1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Horsens

Learnmark Horsens

International koordinator med stærke samarbejdsevner

Fuldtid

Permanent

Vejlevej 150, 8700 Horsens, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2829882
|
Indrykket for 2 dage siden

Synes du, det er vigtigt, at unge og voksne på erhvervsuddannelserne får internationale erfaringer?
Kan du hjælpe vores elever på erhvervsuddannelserne med internationale oplevelser som en vigtig del af deres uddannelse?
Foretrækker du et stærkt teamsamarbejde og gode muligheder for at sætte dit præg på dine arbejdsopgaver?
Så kunne jobbet som international koordinator på Learnmark Horsens være din drømmestilling!

Skab lærerige internationale oplevelser og læring for vores elever

Vi søger en medarbejder til en nyoprettet stilling i vores afdeling for projekter og udvikling. Her får du ansvaret for internationalisering på Learnmark Horsens’ merkantile og tekniske erhvervsuddannelser.

Med stillingen ønsker vi at styrke skolens i forvejen stærke internationale profil, hvor du kan bygge videre på vores internationale skolenetværk.

Målet er, at du i samarbejde med skolens erhvervsuddannelser skaber lærerige internationale aktiviteter til gavn for elever og lærere, så det både udvikler Learnmark Horsens som skole generelt og den daglige undervisning på uddannelserne.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Udvikling, gennemførsel og evaluering af internationale projekter og forløb herunder udmøntning af Learnmark Horsens’ Erasmus+ akkreditering.
  • Dialog med skolens afdelinger omkring internationale aktiviteter.
  • Planlægning og gennemførsel af internationale aktiviteter – herunder også modtagelse af internationale gæster på Learnmark Horsens og planlægning af disse forløb.
  • Administration af internationale projekter og forløb i samarbejde med afdelingens administrative projektleder.
  • Deltagelse i nationale og internationale netværk.
  • Opsøgende arbejde, når der skal findes internationale partnere (skoler og virksomheder) til Learnmark Horsens’ elever og lærere.
  • Deltagelse i og administration af internationale udviklingsprojekter.
  • Deltagelse i teamsamarbejde med skolens projekt- og udviklingsafdeling.

For dig der kan se og skabe muligheder og stærke netværk

Det vigtigste er, at du kan se muligheder, og at du kan føre idéer ud i livet. Derfor kan din uddannelsesbaggrund være alt fra lærer eller faglært til kandidat i fx internationale forhold.

Du skal være god til at

  • kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale
  • strukturere dine arbejdsopgaver og have flair for administrative arbejdsopgaver
  • gå i dialog med mange forskellige lærere og elever og lytte til behov og ønsker
  • skabe stærke netværk lokalt og internationalt
  • god til både at arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre

Vi foretrækker kandidater med pædagogisk baggrund og erfaring fra skoleverdenen, og har du erfaring som international koordinator og kendskab til Erasmus systemet, er det et plus. 

Tæt samarbejde og sparring med kolleger

En del af jobbet er at rejse ud og møde mennesker fra hele verden. Det er også at motivere unge og voksne til at rejse ud med deres fag og skabe gode internationale aktiviteter i samarbejde med dine kolleger på Learnmark Horsens.

Du indgår i tæt samarbejde om det internationale arbejde med skolens udviklingschef og får stor mulighed for at præge skolens strategi for internationalisering.

Du får ansvar for at løse de opgaver, du og udviklingschefen aftaler i fællesskab. Det kan både være korte undervisningsforløb i Danmark og længerevarende forløb i samarbejde med skoler og virksomheder i udlandet, primært Europa. Du skal derfor forvente en del rejseaktivitet, da du også får ansvaret for, at kvaliteten af de internationale aktiviteter har en høj standard.

Samtidig har du stor fleksibilitet i dit arbejde, hvor du kan tilrettelægge din tid, så den passer bedst muligt med dine arbejdsopgaver.

Du bliver en del af et mindre udviklingsteam bestående af udviklingschefen, en projektleder og en administrativ projektleder. Vi vægter samarbejde højt og hjælper og sparrer i dagligdagen, og du får dine egne opgaver, som du har ansvaret for.

Derudover kommer du til at arbejde tæt sammen med kolleger på alle skolens erhvervsuddannelser.

Praktisk om jobbet 

Samtaler: Uge 12, 2025

Ansættelse, løn og pensionsordning mv. sker i henhold til gældende overenskomst.

Medarbejderløftet

Vi er drevet af at give vores elever og kursister den bedste uddannelse.

På Learnmark Horsens bliver du en del af en mangfoldig organisation, der bidrager til en af samfundets allervigtigste opgaver; at danne og talentudvikle unge og voksne til fremtidens erhvervsliv. Derfor lover vi dig:

  • Fleksibilitet og tillid
  • Fællesskab
  • Faglig udvikling
  • Flad organisation

Læs hele medarbejderløftet på hjemmesiden https://www.learnmark.dk/om-learnmark/job/medarbejderloeftet/

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Horsens
Koordinator
Midtjylland
Kontor og administration
Horsens
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Byenstaxi ApS

    Kontor personale

    Fuldtid

    Smedebakken 2, 8700 Hatting, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Skanderborgvej 19, 8751 Gedved, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Skanderborgvej 19, 8751 Gedved, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Fussingsvej 6, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    som vil med på holdet og sammen med den øvrige medarbejdergruppe skabe en meningsfuld skoledag for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Horsens Byskole specialafdeling for elever med generell... Læs mere
    Horsens kommune
Søg efter andre job