Vil du være med til at omsætte komplekse forretningsbehov til effektive automatiseringsløsninger, og kan du indtage en central rolle i vores digitale transformation? Så har du nu muligheden for at blive vores nye Intelligent Automation Specialist.
Din ekspertise vil være afgørende for at øge vores operationelle effektivitet, hvor vi sigter efter at reducere manuelle processer og frigøre værdifuld tid for vores medarbejdere, så de kan fokusere på mere værdiskabende opgaver. Stillingen er en projektansættelse, der løber til og med slutningen af 2025, men tag ikke fejl, der vil være rig mulighed for at sætte et solidt aftryk.
Du kommer til at indgå som en del af Data & Analytics-afdelingen, som arbejder inden for områderne Data Science, Data Engineering og Analytics. Teamet er kendetegnet ved høj faglighed og entusiasme, hvor samarbejde og sparring er en stor del af dagligdagen. Ledelsesstilen er uformel, men med stor grad af frihed under ansvar. Arbejdsformen er kendetegnet ved højt til loftet, og at vi som team får leveret løsninger af høj kvalitet. Vi er eksperimenterende og innovative i vores tilgang og prøver nye ting af samtidig med, at vi sørger for, at vi løbende forbedrer det eksisterende.
Som Intelligent Automation Specialist vil du:
Vi søger efter dig, der meget gerne har:
Vi tilbyder – Lederne som arbejdsplads
At du bliver en del af Danmarks største faglige organisation for ledere, som dagligt arbejder for at yde tryghed for de danske ledere således, at de kan udøve god ledelse. Du vil få en afvekslende arbejdsdag, med god plads til individuel tilrettelæggelse af opgaver og en høj grad af personlig styring af arbejdstiden.
Vi tilbyder en professionel og uformel arbejdsplads, hvor der er frie rammer i et fagligt spændende job sammen med engagerede, dygtige og hjælpsomme kollegaer.
Vi har blandt andet syv ugers ferie, sundhedsforsikring, tandlægeforsikring, ulykkesforsikring, sportsaktiviteter, kantineordning fra Meyers, herunder mulighed for takeaway, massageordning m.m.
Vores kontor ligger på Vermlandsgade 65, 2300 København S med fri parkering. Vi understøtter at gøre det nemt at cykle eller benytte offentlig transport til arbejdspladsen og tilbyder muligheden at arbejde hjemme op til 2 dage om ugen.
Vi er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv balancerer. Vi tror på, at vores forskelligheder gør os stærkere, og alle har noget unikt at byde ind med. Vi arbejder bevidst med diversitet og inklusion og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle, uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap fysisk som psykisk, kønsdiversitet, seksualitet, politisk tilhørsforhold m.v., til at søge stillingen.
Lyder stillingen som dig?
Selvom du måske ikke opfylder alle områder i stillingen, håber vi at høre fra dig.
Vi ønsker ikke en ansøgning, men foretrækker at modtage dit CV, hvori du inkluderer 3-5 linjer omkring din motivation for stillingen. I Lederne er det ikke vigtigt, hvordan du ser ud, men derimod hvem du er som person. Derfor vil vi gerne frabede os et billede på dit CV.
Vi opfordrer dig til at ansøge om stillingen hurtigst muligt og senest søndag den 22. september, da vi afholder samtaler løbende. Skulle vi finde det rette match inden ansøgningsfristen er udløbet, forbeholder vi os retten til at lukke stillingen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte Mathilde Loft, Teamchef for Data Platform på e-mail: [email protected].
Vi ser frem til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir