Har du lyst til at undervise unge og gøre en forskel? Din primære opgave bliver at undervise og formidle omkring grøn omstilling og erhvervsuddannelser på “Green Skills” – vores mobile undervisningskoncept. Green Skills er en fold-ud-lastbil, der fysisk besøger skoler og gymnasiale uddannelser som STX, HF, HTX, HHX og FGU for at køre undervisningsforløb on location. Lastbilen er indrettet som et interaktivt læringsrum, hvor spil og dilemmaer bruges til at udfordre elevernes opfattelse af, hvad en erhvervsuddannelse er og kan. Se en kort film her (indsæt link).
Du bliver en del af Copenhagen Skills – en projektorganisation finansieret af Region Hovedstaden, Socialfonden og de fem erhvervsskoler i regionen. Vi arbejder tæt sammen med skoler, virksomheder og andre aktører for at inspirere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Hos os lægger vi vægt på samarbejde, trivsel og respekt og tilbyder en hverdag med spændende opgaver i et engageret team.
Dine arbejdsopgaver: - Undervise og engagere elever i undervisningsforløb om grøn omstilling og erhvervsuddannelser direkte i Green Skills-lastbilen
- Bidrage til at planlægge og udvikle undervisningsmaterialer og interaktive læringsaktiviteter
- Skabe dialog med unge om deres uddannelsesvalg gennem spil, dilemmaer og case-baserede opgaver
- Samarbejde med lærere, uddannelsesvejledere og undervisere på de skoler, I besøger
Vores forventninger til dig: - Du interesserer dig for – og har gerne erfaring med – undervisning og formidling
- Du trives i arbejdet med unge og er god til at engagere dem
- Du er initiativrig, kreativ og samarbejdsorienteret
- Du kommunikerer klart og tydeligt
- Du kan arbejde selvstændigt og struktureret
Vi tilbyder: - Et studiejob med mulighed for faglig udvikling og praktisk erfaring
- Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og kreativitet
- Fleksible arbejdstider tilpasset din undervisning og eksamensperiode
- Mulighed for at udvikle dine undervisnings- og kommunikationsevner
- Gode karrieremuligheder og kompetenceudvikling
Løn og vilkår: Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat.
- Stillingen er på deltid (10-15 timer pr. uge)
- Arbejdssted: TEC, Campus Frederiksberg, Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg, med rejseaktivitet til skoler i hele Region Hovedstaden
- Stillingen er tidsbegrænset frem til 31.12.2025 med mulighed for forlængelse
- Der indhentes børneattest som betingelse for ansættelse
Vi glæder os til at høre fra dig! Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket her på siden senest den 15. marts 2025, kl. 23:59. Samtaler afholdes løbende.
Hvis du vil vide mere om stillingen Kontakt projekt- og udviklingschef Anthony Ansel-Henry på tlf. 27 22 94 23 eller
[email protected].
Læs mere om TEC på
www.tec.dk.