En stilling som introduktionslæge ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus er ledig til besættelse 01.04.25.
Stillingen ønskes besat med en læge, som har interesse for ortopædkirurgi.
Du bliver i stillingen knyttet til mellemvagtslaget, der aktuelt er 9-mands skiftet.
Afdelingen deltager i den kliniske og teoretiske undervisning af lægestuderende. Det forventes, at lægen deltager i den interne uddannelse af studenter.
Afdelingen har aktuelt vagtbærende bemanding: 7 overlæger, 2 afdelingslæger, 2 - 1. reservelæger og 9 reservelæger, samt 5 KBU-læger ansat. Vagten varetages af en bagvagt og en mellemvagt samt forvagt.
Vagten er en 16-timers vagt for bagvagt og dernæst tilkald fra hjemmet, og mellemvagt i døgndrift.
KBU-læger er i vagt fra 8-18.
Afdelingen består af to sengeafsnit med 33 senge i alt. Der er tilknyttet et ambulatorium, hvor der årligt ses ca. 17.000 patienter. Afdelingen disponerer over lejer på både en central operationsgang og en dagkirurgisk operationsgang. I ambulatoriet råder vi over et leje til lokal anæstesi operationer ved yngre læger hver fredag og hver anden torsdag.
Arbejdet er organiseret i teams, som foruden fod- og traumeteam består af et skulder/albue team, et hofteteam, et traumeteam og et ambulatorie team. Der er tilknyttet tovholdere på alle teams.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningen skal foruden cv forholde sig til de af Sundhedsstyrelsen beskrevne syv lægeroller (de syv kompetencer).
Eventuelle samtaler vil finde sted 21. februar 2025.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jan Søbo Lorentzen, [email protected].
Du kan læse mere om Holbæk Sygehus på http://www.regionsjaelland.dk/
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir