1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aarhus
Nyt job

Aarhus Universitet

Institutleder til Juridisk Institut på Aarhus Universitet

Fuldtid

Permanent

8000 Aarhus C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2818378
|
Indrykket i dag
Vil du stå i spidsen for et institut, der leverer forskning og uddannelse af højeste kvalitet? Har du sans for strategisk ledelse, og kan du bidrage til den fortsatte udvikling af kerneaktiviteterne?

Aarhus BSS på Aarhus Universitet søger en dygtig, engageret og visionær institutleder, der sammen med instituttets medarbejdere og den øvrige institutledelse kan fastholde og videreudvikle det høje faglige niveau, og som sammen med fakultetsledelsen træffer de strategiske beslutninger for fakultetets fælles og tværgående aktiviteter.

Ansvaret og opgaven

Som institutleder står du i spidsen for et velfungerende Juridisk Institut. Sammen med den øvrige institutledelse varetager du den strategiske og daglige ledelse, og I skal sammen sikre, at instituttet fortsat leverer forskningsbaserede juridiske uddannelser af meget høj kvalitet, og som dermed uddanner dygtige kandidater, der er eftertragtede på såvel det offentlige som det private arbejdsmarked.
Du har det overordnede personaleansvar samt ansvar for udarbejdelse af handlingsplaner for instituttets aktiviteter inden for rammerne af fakultetets strategi.
Du er en synlig og tilgængelig leder, der med dit høje faglige niveau og dit engagement er med til at motivere og udvikle instituttets dygtige medarbejdere; videnskabelige, ph.d.-studerende og administrative.

Som institutleder er du ansvarlig for instituttets budget og ressourcefordeling og for at understøtte initiativer i forbindelse med kvalitetsudvikling af uddannelsesporteføljen og i forbindelse med tiltrækning af ekstern finansiering nationalt og internationalt.
Du repræsenterer også instituttet udadtil og samarbejder med bl.a. aftagere, andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt private og offentlige virksomheder og organisationer.

Arbejdsopgaverne i de kommende år vil bl.a. omfatte at:
  • Implementere kandidatreformen og udvikle kandidatuddannelsen med det klare mål at sikre progression og høj kvalitet i den forskningsbaserede undervisning.
  • Arbejde målrettet for at fastholde og udvikle vores dimittenders stærke arbejdsmarkedsrelevans.
  • Fastholde fokus på rekruttering af såvel forskningstalenter, ph.d.-studerende, som videnskabelige medarbejdere på junior- og seniorniveau.
  • Levere en målrettet indsats for at sikre et godt arbejdsmiljø, herunder at sikre gode rammer for meritering, kompetence- og karriereudvikling.
  • Følge op på en netop gennemført international evaluering af instituttets forskningsaktiviteter.

Du refererer til dekanen på Aarhus BSS, og du er også en del af fakultetsledelsen sammen med fakultetets øvrige institutledere, prodekaner, administrationschefen og fakultetets dekan. I har ansvaret for den samlede strategiske ledelse og udvikling af Aarhus BSS.

I institutledelsen indgår instituttets to viceinstitutledere, sekretariatslederen, ph.d.-programudvalgsformanden og to studieledere. Derudover tæller instituttet 50 videnskabelige medarbejdere og 13 ph.d.-studerende og en række deltidsansatte undervisere med relevant tilknytning til erhvervslivet samt et sekretariat med 9 medarbejdere.

Den rette person

Du er en dygtig, inspirerende og engageret leder, som motiveres af at lede en kompleks og videnstung organisation. Du har fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø gennem en anerkendende ledelsesstil, og du er i stand til gennem din ledelse at styrke instituttets position som en førende og attraktiv arbejdsplads på højt niveau. Du er lyttende og inddragende og formår at sætte retning og træffe beslutninger.

Det er et krav, at du er en internationalt anerkendt forsker på minimum lektorniveau inden for et af instituttets fagområder. Vi forventer således, at du har stærke faglige kompetencer, herunder at du har solid erfaring med både undervisning og forskning. Vi forventer tillige, at du har væsentlig international indsigt, dokumenteret godt kendskab til universitetsmiljøer og til talentudvikling samt god indsigt i nationale og internationale samfundsforhold.

Du har gode strategiske kompetencer, og du udviser god politisk sans – både inden for forsknings- og uddannelsespolitik i bredere forstand og inden for universitetspolitik og politik på universitetet.

Du har ledelseserfaring fra universitetssektoren, herunder faglig ledelse og/eller personaleledelse og gerne kendskab til udvikling af sektoren. Dine gode ledelses- og samarbejdsevner gør dig i stand til at begå dig i et internationalt orienteret universitetsmiljø. Du har både vilje og evne til at gå forrest og sætte mål og rammer for uddannelse, forskning og vidensudveksling på såvel instituttet som på fakultetet – og du kan kommunikere tydeligt herom til både medarbejdere og eksterne samarbejdsrelationer.

Om Aarhus BSS og Juridisk Institut

Aarhus BSS er et af de fem fakulteter på Aarhus Universitet. Fakultetets mission er at levere forskning og forskningsbaseret uddannelse af høj kvalitet inden for og på tværs af erhvervs- og samfundsvidenskabelige discipliner og at uddanne dygtige dimittender, som skal udgøre fremtidens arbejdsstyrke og skabe værdi for samfundet og interessenter.

Med i alt 10.000 studerende på vores uddannelser, ca. 250 ph.d.-studerende indskrevet på fakultetets ph.d.-skole og godt 600 videnskabelige medarbejdere er Aarhus BSS en af Europas og Danmarks største universitære enheder inden for både erhverv og samfundsvidenskab.
Aarhus BSS har opnået de prestigefyldte AASCB, AMBA og EQUIS-akkrediteringer.

Juridisk Institut er et af de seks institutter ved Aarhus BSS, og instituttet udbyder to bacheloruddannelser (BA i Jura og HA (jur.)) og to kandidatuddannelser (cand.jur. og cand.merc.jur.).

Læs mere om Aarhus BSS her og om instituttet her.

Om ansættelsesprocessen

Ansættelsessamtaler gennemføres i to runder. Den første samtalerunde forventes at være i uge 9. Kandidater, der efterfølgende går videre til anden samtalerunde, forventes at deltage i en ledervurdering ved et eksternt konsulentfirma. Den anden samtalerunde forventes at være i uge 11.
Samtalerne gennemføres af et bredt sammensat ansættelsesudvalg med dekanen som formand.

For at sikre faglig og ledelsesmæssig legitimitet er der nedsat en rådgivningsgruppe på instituttet, som rådgiver dekanen forud for udvælgelse af kandidater til samtaler, jf. Aarhus Universitets vedtægter § 39, stk. 5.

Forventet tiltrædelse pr. 1. april 2025.

Spørgsmål til stillingen 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte dekan Thomas Pallesen på tlf.nr.: +45 20 37 39 32 eller pr. mail til [email protected]

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen er på åremålsvilkår, og perioden kan vare 3-6 år med mulighed for forlængelse i op til tre år. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Skatteministeriet og AC, herunder cirkulære om protokollat til overenskomsten vedr. institutledere og dekaner ved universiteterne og i henhold til principperne i cirkulære om åremålsansættelse i staten. Lønnen består af en basisløn, åremålstillæg, pensionsbidrag samt eventuelt kvalifikationstillæg.

Tilbagegangsstilling

Der kan i forbindelse med ansættelsen aftales vilkår for en videnskabelig tilbagegangsstilling. Hvis du aktuelt er ansat i en videnskabelig stilling på Aarhus Universitet, aftales vilkår for tilbagegang til din eksisterende stilling. Hvis du pt. ikke er ansat på Aarhus Universitet, aftales vilkår for en videnskabelig tilbagegangsstilling på baggrund af en kvalificeret faglig bedømmelse

Motiveret ansøgning, cv, eksamensbeviser, undervisningsportefølje og publikationsliste uploades online senest den 17. februar 2025.
 

Ansættelsessted

Tjenestestedet er Aarhus BSS, Aarhus Universitet, Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C
 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.


Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Institutleder
Aarhus
Institutleder
Midtjylland
Ledelse
Aarhus
Ledelse
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Aarhus Universitet

    Aarhus BSS på Aarhus Universitet søger ny prodekan for forskning og talentudvikling

    Fuldtid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Exners Plads 7, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket i dag

    Funktionsleder søges til Sektion Øst i Forsyning og Service, Aarhus Universitetshospital Vi søger en funktionsleder til Sektion Øst, Forsyning & Service, til en fast stilling fra den 1. marts 2025. El... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Fuldtid

    Trindsøvej 4, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job