1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Hillerød

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Introduktionsstilling i anæstesi, Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Fuldtid

Permanent

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2884654
|
Indrykket for 7 dage siden
Anæstesiologisk Afdeling ved Nordsjællands Hospital har to 1-årige introduktionsstillinger ledige til besættelse pr. 1. august og 1. oktober 2025.

Vi søger engagerede læger, der ønsker at specialisere sig inden for anæstesiologi. Vi lægger vægt på, at du har en åben og ydmyg tilgang til lægefaget, tager ansvar for din uddannelse og dit arbejde samt bidrager til et positivt arbejdsmiljø. Fleksibilitet og åbenhed over for feedback fra kolleger og sygeplejersker er essentielt i vores afdeling.

Vi tilbyder

  • Et veltilrettelagt kompetencestyret introduktionsprogram
  • En afdeling med høj trivsel og et godt kollegialt miljø
  • Mulighed for at arbejde med patienter fra flere store kirurgiske specialer
  • Tre ugers ophold på intensivafdelingen
  • Deltagelse i uddannelsesaktiviteter som Traumeteam Træning, Luftvejskursus og Cardio Team Træning
  • Adgang til Usabcd’s e-learning kurser og Anesthesia Toolbox netværket
Introduktionsprogrammet

De første tre måneder af ansættelsen er dedikeret til oplæring i bedøvelse af ukomplicerede patienter samt en introduktion til anæstesiologiens mange aspekter. I denne periode arbejder du udelukkende i dagstid.

Som forvagt vil du være leder af hjertestopholdet og deltage i akutte kald, herunder traumekald, medicinske og kirurgiske kald.

Om afdelingen

Anæstesiologisk Afdeling er hospitalets største afdeling med over 400 medarbejdere, heraf ca. 60 læger. Afdelingen dækker:

  • Operationsgang
  • Dagkirurgisk afsnit
  • Lægebil Nord
  • Sterilcentral
  • Opvågning samt intermediær- og intensiv terapi
  • En betydelig forskningsaktivitet med to professorer, forskningsårsstuderende, kliniske forskningsassistenter og Ph.d.-studerende
Afdelingen assisterer årligt ved ca. 20.000 indgreb inden for mave-tarm kirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi, obstetrik samt øre-næse-hals kirurgi. Derudover yder vi anæstesi til radiologiske undersøgelser, DC-konverteringer og ECT-behandling.

Vagtforhold

Forvagten indgår i et 8-skiftet døgndækkende tilstedeværelsesvagt på operationsgangen. Som reservelæge forventes det, at du bidrager til uddannelsen af yngre kolleger og har en fast ugentlig stuedag som primær bedøver.

Hillerød er et stort akuthospital, og vagterne kan være travle, idet vi servicerer både en stor obstetrisk afdeling og en stor organkirurgisk afdeling. Der er fire læger i vagt: en forvagt der dækker operationsgangen samt tre bagvagter, hvoraf en dækker operationsgangen og to dækker intensiv- og intermediærafsnittene.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er på fuldtid og til besættelse hhv. 1. august og 1. oktober 2025. Der kan ikke tilbydes udskudt starttidspunkt. Det tilstræbes at ferie afholdes uden for oplæringsperioden.

Bolig kan om ønskes stilles til rådighed inden for den aftale aftalte boligpulje.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for underordnede læger, indgået mellem Yngre læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Vi afholder informationsmøde om introduktionsuddannelsen 9. april kl. 14.00-15.30 i konferencelokalet anæstesiologisk afdeling, IMA afsnit 0633.

Tilmelding på mail til [email protected]

Du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Margrethe Duch Christensen på mail [email protected] eller på telefon 48294212.

Ansøgningsfristen er den 20. april med forventede samtaler 30. april 2025

Ansøgningen bedes fylde maksimalt en side og CV bedes opbygget over de 7 lægeroller. Begge dele bedes fremsendt uden billede af ansøgeren



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Læge
Hillerød
Læge
Hovedstaden
Sundhed
Hillerød
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Psykiatrisk Center Nordsjælland

    Læge søges til Psykiatrisk Ambulatorium Hillerød, Psykiatrisk Center Nordsjælland

    Fuldtid

    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job