Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet søger pr. 1. august 2025 en visionær og empatisk institutleder til Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), der sammen med medarbejdere og studerende kan sikre den fortsatte udvikling af instituttet og bidrage til løsning af nationale og globale problemstillinger.
IFRO har med sin samfundsvidenskabelige forskning, uddannelser og myndighedsbetjening unikke kompetencer til at levere viden til løsninger af mange af nutidens vigtige udfordringer inden for blandt andet miljø, klima, naturressourcer, fødevarer, global udvikling og forbrugeradfærd. Instituttet driver uafhængig forskning på højeste niveau og integrerer aktivt forskningen i undervisningen og i samfundets bestræbelser på at opnå bæredygtig udvikling.
Instituttet udfører grundlæggende, anvendt og erhvervsorienteret samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning i et tværfagligt miljø, der bl.a. omfatter økonomi, jura, sociologi, statskundskab, udviklingsstudier og etik.
Instituttet uddanner bachelorer, kandidater og ph.d’er inden for samfundsvidenskabelige og tværfaglige områder og arbejder aktivt for at rekruttere til og skabe opmærksomhed omkring vores uddannelser. Derudover yder IFRO forskningsbaseret og uafhængig rådgivning indenfor instituttets forskningsområder.
Institutlederens ansvarsområder og profil Som institutleder refererer du til dekanen på SCIENCE og har det overordnede faglige, økonomiske og personalemæssige ansvar for instituttet.
Du står i spidsen for den forsknings – og undervisningsstrategiske udvikling af instituttet samt rådgivningsarbejdet, i tæt samarbejde med instituttets ledelsesteam, forskerkollegium og øvrige medarbejdere, og du bidrager samtidig til implementeringen af KU’s politikker og strategi.
Som institutleder skal du trives i krydsfeltet mellem forskning, uddannelse, innovation, formidling, ledelse og administration og helt grundlæggende have blik for værdien af den faglige bredde, som instituttet spænder over. Stillingen fordrer, at man mestrer ledelse og samarbejde både internt og eksternt med virksomheder og organisationer.
Jobbet som institutleder indebærer også en indsats for at åbne døre, skabe netværk og
repræsentere instituttet i en række sammenhænge på universitetet såvel som nationalt og internationalt.
For at komme i betragtning til stillingen:
- Du er en erfaren, synlig, empatisk og engageret forsker på minimum lektorniveau inden for et eller flere af instituttets fagområder
- Du har stærke visioner om at udvikle instituttet yderligere
- Du behersker engelsk og dansk/skandinavisk på et højt niveau
Du kan læse den fulde job- og personprofil her, hvor organisationen, opgaverne og de ønskede kvalifikationer og kvaliteter er nærmere beskrevet.
Har du spørgsmål til institutlederstillingen, er du velkommen til at kontakte
dekanen via mail
[email protected]. Dekanen vil derefter ringe dig op.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen som institutleder sker som udgangspunkt på åremål med en ansættelsesperiode på fem år med mulighed for forlængelse i op til tre år. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten mellem Skatteministeriet og AC samt protokollat til overenskomst for akademikere i staten om institutledere og dekaner ved universiteterne.
For eksterne ansøgere kan der stilles krav om faglig bedømmelse efter universiteternes ansættelsesbekendtgørelse.
Omfanget af eventuelle forsknings- og undervisningsaktiviteter forhandles og aftales med dekanen.
Ansøgning Ansøgningsfristen er
mandag den 5. maj 2025, hvor ansøgninger skal være modtaget elektronisk via
KU’s Jobportal. Klik på ”Søg stillingen”.
Ansøgningen skal indeholde:
- dit CV
- en redegørelse på engelsk (max. tre sider) for din vision for IFRO.
Stillingen forventes besat pr. 1. august 2025. Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte dekanen på [email protected]. Du kan også læse mere her. Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.
Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på
https://science.ku.dk/.