Vil du være med til at udvikle og uddanne vores fremtidige kollegaer i Beredskabsstyrelsen og blive en del af staben på Beredskabsstyrelsens Officersskole?
Beredskabsstyrelsens Officersskole tilbyder nu to stillinger som faglærer på Officersbasisuddannelsen, som gennemføres i samarbejde med Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning.
Om os Beredskabsstyrelsens Officersskole (BOS) uddanner Beredskabsstyrelsens officerer og sergenter. BOS har endvidere ansvaret for værnepligtsuddannelsen og dele af konstabeluddannelsen. Uddannelsen af officerer gennemføres ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning, ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev samt på Forsvarsakademiet ved Svanemøllen i København. Uddannelsen af sergenter sker ved Beredskabsstyrelsen Sergentskole i Haderslev. BOS’ stab tæller 20 engagerede medarbejdere, der samles ugentligt til kontormøde på VTC og fysisk i løbet af året til kontorseminarer og i forbindelse med arrangementer ved de årlige udnævnelser af OFF og SGT m.v. BOS er organisatorisk placeret i Beredskabsstyrelsens hovedkvarter i Birkerød.
Om stillingen Som faglærer ved Beredskabsstyrelsens Officersskole bliver du en del af en stærk stab, der uddanner vores kommende officerer med fokus på udvikling af kadetternes faglighed på det manuelle niveau. Basisuddannelsen danner grundlaget for, at kadetterne kan fortsætte deres lederuddannelse på sergentskolen.
Som faglærer ved BOS skal du kunne:
- Deltage i udvikling, planlægning, gennemførelse og evaluering af den grundlæggende officersbasisuddannelse, hvor dine kompetencer kommer i spil både i forhold til drift og udvikling af uddannelseselementer og ikke mindst den enkelte elev
- Udvikle dit fagfelt og dine kompetencer i samarbejde med officersskolens ledelse, der har fokus på en udviklingsorienteret officersskole parallelt med en sikker drift
- Deltage i sagsbehandlingen i de uddannelser, som BOS har ansvaret for
- Indgå som faglærer på Beredskabsstyrelsens konstabeluddannelse.
Du vil desuden skulle udvikle og drifte en række tilknyttede opgaver, som vi tilpasser din personlige profil.
Som faglærer ved Beredskabsstyrelsens Officersskole vil du sammen med dine nærmeste kolleger have fokus på fleksibilitet og på at finde løsninger. Du får samtidig stor indflydelse på hvordan officersbasisuddannelsen gennemføres.
Om dig Du har gennemført Beredskabsstyrelsens sergentuddannelse og har nogle års erfaring fra ansættelse i Beredskabsstyrelsen som sergent, oversergent eller seniorsergent.
Som person ser vi gerne, at du:
- Brænder for at formidle din viden, færdigheder og kompetencer til Beredskabsstyrelsens konstabler og kadetter
- Kan arbejde selvstændigt omkring udvikling af uddannelseselementer og fag
- Kan planlægge og gennemføre undervisning i forskellige emner, hvoraf nogle repræsenterer den nyeste viden på området
- Kan se muligheder og udfordringer frem for problemer
- Er fleksibel både når det gælder arbejdsopgaver og arbejdstid
- Er et godt forbillede for vores konstabler og kadetter
Ansættelsesvilkår Stillingen er en oversergent-/seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, og tillæg af 6. januar 2025 indgået mellem Centralorganisationen af 2010, Centralforeningen for Stampersonel samt Finansministeriet.
Dit faste tjenestested vil være i Herning, men der må forventes en del rejsearkivet, da BOS’ uddannelser foregår i et samarbejde med flere af BRS Beredskabscentre.
Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Kontakt og ansøgning:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Beredskabsstyrelsens Officersskole, kolonnechef Martin Vendelbo på telefon 41 62 20 75 eller sektionsleder Mads Milthers på telefon 24 87 74 39.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail
[email protected] eller telefon 72 81 96 96.
Ansøgningsfristen er den 26. marts 2025. Samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat snarest muligt efter nærmere aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.