1. Alle Job
  2. IT
  3. Lyngby-Taarbæk

Danmarks Tekniske Universitet

Integrationsudviklere søges til ambitiøst Integrationsteam - IT Service

Fuldtid

Permanent

Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2737664
|
Indrykket for 7 dage siden

DTU har et utal af data, som bruges og deles af i størrelsesordenen 400 forskellige systemer/applikationer. Opgaven for Integrationsteamet, som lige nu tæller 10 personer, er at kategorisere, samle, udstille og integrere til disse data - og derved skabe et sammenhængende integrationslandskab på DTU. 

Din passion og dine arbejdsopgaver 
Du har stor faglig interesse i dataanalyser, datamodellering, integrationsudvikling og at følge dine opgaver til dørs. Du bliver en del af et ambitiøst og sjovt integrationsteam i en IT-organisation som stræber mod større modenhed og med kunderelationer i fokus - hvor stor handlefrihed og medindflydelse går hånd i hånd med ansvarlighed og ejerskab. 

Vi har en teknologiuafhængig Hub-spoke arkitektur hvor data indsamles og udstilles i centrale og styrede datamodeller - og konsumeres af vores brugere. Teknologistakken er lige nu primært TimeXtender, MS SQL Server og MS SSIS og det billede forventes at skifte over tid.  

Du kan forvente – og vi forventer – at udvikle dig både fagligt og personligt.  

Dine kvalifikationer 
Du har formentlig en videregående uddannelse og du arbejder dagligt med data – f.eks. integrationsudvikling, ETL-udvikling, datamigrering, datawrangling, data management, eller datakvalitet og -governance.  

  • Du føler dig helt sikkert rigtig godt hjemme i SQL
  • Du har erfaring med dataintegrationer og måske med applikationsintegrationer
  • Du har sikkert programmeret i, R, Python, C#, Java eller et andet sprog  
  • Du ønsker at dygtiggøre dig og elsker nye og ukendte opgaver – og data 
  • Du er analytisk, selvstændig og initiativrig 
  • Du trives godt med meget stor frihed - og tilsvarende ansvar 

Du ønsker at indgå i et selvstyrende team hvor gensidig respekt, ansvarlighed, sparring og samarbejde er helt centralt - og hvor målet er at levere data let, hurtigt, kosteffektivt og sikkert fra kilde til modtager gennem centrale datamodeller. 

Løn og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår vil, afhængig af uddannelsesmæssig baggrund, være i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller LC/CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for IT-medarbejdere (Prosa) i statens tjeneste.

Dit arbejdssted bliver DTU Lyngby Campus, IT-Relations and Portfolio Management. 

Vi har en familievenlig politik med flekstid og gode muligheder for hjemmearbejde - arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer pr. uge inkl. frokost. Der tilbydes desuden mulighed for diverse fritids- og sportsaktiviteter. 

DTU Lyngby er nem at komme til både med det offentlige eller med bil, og vi har fri parkering. 

Ansøgning og kontakt 
Vi skal modtage din online ansøgning senest fredag d. 1 november 2024.  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Første samtale vil ligge d.11-13. november og anden samtale vil ligge d.25-26. november. 
 
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter DJ Bove via mail på [email protected]
 
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. 
 
Afdelingen for IT Service er den centrale IT-funktion på DTU med ca.200 ansatte fordelt på flere geografiske lokationer. Vi er i rivende udvikling og vi får hele tiden nye opgaver. IT-Relations and Portfolio Management består pt. af ca. 50 medarbejdere. Sektionen har fokus på at levere IT services, der effektiviserer administrationen af universitetet og har historisk været en stærk udviklende og projektorienteret organisation på DTU.  

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udvikler
Lyngby-Taarbæk
Udvikler
Hovedstaden
IT
Lyngby-Taarbæk
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    DanSTAR, Danish Student Association for Rocketry

    Student Embedded Software Developer for Embedded Software Team (BSc, MSc, etc.)

    Fuldtid

    Diplomvej 374, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Diplomvej 373, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Nybrovej 116, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job