1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Hillerød

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Introduktionsstilling, Billeddiagnostisk Afdeling, NOH

Fuldtid

Tidsbegrænset

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2738221
|
Indrykket for 5 dage siden
Interesserer du dig for specialet radiologi og drømmer du om en fremtid som radiolog? Vi du være en del af en harmoniske og velfungerende yngre læge gruppe? Vi opslår nu en introduktionsstilling ved Nordsjællands Hospital, Billeddiagnostisk Afdeling, med ansættelse fra d. 1 februar 2025 og ét år frem. Andet starttidspunkt kan aftales. Stillingen er fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med formaliseret uddannelsesprogram. Stillingen vil være med funktion på Hillerød Hospital.

Om afdelingen

Billeddiagnostisk afdeling i Hillerød har alle radiologiske modaliteter - røntgen, UL-, CT- og MR-skanning. Nordsjællands Hospital er det femte største akuthospital i Danmark. Der er et bredt udvalg af specialer repræsenteret på hospitalet. Vi foretager også undersøgelser for almen praksis. Du får derfor de bedste muligheder for en solid grunduddannelse fra de simpleste røntgenbilleder til avancerede MR-skanninger.

Du kan læse mere om afdelingen på https://www.nordsjaellandshospital.dk/afdelinger-og-klinikker/billeddiagnostisk-afdeling/Sider/default.aspx

Som afdeling prioriterer vi et godt samarbejdsmiljø og en behagelig omgangstone. Som uddannelseslæge vil du opleve, at der er gode muligheder for supervision. Vi har et godt og tæt samarbejde med andre faggrupper og andre afdelinger.

Om stillingen

Hos os vil du få en grundig introduktion til det radiologiske speciale, naturligvis med godkendt uddannelsesprogram. Din uddannelse vil bestå af en blanding af sidemandsoplæring, deltagelse i den daglige produktion med skemalagt supervision og tid til selvstudium.

Som noget særligt, vil du blive en del af vores velfungerende ultralydsteam. Her vil du efter en oplæringsperiode, arbejde selvstændigt i vagtfunktion i ultralyd, med dage til kl 18 og weekendvagter kl. 10-18, dog altid med mulighed for direkte supervision.

Vi henviser i øvrigt til Målbeskrivelsen for Introduktionsuddannelsen i Radiologi på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og til Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside.

Om hospitalet

Pr. 1. februar 2013 er Hillerød, Frederikssund og Helsingør Hospitaler samlet under navnet Nordsjællands Hospital. Nordsjællands Hospital, Billeddiagnostisk Afdeling består af Klinisk Fysiologisk Afsnit og Radiologisk Afsnit i Hillerød, Radiologisk Afsnit i Frederikssund og Røntgenklinik i Sundhedshuset i Helsingør. Nordsjællands Hospital er et universitetshospital i Region Hovedstaden.

Om løn- og ansættelsesvilkår

Løn-og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Uddannelsesansvarlig Overlæge Mette Lund, tlf. 48 29 75 10 eller e-mail: [email protected] eller Ledende Overlæge Mette Charlotte Marklund tlf. 61 71 15 22 eller e-mail: [email protected]

Din ansøgning

Ansøgningen fremsendes elektronisk. Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal være os i hænde senest d.7.11.2024 Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler d. 14. november 2024 Alle ansøgere vil få besked senest d.16. november 2024



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Radiolog
Hillerød
Radiolog
Hovedstaden
Sundhed
Hillerød
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    HANDICAPFORMIDLINGEN ApS

    Glad og positiv hjælper søges til meget aktiv mand hvor musik er en stor del af hverdagen - Hillerød

    Deltid

    3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Axel Jarls Vej 12, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job