Introduktionsstilling i Akutmedicin på Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens
Kan du lide at diagnosticere, stabilisere samt starte initial behandling i den akutte fase af en sygdom eller skade? Trives du i et speciale med stor faglig bredde og stor snitflade med de fleste øvrige lægefaglige specialer og ønsker du at være en del af en akutafdeling, hvor uddannelse, arbejdsmiljø og patientsikkerhed er i centrum?
Så er det dig, vi søger!
Akutafdelingen i Horsens søger introduktionslæger, som ønsker både at udvikle sig selv samt specialet. Start 1. maj 2025 eller 1. august 2025.
Vi leder efter introduktionslæger som:
Som introlæge vil du indgå i mellemvagtslaget sammen med HU-lægerne i akutmedicin, almen medicin samt geriatri. Har du ingen intern medicinsk erfaring, vil du i en oplæringsperiode indgå i forvagtslaget.
Vi har tradition for at prioritere vores læringsmiljø og vi forventer, at du aktivt deltager i en forsat udvikling og optimering af uddannelse.
Lidt om os
I Akutafdelingen er vi 11 speciallæger og vi uddanner KBU-læger, hoveduddannelseslæger i geriatri, almen medicin og ikke mindst introduktions- og hoveduddannelseslæger i akutmedicin.
Akutafdelingen modtager akutte medicinske, kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter. Afdelingen består af Hospitalsvisitationen, Modtagelsen med 27 sengepladser, samt Skadestue.
Afdelingen er hovednerven i akuthospitalet, og vi kan derfor tilbyde dig en spændende stilling på et hospital, hvor du vil få indblik i den større struktur i organisationen, du vil få berøringsflade med mange andre specialer, og du vil få mulighed for at få erfaring med modtagelse af den kritisk syge patient.
Vi har et tæt og meget velfungerende samarbejde med de specialer, hvis patienter modtages i Akutafdelingen.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og Danske Regioner. Stillingen er omfattet af Ny Løn og lønnen forhandles med organisationen.
En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende, samt tilfredsstillende autorisation.
Ansøgningen
Fremsendes elektronisk via link nederst på siden.
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til:
-uddannelsesansvarlig ledende overlæge, Malene Søby Christophersen telefon 78425229
Ansøgningsfrist den 10. januar 2025.
Samtale afholdes den 28. januar 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir