Pædagogisk leder søges til Lundsbjerg Børnehus
Er du en dygtig, engageret og pædagogisk faglig stærk leder, som ønsker at være med til at sikre det gode børneliv? Så er du måske vores nye leder.
Lundsbjerg Børnehus søger en pædagogisk leder til en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. november 2024 eller snarest derefter.
Om os
Lundsbjerg Børnehus er en selvejende daginstitution, der tilbyder pasning til børn i alderen 0-6 år. Vi har pt. 12 vuggestuebørn og 39 børnehavebørn, som er fordelt på én vuggestue og to børnehavestuer.
En af grundstenene i børnehuset er forældresamarbejdet, og det er også en involveret og engageret forældregruppe, som har deres børn i Lundsbjerg Børnehus. Dette kommer især til udtryk i vores forældrebestyrelse, som har det overordnede ansvar for børnehusets drift og udvikling.
Vi bor i dejlige fysiske omgivelser midt i Ferritslev lidt uden for Odense. Vi har nogle gode rammer, såvel indendørs som udendørs. Vi har bl.a. en stor lys gymnastiksal, en stor dejlig naturgrund med skov, en hyggelig bålhytte samt udviklingsfremmende legeredskaber. Børnehuset råder desuden over flere ladcykler, som oftest anvendes til udflugter.
I Lundsbjerg Børnehus er vores mål:
Hvad vi ønsker af dig
Vi søger en pædagogisk leder, som kan gå forrest, samt der er anerkendende, medinddragende, synlig og tilgængelig. Det er vigtigt, at du har stærke relationelle kompetencer, og at du kan inspirere og videreudvikle den pædagogiske praksis i samarbejde med personalet.
Vi forventer, at du har en stærk pædagogisk faglighed, har ledelseserfaring med strategisk/administrativ ledelse og at du har indgående forståelse og erfaring med personaleledelse.
Vi ser gerne, at du har en uddannelse i ledelse eller er under uddannelse hertil.
Som leder vægter du samarbejdet med forældre, personalet og bestyrelsen højt, og du har fokus på at videreudvikle et professionelt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Vi forventer, at du har personlig gennemslagskraft, og at din kommunikation, såvel skriftligt som mundtligt, er let at forstå.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Vi tilbyder:
Hvis ovenstående tiltaler dig, og du vil være med i et godt og hjertevarmt kollegialt fællesskab, hvor faglighed, nærvær og relationer er i højsædet, så har du nu chancen for et spændende og udfordrende job. Som pædagogisk leder i Lundsbjerg Børnehus bliver du en del af et børnehus med opbakning fra lokalsamfundet.
I Lundsbjerg Børnehus har vi mottoet: ”Leg og natur – venskaber der dur”, og vi forventer, at du vil være med til at understøtte det pædagogiske arbejde ud fra dette motto.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Kasper Høirup via [email protected]
Ansøgningsfrist udløber når stillingen er besat.
Samtaler afholdes løbende.
Ansøgning og CV bedes fremsendt pr. mail til bestyrelsesformand Kasper Høirup via [email protected]
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir