1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Roskilde
Nyt job

Center for Pædagogik

Involverende og fagligt kompetente undervisere til Center for Pædagogik

Fuldtid

Permanent

Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2801659
|
Indrykket for 1 dage siden

Vil du være med til at give vores studerende og kursister de bedste forudsætninger for at møde praksis efter endt uddannelse?

Center for Pædagogik i Roskilde søger adjunkter eller lektorer til henholdsvis faste og midlertidige stillinger med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning på både efter- og videreuddannelsesforløb og pædagoguddannelsen.

På Professionshøjskolen Absalon er det vores ambition at levere engagerende undervisning.  Det er en del af vores uddannelsesløfte til de studerende, at du skal facilitere undervisning af høj kvalitet og samtidig brænde for at skabe læring og motivere studerende og kursister. Det er vigtigt, at disse kan mærke deres uddannelse fra første dag. Det bidrager en særlig uddannelseskultur til, hvor du som underviser understøtter et fællesskab mellem de studerende/kursister, der bidrager til en samlet organisation, sætter de studerende/kursister først og har en stærk uddannelsesprofessionalisme.

 

Din profil

Du får en vigtig funktion i forhold til at undervise primært på efter- og videreuddannelsesområdet men også opgaver på grunduddannelsen. Det er derfor væsentligt, at du kan se dig selv i følgende:

Særlige faglige kompetencer. Du har erfaringer og viden inden for det social- og specialpædagogiske felt i tilknytning til dagtilbudsområdet. Du formår at omsætte den teoretiske viden til praksis ift. tematikker, diagnoser, metoder, redskaber og indsatser på dagtilbudsområdet.

Praksiserfaring. Du har erfaring med pædagogisk arbejde i praksis. Du kan derfor let supplere teoretisk stof med praksiseksempler, og du har flair for at inddrage de studerendes og kursisternes erfaringer som en naturlig del af undervisningen.

Didaktisk erfaring og kompetencer. Du står stærkt i mødet med studerende og kursister, hvad enten det er på grunduddannelsen eller i mødet med medarbejdere og ledere i praksisfeltet. Du kan facilitere og lede læreprocesser, og din undervisning bærer præg af variation, nærvær og engagement. 

Stærke samarbejdsevner. Du er interesseret i at være en del af et læringsfællesskab, hvor undervisning udvikles sammen med dine kolleger, og hvor faglig sparring er en fast bestanddel af hverdagen. 

Fokus på kerneopgaven og gode læringsmiljøer. Du har en høj faglighed, og du ser kerneopgaven som omdrejningspunktet for prioriteringen af dine arbejdsopgaver.  Du kan derudover se dig selv bidrage til Absalons uddannelsesløfte - at uddannelse bidrager til faglig udvikling af Region Sjællands medarbejdere, hele livet. 

Derudover forventer vi os, at:

  • du har en master-, kandidatuddannelse eller ph.d. relateret til det pædagogiske fagområde.


Dine arbejdsopgaver

Som underviser i Center for Pædagogik vil dit arbejde komme til at foregå̊ inden for tre områder: 

Grunduddannelsen. Du indgår i et team, der tilrettelægger og evaluerer undervisningen og samarbejder om at udvikle kvaliteten i de moduler, du skal undervise på. Du kommer også til at arbejde på tværs af teams i forbindelse med overleveringer mellem moduler og etaper.            

Efter- og videreuddannelsen. Du bliver en del af forskellige samarbejdskonstellationer omkring planlægning og gennemførelse af efter- og videreuddannelsesforløb. Du skal forvente at undervise flere forskellige steder i og uden for regionen og på vores andre lokationer. Det er derfor en fordel, at du har egen bil.

Forskning og udvikling. Du skal forvente at deltage i praksisnære og innovative forsknings- og udviklingsprojekter.

Du må forvente, at der i begrænset omfang kan forekomme undervisning til kl. 18.00 og om lørdagen.
 

Dine kolleger

Du bliver en del af Center for Pædagogik, som er fordelt på fem af Absalons campusser.

På pædagoguddannelsen i Roskilde er vi en dynamisk arbejdsplads med ca. 40 dygtige medarbejdere. Hver eneste dag arbejder vi sammen om at uddanne fremtidens pædagoger og gøre nuværende pædagoger og ledere dygtigere.

Campus Roskilde ligger i gåafstand fra Trekroner Station.


Sådan ansøger du

  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingerne er på fuld tid med ansættelse den 1. marts 2025.
  • Den midlertidige stilling er i perioden 1.marts 2025 til og med 31. januar 2026.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelsesleder, Jacob Guldager Søe, tlf. 7248 1482 eller uddannelsesleder, Thue Friislund, på tlf. 7248 1486
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest søndag d. 19. januar 2025.
  • Vi forventer at holde samtaler i uge 4.


Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.


For adjunkt/ lektorstillingen gælder det, at du ansættes som adjunkt eller lektor alt efter dine kvalifikationer

På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.

Ved ansættelse af lektorer der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen, sker ansættelse på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af dine kvalifikationer, afvejet med stillingens konkrete indhold, kan fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt aftales. Læs mere her i kap. 5.

Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lektor
Sjælland
Lektor
Roskilde
Underviser
Sjælland
Underviser
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Roskilde Kommune

    Roskilde Kommune - Ungdomsskolen

    Erfaren lærer søges til Heltidsundervisning på Roskilde Ungdomsskole

    Fuldtid

    Kongebakken 19A, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Erfaren lærer med sans for praksisfaglighed og lyst til at arbejde med alternativ skole søges til Heltidsundervisning på Roskilde Ungdomsskole Roskilde Ungdomsskoles heltidstilbud tager imod unge i al... Læs mere
    Roskilde Kommune
    Roskilde Kommune

    Fuldtid

    Elisagårdsvej 7, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    En kollega gennem mange år går på pension, så derfor søger ADHD-teamet hos SCR Kommunikation en konsulent til fast stilling 37 timer ugentligt fra 1. marts 2025. ADHD-teamet varetager rådgivning og un... Læs mere
    Roskilde Kommune

    Fuldtid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

Søg efter andre job