Er du interesseret i analyser af dansk og udenlandsk erhvervsliv? Og er du god til tal og finansielle data? Så tilbyder biblioteket på Copenhagen Business School dig en fast fuldtidsstilling som informations- og dataspecialist til besættelse snarest muligt eller fra 1. december 2024.
Om stillingenDer er tale om varieret arbejde i et uhøjtideligt og levende miljø placeret i bibliotekets Afdeling for Forsker- og Studieservice. Du skal samarbejde med fagligt dygtige kolleger på tværs af biblioteket og vil ligeledes indgå i samarbejder med universitetets forsknings- og uddannelsesmiljøer samt administration og IT.
Jobindholdet vil udvikle sig over tid, og du er selv med til at præge din opgaveportefølje, men i udgangspunktet skal du bl.a. formidle anvendelsen og indholdet af databaser inden for virksomhedsinformation (fx ORBIS og Moody’s Hub) samt finansielle data (fx Bloomberg, WRDS, Morningsstar og Eikon/Datastream), som er tilgængelige online eller via CBS Library Data Lab, som du også vil blive medansvarlig for driften og udviklingen af.
Dette indebærer, at du bl.a. skal:
- Undervise ved at afholde kurser, eller vejlede studerende gennem fx Bestil-1-Bibliotekar.
- Vedligeholde og udforme nye vejledningsmaterialer og guides.
- Være med til at vurdere anskaffelse og opsigelse af systemer og databaser indenfor området.
- Have styr på kvantitative og statistiske metoder.
- Agere sparringspartner for forskere og studerende ved udtræk, bearbejdning og evt. analyse af data.
- Deltage i projekter og netværk i forbindelse med bibliotekets forsker- og studieservice.
Desuden indgår du i bibliotekets frontbetjening med publikumsvagter, hvor du hjælper og vejleder de mange studerende og andre brugere af CBS Bibliotek.
Forventninger til digInteresse for virksomhedsinformation og finansielle data er en forudsætning sammen med gode engelskkundskaber. Du har gode kommunikative evner og kan lide at undervise, ligesom du fremstår imødekommende og serviceminded.
Du skal desuden have en relevant uddannelsesbaggrund gerne på kandidatniveau, f.eks. indenfor økonomi og finansiering. Har du kendskab til datahåndtering og analyse, herunder kodning, vil det også være en fordel. Du får oplæring i opgaverne med sparring fra nærmeste leder og kolleger samt rig mulighed for videre faglig udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkårAnsættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Arbejdstiden er 37 t. ugentligt. Der er dertil flekstid og mulighed for hjemmearbejde. Stillingen er til besættelse fra den 1. december 2024.
Yderligere oplysningerDu kan få mere at vide om stillingens indhold ved at kontakte områdechef Gert Poulsen
[email protected]. Se mere om CBS Bibliotek på
cbs.dk/bibliotek.
AnsøgningsfristAnsøgningsfristen er mandag 30. september 2024 kl. 24.00. Samtaler afholdes i uge 41.
Din ansøgningDu søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.
Ansøgningsfrist: 30-09-2024
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.