1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Holbæk
UDLØBET

Region Sjælland

Introduktionsstilling i arbejdsmedicin, Holbæk Sygehus

Fuldtid

Tidsbegrænset

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2704581
|
Indrykket for 62 dage siden

Vi søger en læge til en 1 årig introduktionsstilling pr. 1. december 2024 eller efter aftale.

Hvornår skal man søge en stilling i arbejdsmedicin?

Hvis du har lyst til at arbejde med patienter i et helhedsorienteret perspektiv, hvor patienterne ses og rådgives i sammenhæng med deres arbejdsmiljø og det omgivende samfund, - og hvor ikke kun sygdommen er i centrum.

Vores hovedopgaver er at medvirke til at forebygge arbejdsbetingede sygdomme, at rådgive og støtte patienterne mhp. arbejdsfastholdelse samt at medvirke til at forebygge udstødning fra arbejdsmarkedet.

I patientarbejdet vurderes det, om der er sammenhæng mellem arbejdsmæssige (af og til miljømæssige) påvirkninger og patientens sygdom. Dertil er det vigtigt at rådgive patienten om den fremtidige arbejdssituation.

Arbejdet indebærer også besøg på arbejdspladser samt samarbejde med fagforeninger og andre interessenter og kræver således interesse for samarbejde og formidling.

Vi udreder og rådgiver patienter med sygdomme inden for et bredt spektrum: bevægeapparatsygdomme, psykiske lidelser, lungelidelser, hudlidelser, nervelidelser m.m.

Udover patientarbejdet er der også mulighed for andre spændende opgaver på afdelingen, som beskrevet nedenfor.

Introduktionsstillingen tæller 12 måneder i speciallægeuddannelsen til arbejds- og miljømedicin.

Om Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling

Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus består af en arbejdsmedicinsk og en socialmedicinsk enhed i samme hus og varetager de arbejds- og socialmedicinske opgaver i Region Sjælland.

Samlet består afdelingen af knap 60 medarbejdere. Den lægelige stab består af ca. 25 speciallæger med samfundsmedicinsk, arbejdsmedicinsk, almenmedicinsk eller psykiatrisk baggrund samt ca. 10-15 uddannelsessøgende læger indenfor samfundsmedicin og arbejdsmedicin. I afdelingen er desuden lægesekretærer, en socialfaglig konsulent, en psykiater, en socialrådgiver, psykologer, socialsygeplejersker samt seniorforskere og ph.d.-studerende.

Arbejdsmedicinsk Enhed varetager ambulant klinisk patientudredning og rådgivning af sammenhæng mellem helbred og arbejds- eller miljømæssige eksponeringer, dvs. eksponerings- og årsagsvurdering.

Derudover ydes arbejdspladsnær rådgivning om fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet samt bidrages ift. forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer, arbejdspladsbesøg, forskning, undervisning og formidling.

Vi bor i en selvstændig bygning med gode kontorfaciliteter, hvor du vil få din egen faste arbejdsplads. Afdelingen ligger på sygehusområdet, ganske tæt på Holbæk Station.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi lægger vægt på at have et godt arbejds- og uddannelsesmiljø og tilbyder dig en grundig og bred introduktion til specialet arbejds- og miljømedicin.

Du vil få tilsendt et introduktionsprogram, før du begynder.

Når du begynder, får du tildelt to læger som vejledere og der er prioriteret tid til tæt faglig sparring med dine vejledere og med afdelings øvrige læger, psykologer og den socialfaglige konsulent.

Ud over de daglige patientopgaver er der også mulighed for at deltage i relevante kurser samt medvirke i undervisnings- og udviklingsopgaver, samt forskningsprojekter. Vore afdeling råder over en bred vifte af kompetencer inden for disse områder, hvor blandt andet ´journal club´ for yngre læger er højt prioriteret.

Vi tilbyder et godt og spændende arbejdsmiljø – vores nuværende yngre læger siger, at vi er ´køreturen værd´, hvis man f.eks. bor i hovedstadsområdet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en vagtfri fuldtidsstilling. Vi prioriterer, at arbejdet kan hænge sammen med dit familie- og fritidsliv, hvorfor der er mulighed for en vis fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesdato 01.12.24 eller efter aftale.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Ansøgningsfrist 30.09.2024

Samtaler forventes afholdt i uge 41 – formentlig mandag d. 07.10.24

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Læge
Holbæk
Læge
Sjælland
Sundhed
Holbæk
Sundhed
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    4 evaluerings-KBU stillinger i samlet forløb på Holbæk Sygehus

    Fuldtid

    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Deltid

    Jernbanevej 27, 4300 Holbæk, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Læge
Holbæk
Læge
Sjælland
Sundhed
Holbæk
Sundhed
Sjælland