1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Frederiksberg

Department of Management, Society and Communication

Institut- og undervisningsadministrator til Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation (MSC) på CBS

Fuldtid

Permanent

Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2795811
|
Indrykket for 2 dage siden

Institut- og undervisningsadministrator til Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation (MSC) på CBS  

Vi søger en dygtig og engageret institut- og undervisningsadministrator til et stort og aktivt institut med en masse gode kolleger.  

MSC er et institut med godt 140 medarbejdere, hvoraf mange er internationale. Administrationens kerneopgave er at supportere vores forskere og undervisere bedst muligt.  Du vil have selvstændigt ansvar for en række administrative opgaver, og samtidig indgå i tæt sparring med kollegaer og institutledelse om konkrete opgaver og processer.  

Dine primære opgaver vil omfatte: 

  • Generelle administrative opgaver: Understøtte instituttets daglige drift gennem opgaver som mødeplanlægning, logistik, besvare henvendelser fra instituttets ansatte, m.m. 
  • Rejsebestilling og afregning: Bestille rejser og håndtere rejseafregninger for gæster og være vores ekspert i rejseafregningssystemet og fakturaer  
  • Undervisningsadministration: herunder koordinering af specialer samt administration af fag på forskellige uddannelser med kontakt til flere afdelinger i studieadministrationen 
  • Gæsteforskere: Koordinere besøg fra gæsteforskere 
  • Eventplanlægning: Assistere med planlægning og koordination af instituttets arrangementer, så som seminarer, workshops og konferencer 

 

Kvalifikationer / Kompetencer 

Vi søger en institut- og undervisningsadministrator med relevant kontorerfaring - gerne fra lignende administrativ alsidig stilling i undervisningssektoren - og et stærkt service-gen. Det er vigtigt, at du trives i en ekstrovert rolle og i en hverdag med mange forskellige opgaver og henvendelser. Vi lægger især vægt på følgende kompetencer:  

  • Du tager initiativ og har evnen til at arbejde selvstændigt  
  • Du har en problemløsende og pragmatisk tilgang  
  • Du har stærke IT-kompetencer og ekspertise i Microsoft Office Pakken (superbruger niveau) 
  • Du mestrer dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale, og du har god mundtlig og skriftlig formidlingsevne 
  • Du er serviceminded af natur og derfor løsningsorienteret og imødekommende i dit møde med andre  
  • Du er struktureret og grundig med dit arbejde og kan lide at optimere og systematisere arbejdsgange for at sikre en effektiv drift og en god service 
  • Du er udadvendt og trives i en hverdag, hvor medarbejdere og samarbejdspartnere naturligt henvender sig til dig med spørgsmål 
  • Du har en positiv tilgang og har let ved at opbygge tillidsfulde relationer  

  

Hvad tilbyder vi? 
Vi kan tilbyde dig en spændende stilling i en stor offentlig organisation med mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Vi lægger vægt på at have en sund og meningsfuld arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder og fleksibilitet. Der er mulighed for hjemmearbejde, men arbejdets karakter kræver, at du primært arbejder fra kontoret på Frederiksberg. 

 

Institut- og undervisningsadministratoren refererer til Sekretariatslederen og er tilknyttet MSC’s sekretariat med 10 faste medarbejdere og 3 studentermedhjælpere, der varetager undervisningsadministration og forskningsadministration. Du vil blive en del af et et aktivt og inspirerende institutmiljø med høj grad af fleksibilitet og indflydelse på egne opgaver, hvor samarbejde samarbejde og fællesskab er i fokus. Arbejdssproget er både dansk og engelsk.  

 

Løn og ansættelsesvilkår 

Ansættelse og aflønning sker efter gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (herunder HK) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer i statens tjeneste. Indplacering på sats afhænger af tidligere uddannelse. Der vil ved ansættelsen være mulighed for forhandling af personlige tillæg. Arbejdstiden er 37 timer. 

 

Yderligere oplysninger 

Kontakt Sekretariatsleder Annika Dilling på [email protected]/ 51941814 for yderligere information om stillingen, og MSC’s HR-koordinator Rikke Petersen på [email protected]/3815 3273 for yderligere information om selve ansættelsesprocessen. 

Arbejdspladsen er Dalgas Have 15, som er placeret tæt på metrostation og med gratis parkering i p-kælder. 

 

Ansøgningsfrist 

Ansøgningsfristen er 19.januar. Samtaler forventes afholdt i uge 5 med forventet tiltrædelse 1.marts 2025.  

​​​​​​

Rekrutteringsprocessen

Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.

 

Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.

 

Din ansøgning 

Du søger stillingen online ved at åbne linket herunder, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med eksamenspapirer og CV. 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Frederiksberg
Administrativ medarbejder
Hovedstaden
Kontor og administration
Frederiksberg
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    RED Center mod æresrelaterede konflikter: Selvejende institution

    RED Center mod æresrelaterede konflikter søger løn og HR-medarbejder

    Fuldtid

    Vesterbrogade 208, 1800 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job