1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Roskilde
Nyt job

Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde

Involverende og fagligt kompetente undervisere til Center for Pædagogik

Fuldtid

Permanent

Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2866520
|
Indrykket for 1 dage siden
Vil du være med til at give vores studerende de bedste forudsætninger for at møde praksis efter endt uddannelse?

Center for Pædagogik i Roskilde søger tre adjunkter eller lektorer til henholdsvis en fast og to midlertidige stillinger med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning på både pædagoguddannelsen og vores efter- og videreuddannelsesforløb.

På Professionshøjskolen Absalon er det vores ambition at levere engagerende undervisning. Det er en del af vores uddannelsesløfte til de studerende, at du skal facilitere undervisning af høj kvalitet og samtidig brænde for at skabe læring og motivere de studerende. Det er vigtigt, at de studerende kan mærke deres uddannelse fra første dag. Det bidrager en særlig uddannelseskultur til, hvor du som underviser understøtter et fællesskab mellem de studerende, der bidrager til en samlet organisation, sætter de studerende først og har en stærk uddannelsesprofessionalisme.

Din profil
Du får en vigtig funktion i forhold til at undervise på både grunduddannelsen og i forbindelse med efter- videreuddannelsesopgaver. Det er derfor væsentligt, at du kan se dig selv i følgende:
Særlige faglige kompetencer. Du har kvalifikationer til at undervise på grunduddannelsen, enten på grundforløbet, på skole-/fritidsspecialiseringen eller social-/specialspecialiseringen. Du må også gerne have kompetencer indenfor det kreative/æstetiske område, særligt drama, billedværksted og natur/udeliv.

Praksiserfaring. Du har erfaring med pædagogisk arbejde i praksis. Du kan derfor let supplere teoretisk stof med praksiseksempler, og du har flair for at inddrage de studerendes erfaringer som en naturlig del af undervisningen.

Didaktisk erfaring og kompetencer. Du står stærkt i mødet med studerende og kursister, hvad enten det er på grunduddannelsen eller i mødet med medarbejdere og ledere i praksisfeltet. Du kan facilitere og lede læreprocesser, og din undervisning bærer præg af variation, nærvær og engagement.

Stærke samarbejdsevner. Du er interesseret i at være en del af et læringsfællesskab, hvor undervisning udvikles sammen med dine kolleger, og hvor faglig sparring er en fast bestanddel af hverdagen.

Fokus på kerneopgaven og gode studiemiljøer. Du har en høj faglighed, og du ser kerneopgaven som omdrejningspunktet for prioriteringen af dine arbejdsopgaver. Du kan derudover se dig selv bidrage til Absalons uddannelsesløfte. Dette indebærer blandt andet skabelsen af inkluderende studiemiljøer, og fællesskaber der har rødder i højskolekulturen.

Derudover forventer vi os, at:
  • du har en master-, kandidatuddannelse eller ph.d. relateret til det pædagogiske fagområde.

Dine arbejdsopgaver
Som underviser i Center for Pædagogik vil dit arbejde komme til at foregå̊ inden for tre områder:

Grunduddannelsen. Du indgår i et team, der tilrettelægger og evaluerer undervisningen og samarbejder om at udvikle kvaliteten i de moduler, du skal undervise på. Du kommer også til at arbejde på tværs af teams i forbindelse med overleveringer mellem moduler og etaper.

Efter- og videreuddannelsen. Du bliver en del af forskellige samarbejdskonstellationer omkring planlægning og gennemførelse af efter- og videreuddannelsesforløb. Du skal forvente at undervise flere forskellige steder i og uden for regionen og på vores andre lokationer. Det er derfor en fordel, at du har egen bil.

Forskning og udvikling. Du skal forvente at deltage i praksisnære og innovative forsknings- og udviklingsprojekter.

Du må forvente, at der i begrænset omfang kan forekomme undervisning til kl. 18.00 og om lørdagen.

Dine kolleger
Du bliver en del af Center for Pædagogik, som er fordelt på fem af Absalons campusser.

På pædagoguddannelsen i Roskilde er vi en dynamisk arbejdsplads med ca. 40 dygtige medarbejdere. Hver eneste dag arbejder vi sammen om at uddanne fremtidens pædagoger og gøre nuværende pædagoger og ledere dygtigere.

Campus Roskilde ligger i gåafstand fra Trekroner Station.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Den faste stilling er på fuld tid med ansættelse den 1. maj 2025.
  • De midlertidige stillinger er på fuld tid i hhv. perioden 1. maj 2025 til og med 31. januar 2027, samt 1. maj 2025 til og med 31. december 2025.
  • Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelsesleder, Thue Friislund, på tlf. 7248 1486.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her (https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger) eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest søndag d. 16. marts 2025.
  • Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 12 og 2. samtaler i uge 13.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor
På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.

Ved ansættelse af lektorer der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen, sker ansættelse på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af dine kvalifikationer, afvejet med stillingens konkrete indhold, kan fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt aftales. Læs mere her i kap. 5 (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673).

Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458).

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lektor
Sjælland
Lektor
Roskilde
Underviser
Sjælland
Underviser
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde

    Fagligt kompetent underviser til Center for Pædagogik

    Fuldtid

    Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

Søg efter andre job