Institut for Psykologi, Københavns Universitet søger en
undervisningsassistent eller ekstern lektor til undervisning i valgfaget Mindfulness: Theory & Practice, Institut for Psykologi, Københavns Universitet med start 1. februar 2025.
Den ansatte skal forestå undervisning i ovennævnte valgfag herunder selvstændigt planlægge og gennemføre undervisning på kandidatniveau, deltage i koordineringsmøder med andre undervisere, godkende og give feedback på de studerendes aktiviteter undervejs i undervisningsforløbet samt kunne forestå eksamensbedømmelser.
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2025.
I din ansøgning bedes du tydeligt angive, om du søger stillingen som undervisningsassistent eller ekstern lektor.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan indhentes hos Studieleder Signe Vangkilde
[email protected] Kvalifikationer Undervisningsassistent Ansøgere skal have en relevant kandidatgrad, ligesom relevant undervisningserfaring eller erhvervserfaring, der kan sidestilles hermed, vil blive tillagt betydelig vægt.
Ekstern lektor Ansøgere skal have en relevant kandidatgrad og ansættelse forudsætter enten:
- Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
- Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.
Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.
Løn- og ansættelsesvilkår Undervisningsassistent Ansættelse som undervisningsassistent sker efter Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteterne samt cirkulære om timeløn eller overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv.
Det konkrete timetal fastsættes forud for hvert semester og aflønnes med en timeløn på 278,71 kr (april 2024-niveau). Forberedelse af undervisning aflønnes med 1½ time pr. konfrontationstime.
Ansættelse sker for en periode på 3 år.
Ekstern lektor Løn og øvrige ansættelsesvilkår i henhold til aftale mellem Finansministeriet og AC om eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Undervisningsministeriet.
Timetallet fastlægges forud for hvert semesters begyndelse (maksimalt 500 timer pr. undervisningsår). Timelønnen pr. arbejdstime er p.t. 303,34 kr. plus feriegodtgørelse (april 2024-niveau).
Ansættelse sker for en periode på 3 år.
Ansøgningsprocedure Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv. Du kan læse om rekrutteringsprocessen på
http://jobportal.ku.dk Ansøgningen vedlægges CV, kopi af eksamensbeviser og dokumentation for faglige forudsætninger og herunder oplysning om undervisningserfaringer.
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.
Ansøgningsfrist: 07. november 2024 Ansøg via nedenstående link.
Ansøgninger, som modtages efter ansøgningsfristens udløb, vil ikke blive accepteret.