1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Herlev

Herlev Hospital

Introduktionsstilling i intern medicin: gastroenterolo-gi og hepatologi på Afdeling for Mave-, Tarm- og Le-versygdomme, medicinsk afsnit på Herlev Hospital

Fuldtid

Tidsbegrænset

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2814181
|
Indrykket for 9 dage siden
Ved Afdeling for Mave- Tarm- og Leversygdomme, medicinsk sektion, er 1 etårig klassificerede introduktionsstilling ledig, da en af vores dygtige introduktionslæger har fået HU-forløb.

Vi har 1 stilling ledig til besættelse pr. 1. marts 2025.

Vil du være mediciner?

Vi søger læger, der har interesse for gastro-medicin, og som vil lære om de medicinske specialer hos os.

Vi tilbyder:

  • En fast vejleder og samtale kort tid efter start.
  • Superviseret oplæring i diagnosticering og behandling af patienter med primært medicinske lidelser på sengeafsnit og i ambulatorium
  • Oplæring i gastroskopi og ultralydsvejledt ascitesdrænage som introduktionslæge.
  • At du får et godt kendskab til gastromedicinske færdigheder, fx tarmultralyd, kolo-, sigmoideo- og kapselendoskopi, ERCP, leverbiopsi og levervenekaterisation.
  • Et fagligt engageret miljø
  • Konference morgen og middag, med undervisning tre gange om ugen
  • Gode kollegaer og en god omgangstone
  • Mulighed for at blive aktiv i afdelingens mange og varierede forskningsaktiviteter
Vi forventer, at du:

  • Er positiv og engageret
  • Er nysgerrig på intern medicin i almindelighed, og gastro-medicin i særdeleshed
  • Er færdig med klinisk basisuddannelse og har ret til selvstændigt virke før første arbejdsdag
  • Deltager aktivt i undervisning og i afdelingens fællesskab
  • Vil give patienterne den bedst mulige behandling.
Arbejds-og ansvarsområde

Stillingen er tilknyttet forvagtsfunktionen, og deltager i dagtiden i den generelle opgaveløsning i afdelingens medicinske sektion, med funktioner i såvel ambulatorium som sengeafdeling efter kvalifikationer.

I aften-nattevagten (8 -skiftet) deltager forvagten i hele afdelingens vagtforpligtelse (kirurgi og medicin), med fokus på de indlagte patienter. Der er gastromedicinsk bagvagt i tilstedeværelse til kl. 18 og tilkaldevagt resten af døgnet. Der er, ud over den medicinske forvagt, 5 kirurgiske læger i tilstedeværelsesvagt døgnet rundt.

Om os

Afdeling for Mave- Tarm- og Leversygdomme er en kombineret medicinsk og kirurgisk enhed, der udreder og behandler patienter med gastroenterologiske og hepatologiske lidelser. Vores sengeafsnit er opdelt i en medicinsk og kirurgisk sektion med fælles endoskopi- og ambulatoriefunktion.

Medicinsk sektion er fuldt grenspecialiseret i intern medicin: Gastroenterologi & Hepatologi og varetager medicinsk gastroenterologi som hovedfunktion samt som regionsfunktion for komplicerede tilfælde af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme. Desuden varetager afdelingen, som regionsfunktion, behandling af kronisk viral hepatitis. Vi har 82 senge, hvoraf 16 er dedikeret til gastromedicinske patienter. Afsnittet består af 7 overlæger, 4 afdelingslæger, samt aktuelt 3 1. reservelæger og 8 reservelæger.

Til afdelingen er knyttet et forskningslaboratorium med aktiviteter overvejende relateret til kronisk inflammatorisk tarmsygdom og primært fokus på patogenesestudier, anvendelse af celle- og molekylærbiologiske metoder og epidemiologi.

Afdelingen er en universitetsafdeling, der deltager i studenterundervisningen på alle niveauer og i speciallægeuddannelsen på såvel teoretisk som praktisk plan.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til aftale indgået mellem Region Hovedstaden og FAYL.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Uddannelsesansvarlig overlæge Jacob Wium Bjerrum på telefon 38681848 eller mail [email protected] eller overlæge Ebbe Langholz på telefon 38 68 66 16 eller mail [email protected]



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Reservelæge
Herlev
Reservelæge
Hovedstaden
Sundhed
Herlev
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Herlev Hospital

    Introduktionsstilling i radiologi, Herlev og Gentofte Hospital

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 17, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job