1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. København

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Interface Manager til koordinering og udvikling af teknisk udbudsmateriale

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2832202
|
Indrykket for 2 dage siden
Interface Manager til koordinering og udvikling af teknisk udbudsmateriale

Vil du spille en helt central rolle i koordineringen og understøtte udviklingen af udbudsmateriale i Banedanmark? Så har du nu mulighed for at være med til noget stort som Interface Manager.

Som Interface Manager har du en central rolle i at sikre, at Banedanmark opnår størst mulig værdi for investeringerne i jernbaneprojekter.

Du er ansvarlig for at koordinere teknisk rådgivermateriale og udvikle standardiserede entrepriseudbudsmaterialer af høj kvalitet.

Gennem effektiv tværfaglig koordinering skaber du sammenhæng mellem organisationens tekniske og kommercielle aspekter og bidrager til at sikre veldokumenterede og fejlfri udbud. Med stor indflydelse på dine opgaver og metoder, får du mulighed for at tilpasse Banedanmarks processer og arbejde strategisk med udvikling og optimering af fremtidens arbejdsstandarder.

Tværfagligt samarbejde og en bred kontaktflade Som Interface Manager vil du spille en central rolle i udviklingen og standardiseringen af Banedanmarks entrepriseudbudsmaterialer.

Stillingen kræver et tæt samarbejde med projekt-, projekterings- og byggeledelsen for at sikre, at alle tekniske krav og specifikationer opfyldes i forbindelse med udbudsprocesserne. Dit arbejde vil have stor betydning for Banedanmarks vision om at levere effektive, ensartede og teknisk præcise udbudsmaterialer, som understøtter den strategiske udvikling af organisationens projekter.

Dine ansvarsområder vil blandt andet omfatte:

  • Grænsefladekoordinering i projektering og udbud:
Du vil være ansvarlig for at sikre, at grænsefladerne mellem de forskellige banetekniske discipliner i projekteringsfasen er velkoordinerede og understøtter udarbejdelsen af sammenhængende og veldefinerede entrepriseudbudsmaterialer deri arbejdsbeskrivelser. Dette indebærer både teknisk forståelse og processtyring for at minimere fejl og misforståelser.

  • Projektopfølgning og problemløsning i udførelsesfasen:
I samarbejde med projekt- og byggeledelsen vil du være involveret i at følge op på igangværende projekter, identificere og koordinere løsninger på tekniske problemstillinger, samt håndtere øvrige relevante udfordringer, der opstår under projektets udførelse. Dette bidrager til at sikre en problemfri overførsel fra projektering til udførelse.

  • Videreudvikling og standardisering af Banebyg:
Du vil være ansvarlig for den fortsatte udvikling og optimering af Banedanmarks systemunderstøttede entreprise arbejdsbeskrivelsesplatform, Banebyg. Dette indebærer at gennemføre initiativer, der forbedrer og standardiserer platformens indhold og funktionalitet, så den kan anvendes effektivt på tværs af organisationen.

Din rolle som Interface Manager indebærer:

  • Et strategisk fokus på at udvikle og implementere robuste standardiseret arbejdsbeskrivelser og arbejdsprocesser, der sikrer høj kvalitet og ensartethed i entrepriseudbudsmaterialerne.
  • Løbende samarbejde på tværs af faggrupper i Banedanmark for at understøtte en holistisk tilgang til projektering, udførelse og dokumentation.
  • At fungere som en vigtig aktør i organisationens arbejde med at optimere og forenkle komplekse tekniske og procesrelaterede forhindringer inden for entrepriseudbud.
Denne stilling kræver både en forståelse af de banetekniske discipliner og samarbejdsevner på et højt niveau, da du vil være bindeled mellem flere fagområder og centrale personer i organisationen. Du får derfor en vigtig rolle i at sikre, at Banedanmarks projekter lever op til høje kvalitets- og effektivitetstandarder.

Din baggrund Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk baggrund, måske som ingeniør eller bygningskonstruktør og erfaring med bygge- eller anlægsprojekter. Erfaring eller kendskab til jernbane- eller anlægsindustrien vægtes positivt. Derudover ser vi gerne en omfattende viden om organisering og koordinering af teknologiske opgaver.

Vi søger en struktureret og engageret kollega, som kan træffe beslutninger selv og samtidig fungerer godt i teams. Du skal være kommunikativ dygtig og i stand til at samarbejde effektivt med forskellige interessenter på tværs af organisationen.

Det er en forudsætning, at du kan tale og forstå dansk samt formulere dig skriftligt.

Sektionen –Sourcing & Interface management Vi er en solid sektion i udvikling, hvor du med baggrund i egne erfaringer og viden får mulighed for at ændre vores tilgang til hvordan, vi driver udbud på.

Sektionen består i dag af 2 teams. Vi har et team med udbudskonsulenter i København, som målrettet arbejder på at udvikle strategier, formulere betingelser og facilitere hele udbudsprocessen fra start til slut.

Så har vi et team for Interface Managere, der fungerer som bindeled mellem forskellige interessenter i vores jernbaneprojekter. Deres primære ansvar er at sikre effektiv kommunikation og samarbejde på tværs af forskellige discipliner, afdelinger og eksterne partnere.

Vi er i øjeblikket i gang med at optimere vores sektion yderligere og rekrutterer derfor løbende til begge teams. Samlet udgør vores sektion en vigtig del af Ressourcedivisionens bestræbelser på at sikre vellykkede jernbaneprojekter, og vi søger konstant at forbedre vores team med dygtige og motiverede fagfolk.

Vi tilbyder dig spændende og betydningsfulde opgaver i en stor og kompleks bygherreorganisation, hvor du får mulighed for at tage ansvar for at gennemføre spændende udbud og indkøb.

Vi sætter pris på alles input og supplerer hinandens færdigheder og erfaring i hverdagen. Sektionen er uformel, og du vil opleve en oprigtig interesse i at hjælpe dig godt ind i fællesskabet og opgaverne.

Arbejde hos Banedanmark Vi arbejder systematisk og målrettet med diversitet, inklusion og ledelse, så Banedanmark har plads til alle, der kan og vil en attraktiv jernbane. Vi lægger også vægt på at have en god, fleksibel arbejdsplads i balance, hvor der også er plads til fritid og familie. Banedanmark kan tilbyde fitness rum og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.

Løn & ansættelse Du ansættes i henhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Du vil have ansættelsessted på hovedkontoret i København, overfor Fisketorvet, tæt på Dybbølsbro station.

Ansøgning og kontakt Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Ahmad El-Wali. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtale løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
København
Projektleder
Hovedstaden
Ingeniør og naturvidenskab
København
Ingeniør og naturvidenskab
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

    Afvandingsprojekteringschef til historisk store jernbaneprojekter

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job