IPS-UNG konsulent til virksomhedsrettet ungeindsats i Storkøbenhavn
Simply Guiding søger en ambitiøs profil, der skal hjælpe og vejlede unge, der lever med en psykisk lidelse eller psykisk sårbarhed, i job eller uddannelse.
Jobbet som IPS-UNG konsulent
Som IPS-konsulent er dit primære fokus at hjælpe psykisk sårbare unge til at blive selvforsørgende via job eller uddannelse. Du er i tæt dialog med virksomheder, uddannelsesinstitutioner/vejledere og andre samarbejdspartnere, der støtter de unge på deres vej mod job eller uddannelse.
Du trives med at skabe relationer til mennesker i udsatte positioner, og har evnen til at åbne døre ude på virksomhederne. Du tager udgangspunkt i de unges kompetencer, ønsker og behov, og arbejder med at realisere deres drømme om uddannelse og job.
Du giver de unge individuel støtte og vejledning, samtidig med at du faciliterer netværksgrupper med de unge. I forløbet vil du samarbejde med forskellige mennesker, der støtter de unge på deres vej mod uddannelse eller job – fx jobcenterets ungerådgivere, behandlere i psykiatrien, misbrugscenter, pårørende og frivillige. Du uddannes i IPS-metodens principper, tilgange og værktøjer, og du får løbende supervision i arbejdet med IPS-metoden og facilitering af de unges netværksgrupper.
Kvalifikationer og kompetencer til jobbet som IPS-konsulent
· Erfaring i at arbejde job- og uddannelsesrettet – og gerne erfaring med at skabe progression og inklusion af udsatte grupper på arbejdsmarkedet
· Har en relevant faglig uddannelse
· Har stærke relationelle kompetencer
· Erfaring i at arbejde med psykisk sårbare unge
· Evner at facilitere gruppebaserede forløb – interesseret i at arbejde med de unge i gruppeforløb
· Kreativ og fordomsfri i arbejdet med psykisk sårbare unge, der står i foranderlig livssituation -vi ønsker en kollega med et IPS-mindset
· Har lyst til at arbejde med udvikling af de unges interesser og potentialer
· Er vant til at afrapportere på indsatser
· Er vedholdende og struktureret i opgaveløsningen
· Interesseret i at lære nye metodiske tilgange og bidrage til udviklingen af de unges netværk og nye samarbejdsformer
· Gerne erfaring med IPS
Derudover lægges der vægt på, at du har et smittende humør og energi, og at du skaber progression i forløbet. Du skal trives med opsøgende arbejde i forhold til virksomheder og gerne have kendskab til samarbejde med uddannelsesinstitutioner.
Hvem er Simply Guiding
Simply Guiding samarbejder med landets jobcentre, kommunale ungeenheder, børne og familieafdelinger og forsikrings- og pensionsselskaber. Vi er en aktør, der siden 2015 har leveret evidensbaserede beskæftigelsesindsatser, herunder IPS, hvor formålet er at skabe inklusion af udsatte ledige eller sygemeldte på det ordinære arbejdsmarked eller i uddannelse.
Vi er specialiserede i IPS-metoden (Individuelt Planlagt job med Støtte). Vi tilbyder IPS-forløb til mennesker med en psykiatrisk diagnose eller som lever med psykisk sårbarhed i tæt samarbejde med landets jobcentre og det psykiatriske behandlingssystem. Med IPS-metodens principper og værktøjer gennemfører vi forløb, der er skræddersyet til det enkelte menneske, så det matcher deres ønsker og drømme for et liv med arbejde eller uddannelse. Den overordnede filosofi i IPS er at mennesker der lever med psykisk sygdom, kan arbejde på det ordinære arbejdsmarked uden forudgående træning, hvis det rette jobmatch og de rette arbejdsomgivelser findes. Hvis borgeren er under behandling i psykiatrien, sker inklusionen på arbejdsmarkedet sideløbende med behandlingen. Læs mere på: www.simplyguiding.dk
Løn og ansættelsesvilkår
Vi ønsker stillingen besat på 32-37 timer ugentligt.
Løn efter kvalifikationer samt kørselsordning efter gældende takster.
Arbejdsopgaverne ligger i Storkøbenhavn, og du vil indgå i et tæt samarbejde med et mindre team.
Du kan forvente, at størstedelen af din arbejdstid foregår ude ved kandidaterne, hos virksomhederne, eller uddannelsesinstitutioner. Det er derfor nødvendigt at du har kørekort, og har rådighed over egen bil.
Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Udviklingschef Ulrik Lund-Sørensen på tlf. 5190 2734 eller Driftsdirektør Marlene Mohn Ishøi på tlf. 5190 9603.
Ansøgning
Send en kort motiveret ansøgning samt dit CV. Der er tiltrædelse snarest muligt. Der afholdes løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir