Har du lyst til at arbejde i det mest spændende lægefaglige speciale på en afdeling med dygtige og dedikerede kollegaer, så er der på Anæstesiologisk Afdeling, SUH Køge, to 1-årige introduktionsstillinger ledige til besættelse pr. 1. februar 2025 (stillingsnr. 3800E50-84-i-03) og pr. 1. marts 2025 (stillingsnr. 3800E50-84-i-01).
Vi søger en læge med
Afdelingen følger uddannelsesprogrammet fra Dansk Anæstesiologisk selskab (DASAIM). Målbeskrivelse og Porteføljen kan findes på selskabets hjemmeside www.dasaim.dk.
Du vil få et planlagt oplæringsforløb over 10-12 uger, hvor du ikke går i vagt. Herefter indtræder du i forvagtslaget med selvstændig funktion. Vagtarbejde varetages af 3 læger (1 reservelæge og 2 speciallæger).
Vi tilbyder
Om afdelingen
Anæstesiologisk Afdeling er en afdeling i vækst, både i forhold til den kliniske aktivitet, stigende kompleksitet knyttet til løbende hjemtag af højtspecialiserede funktioner, uddannelse og ikke mindst forskning. Organisatorisk har Anæstesiologisk Afdeling, SUH Roskilde, og Anæstesiologisk Afdeling, SUH Køge, haft fælles afdelingsledelse siden marts 2019.
Afdelingen er kendetegnet ved et godt tværfagligt samarbejde internt og eksternt. Vi arbejder i en foranderlig hverdag, både pga. mange akutte patientforløb og pga. større og mindre forandringer, der er et skridt på vejen i hospitalets udvikling til et stort universitetshospital, som vil rumme regionens højt specialiserede behandlinger og samle de tilknyttede faglige specialer.
Det er en stor afdeling med ca. 450 medarbejdere, heraf ca. 72 læger. Der er et fremragende samarbejde i lægegruppen, der er fleksibel og ser løsninger og udviklingsmuligheder. Afdelingen er fordelt på 3 operationsgange, to dagkirurgiske operationsafsnit, to opvågningsafsnit, to intensivafsnit og et tværfagligt smertecenter.
Årligt varetages ca. 26000 indgreb med anæstesi, i Køge inden for ortopædkirurgi, parenkymkirurgi, tand-mund-kæbekirurgi og øre-næse-hals kirurgi og i Roskilde til indgreb foretaget af urologisk, gynækologisk-obstetrisk, karkirurgisk, brystkirurgisk og plastikkirurgisk afdeling. Der er 9 pladser på intensivafsnittet i Køge og 6 pladser på intensivafsnittet i Roskilde.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:
Uddannelsesansvarlig overlæge Vibeke Eriksen på tlf. 4732 6333 eller email: [email protected]
Send din motiverede ansøgning (max 1 A4 side) med bilag (CV opbygget efter de 7 lægeroller) elektronisk ved at trykke ”Søg jobbet” i bunden af annoncen.
Fristen for ansøgning er 24/11 2024.
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 50.
Stillingerne er uddannelsesklassificeret med godkendt uddannelsesprogram.
Stillingerne er 1-årige og er ledige pr. 01.02.25 og 01.03.25.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir