Har du ledererfaring, og drømmer du om at bruge den på en meningsfuld arbejdsplads, hvor du er med til at sikre trivsel og kvalitet for unge og voksne med særlige behov? Så er du måske vores nye afdelingsleder.
CSU Egedammen er et specialundervisningscenter i Hillerød. Vi tilbyder uddannelser for unge med særlige behov, for eksempel den 3-årige stu-uddannelse samt 9. og 10. klassetrin. Desuden omfatter centret et aktivitets- og samværstilbud for unge og voksne fra 18 år og op. Vi er et hus fyldt med specialiserede fagligheder, og vi stræber hver dag efter at gøre en forskel for den enkelte elev og bruger.
Som afdelingsleder får du en central rolle i både den daglige drift og den strategiske udvikling. Du indgår i et lille lederteam, hvor vi vægter samarbejde højt. Du får dine egne ansvarsområder, som du står i spidsen for.
Din hverdag som afdelingsleder på CSU EgedammenUdvikling, økonomi og samarbejde er nøgleord i din hverdag. Den ene dag vil du måske være med til at udvikle et pædagogisk tiltag, der styrker læring og trivsel for eleverne, mens du den næste tager ansvar for at sikre, at de økonomiske rammer overholdes, samtidig med at du understøtter dine medarbejderes arbejdsglæde og faglige udvikling.
Din arbejdsdag vil blandt andet byde på
- Personaleledelse.
Du vil lede cirka 15 pædagogiske medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Det kan være lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. - Udvikling og procesledelse.
Som afdelingsleder bliver du sammen med det øvrige lederteam drivkraft for udvikling. Du skal derfor være i stand til at se nye udviklingsmuligheder og være opdateret på den nyeste viden inden for det specialpædagogiske felt. - Dialog og netværk.
Du er udadvendt, opsøgende og netværksskabende. Du opbygger tætte relationer til vores mange forskellige samarbejdspartnere, som kan være børneskoler, kommuner, sagsbehandlere, pårørende og UU-vejledere. - Engagement og motivation.
Du motiverer og engagerer for at skabe de bedste rammer for, at vi sammen lykkes. Du er den, der går forrest og viser vej for dine teams, og du sikrer dig følgeskab, hvor du har fokus på, hvordan vi i fællesskab bedst når i mål.
Vi forestiller os, at du- er uddannet lærer, som har erfaring med ledelse og gerne en lederuddannelse.
- har interesse for specialundervisning og arbejdet med unge og voksne med særlige behov.
- er udadvendt og har stærke relationelle egenskaber.
- er inddragende og viser interesse for den enkelte medarbejders kompetencer.
- motiverer og skaber overblik.
- er beslutningsdygtig og står på mål for fælles beslutninger.
- har en god økonomiforståelse, forstår rammerne og kan se de muligheder, de skaber.
Vi tilbyder- en spændende lederstilling med stor indflydelse og mening.
- et hus med dygtige medarbejdere, der ønsker at gøre en forskel i deres fag.
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- et tæt samarbejde med lederteamet og et bredt netværk af samarbejdspartnere.
- en arbejdsplads med en grundtro på, at vi med en glad og positiv tilgang kan komme utroligt langt.
Vi vil gerne høre mere om- din ledelseserfaring – gerne konkrete eksempler på, hvor du som leder har haft succes.
- dit kendskab og holdninger til det specialpædagogiske felt.
- hvordan du skaber tillidsfulde relationer, både til medarbejdere og samarbejdspartnere.
Er du klar til at tage lederskabet?Så vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning og dit CV senest den 30. januar 2025 kl. 12:00.
Har du spørgsmål,er du velkommen til at kontakte centerleder Lisbeth Malmer Jensen på telefon 72 32 39 00.
Vi afholder to samtaler henholdsvis den 7. februar 2025 og 20. februar 2025.
Mellem de to samtaler anvender vi analyseværktøjet DISC.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Læs mere om os på
CSU Egedammens hjemmesideHos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.