1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. København

KU – SCIENCE – NBI, Blegdamsvej

Industritekniker lærling til forskningsinstrumentering

Fuldtid

Tidsbegrænset

Blegdamsvej 17, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2732376
|
Indrykket for 42 dage siden
Niels Bohr Institutet søger en moden, selvstændig og engageret lærling der brænder for at lave mekanik.



Hvem er vi?

Niels Bohr Institutet er et internationalt velrenommeret forskningsinstitut ved Københavns Universitet med ca. 350 medarbejdere og en omsætning på 250 mio. kr.

Instituttets videnskabelige medarbejdere forsker i fysik og uddanner bachelorer, kandidater og ph.d.’er i fx fysik, astronomi, geofysik, biofysik mm. Niels Bohr Institutet er en unik, spændende og udfordrende arbejdsplads med en stærk, international ånd og stor gensidig respekt på tværs af fagskel.



Arbejdet - ”Det man ikke kan købe”

Du vil blive tilknyttet vort mekaniske værksted beliggende i Universitetsparken 4 og indgå i et team med 9 dygtige kolleger heraf en anden lærling.



Du kommer til at arbejde med mange typer af mekanisk bearbejdning: Drejning, fræsning, skæring, skruestiksarbejde samt opstilling og programmering af CNC styrede maskiner. Værkstedets primære opgave er udvikling og vedligeholdelse af instrumentering i et meget bredt spektrum for vore eksperimentelle forskningsgrupper, grundforskningscentre samt undervisningen. Arbejdet foregår ofte i et tværfagligt samarbejde med vort elektronik værksted samt forskerne. Vi udvikler kort fortalt ”Det man ikke kan købe”.



Opgaverne varierer meget i omfang f.eks. fra en mindre serviceopgave, hvor der blot skal bores et hul og laves et gevind, til langvarige udviklingsopgaver f.eks. inden for astronomisk instrumentering.

Nogle gange kræves en hurtigt og fleksibel løsning til en engageret forsker der gerne hurtigt ”vil videre” med en ny ide og andre gange en meget grundig og veldokumenteret løsning der udfordrer hvad der kan lade sig gøre rent teknisk.



Hvem er du?

Du har afsluttet 9. eller 10. klasse med et godt resultat og du har gennemført det obligatoriske grundforløb inden du starter.

Derudover skal du være mødestabil, moden, ansvarlig og udvise stor selvstændighed, samt naturligvis have en brændende interesse for al slags mekanik.



Vi tilbyder:

  • en spændende og krævende elevplads
  • et interessant arbejdsmiljø
  • engagerede, dygtige og gode kolleger du kan lære noget af
  • store muligheder for faglig udvikling
  • en fleksibel arbejdsplads
  • en arbejdstid på 37 timer om ugen inkl. frokostpauser


Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelse sker efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter organisationsaftalen for håndværkere og teknikere, hvor du indplaceres som elev. Hvis du er over 25 år, indplaceres du som voksenelev.



Yderligere information:

Du kan læse mere om Niels Bohr Institutet og vore forskergrupper på www.nbi.ku.dk.



Har du spørgsmål til dette opslag, er du velkommen til at kontakte:

Dennis Wistisen (Team leder, mekanisk værksted), telefonnummer 24 80 52 17

Claus B. Sørensen (Teknik og Support chef), telefonnummer 28 75 04 49



Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser, såsom grundforløbsbevis, elektronisk via Københavns Universitets rekrutteringssystem (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest søndag den 1. december 2024.



Vi planlægger at afholde samtaler mellem 9. og 13. december 2024.



Tiltrædelse: 6. januar 2025 eller snarest derefter.

Værkstedet adresse (arbejdssted): Universitetsparken 4, Bygning 24, 2100 København Ø



Københavns Universitet (KU) er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer indenfor det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte Claus B. Sørensen tlf. 28750449, for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Industritekniker
København
Industritekniker
Hovedstaden
Elev og Trainee
København
Elev og Trainee
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KU – SCIENCE – NBI, Blegdamsvej

    Maskinarbejder/Industritekniker/Værktøjsmager med CNC erfaring til mekanisk værksted

    Fuldtid

    Blegdamsvej 17, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Nørre Farimagsgade 40, 1364 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Nørre Farimagsgade 40, 1364 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Kay Fiskers Plads 10, 2300 København, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Nørre Farimagsgade 40, 1364 København K, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

Søg efter andre job