncept og engagerede kolleger, som både skaber et stærkt team og individuelt formår at skabe gode løsninger til kunderne. Butikken i Esbjerg fremstår toptrimmet og med imødekommende udstillinger, så på den måde er rammen sat til at du og dine kolleger kan fange kundernes drømme og ideer, og omsætte dem til stærke løsninger i deres hjem.
Svane Køkkenet har et unikt Værtinde koncept, der betyder at alle kunder bydes velkommen af en værtinde, som guider kunder rundt og kan svare på de umiddelbare spørgsmål, samtidig med at værtinden er opmærksom på, hvornår der skal kobles en køkkenkonsulent på. Dette sker med et smil på læben og tilbuddet om en kop friskbrygget kaffen på rundturen.
Du får dit eget salgsbudget og skal primært sælge løsninger i det private marked til kunder, som kommer ind i butikken. Overordnet skaber Svane Køkkenet en eksponering og lokalt arbejdes med online markedsføring for at tiltrække kunder i butikken. Derudover må du gerne være motiveret til at indgå i netværk, som kan skabe god interesse for Svane Køkkenets produkter.
For at få succes i jobbet ser vi blandt andet følgende egenskaber:
Din baggrund er optimalt med flere år inden for branchen, hvor du har skabt dig et godt ry og kan handle på relationer, men du kan også have skabt din erfaring inden for andre relaterede brancher – herunder tøj, indretning eller måske som kommerciel håndværker.
Du ved at jobbet er en blanding af administrative rutiner, møder med kunder og kolleger samt tilbuds- og tegne arbejde. Derfor er din profil en blanding af tålmodighed og kvalitet, samtidig med at du gerne investerer det ”ekstra” i at skabe gode resultater.
Lyder dette som jobbet for dig, ser vi frem til at høre fra dig. Du uploader dit CV og ansøgning ved at bruge ”søg jobbet funktionen” herunder.
Er der spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Partner, Lars Mikkelsen hos Selectors på mobil 2219 4930.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir