1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aarhus

Århus Europa plads

Innovationsfonden søger studentermedhjælper til Økonomi, jura og styring

Fuldtid

Permanent

Europaplads 4, 8000 Aarhus C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2861518
|
Indrykket for 4 dage siden
Er du studerende, og drømmer du om at prøve din viden fra studierne af i praksis? Interesserer du dig for administration og økonomi, og kunne du tænke dig at få et indblik i, hvad det vil sige at arbejde med funding i en politisk kontekst? Så har vi måske jobbet til dig.

I Innovationsfonden arbejder vi hver dag med at skabe de bedst mulige rammer for landets iværksættere, forskere og virksomheder, så de kan bringe Danmark fremad. Vi tilbyder et inspirerende miljø med engagerede og dygtige kollegaer, der brænder for at gøre gode idéer til virkelighed.

Om Innovationsfonden

Innovationsfonden investerer i Danmarks fremtid ved at understøtte visionære forskere, iværksættere og virksomheder. Vi fokuserer på projekter, der styrker Danmarks konkurrenceevne og bidrager til en bæredygtig omstilling. Med årlige investeringer på ca. 1,9 mia. dkk i forskning og innovation stræber vi efter at skabe konkret samfundsmæssig værdi.

Din rolle som studentermedhjælper

Du vil som studentermedhjælper blive tilknyttet økonomiteamet, der varetager økonomi- og administrationsdelen af fonden. Det betyder konkret, at du kommer til at understøtte organisationen med hjælp til at få kontoret til at fungere, hjælp til administrative opgaver samt bistå kontrol af bevillingsregnskaber på udvalgte programmer. Vi har travlt, og vi har brug for ekstra hænder til opgaverne. Derfor søger vi en studentermedhjælper til at varetage udvalgte opgaver i teamet.


Dine opgaver vil som udgangspunkt være:

  • daglig kontakt til interessenter på fondens projekter via telefon og mail
  • hjælp til at lette bevillingsadministrationen
  • bistand med diverse administrative opgaver herunder servicering af mødelokale, køkken mv.
  • bestilling og modtagelse af varer og bistå med administrative rutiner
  • sagsbehandling af fondens projekter herunder regnskaber og budgetter
  • dataarbejde og statistik
Du vil referere til Head of Accounting og blive en del af et tværgående team, hvor samarbejde er centralt. I tæt dialog med kolleger og eksterne samarbejdspartnere bidrager du til at sikre kvalitet og sammenhæng i Innovationsfondens projekter og partnerskaber.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • er studerende på en videregående økonomisk eller samfundsfaglig uddannelse med minimum to år tilbage
  • har gode formidlings- og kommunikationsevner på både dansk og engelsk, såvel mundtligt som skriftligt
  • er frisk på at udføre arbejdsopgaver af administrativ og økonomisk karakter samt andre praktiske opgaver
  • kan arbejde selvstændigt, ansvarsfuldt og struktureret og kan drive egne opgaver
  • er proaktiv og har masser af gå-på-mod
En arbejdsplads med fokus på samarbejde og udvikling

Hos Innovationsfonden er vi dedikerede til at skabe et inkluderende og positivt arbejdsmiljø. Vi prioriterer samarbejde, udvikling og dialog, og vi arbejder løbende på at skabe de rammer, der styrker vores fælles mål om at skabe værdi for samfundet gennem forskning og innovation.

Ansættelsesforhold

Du ansættes i Innovationsfonden efter overenskomst mellem Finansministeriet, OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten.

Stillingen er på 10 timer om ugen med ansættelsesstart pr. 1. maj 2024 eller snarest herefter.

Ansættelsesstedet er Europaplads 2, 8000 Aarhus C.

Sådan søger du

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV og studieaktivitetserklæring samt eventuelle andre relevante dokumenter senest den 16. marts 2025 via vores ansøgningsformular.

Har du spørgsmål?

Kontakt Head of Accounting, Arne Nielsen Skov på e-mail [email protected] for at høre mere om stillingen og vores arbejde i Innovationsfonden.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Aarhus
Studentermedhjælper
Midtjylland
Økonomi
Aarhus
Økonomi
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Aarhus Universitet

    Studentermedhjælpere søges til Institut for Datalogi, Aarhus Universitet

    Deltid

    8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Sommervej 23a, 8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

Søg efter andre job