Vil du være med til at digitalisere det danske forsvar? Vi søger en ny kollega til Teknologiafdelingen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup, hvor du vil få en central rolle i udviklingen af fremtidens forsvarsteknologi. Om os: Vi arbejder med at digitalisere kamppladsen ved at udvikle, implementere og vedligeholde kommando- og kontrolsystemer (C2) i tæt samarbejde med Forsvarskommandoen. C2-systemerne understøtter ikke kun Hæren, men også Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Specialstyrkerne, hvor vi sikrer sammenhæng på tværs af sikkerhedsdomæner.
Du bliver en del af en engageret afdeling, der balancerer formel og uformel ledelse, hvor du deltager i både din egen og teamets udvikling samt vores samarbejde på tværs af organisationen.
Om stillingen: Vi ønsker en engageret og dygtig IT Arkitekt / Netværks sagsbehandler til at optimere vores team inden for militære IT- og OT-systemer. Stillingen er åben for både nyuddannede og erfarne kandidater, der ser frem til at arbejde med komplekse teknologier og sikkerhedsløsninger.
Du bliver en del af sektionen Drift og Støtte i afdelingen for Teknologi og du skal arbejde tæt sammen med blandt andet vores chefingeniør, forretningsarkitekt og IT arkitekt. C2-systemerne skal virke både i en stationær infrastruktur og i højmobilemiljøer på kamppladsen. I den højmobile del anvendes robuste systemer, som f.eks. i pansrede køretøjer.
Opgaverne vil blandt andet inkludere:
- Udvikling og vedligeholdelse af overordnet arkitektur for IT- og OT-systemer. Implementering og overvågning af IT- og OT-løsninger.
- Håndtering af tekniske emner som f.eks. QoS, routing, gateway og kryptografi. Gerne erfaring med dimensionering og installation af netværksudstyr.
- Administration af Active Directory (AD) og dokumentation af systemer i øvrigt. Området vil blive tilpasset dine kvalifikationer og interesser.
Vi tilbyder: - En spændende og lærerig stilling i en solid og innovativ organisation.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem arbejde med nutidige teknologier.
- Et samarbejdende arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og vidensdeling.
- Tæt samarbejde med et erfarent team med mange års erfaring. Der vil være mulighed for hjemmearbejde.
- Kurser og efteruddannelse i både Danmark og udlandet (f.eks. NATO IT kurser).
Arbejdstiderne er fleksible, og der kan være mindre rejseaktivitet i både Danmark og udlandet.
Om dig: Som person er du systematisk i dit arbejde med planlægning og opgaveløsning. Du arbejder struktureret, både i samarbejde med andre og i et team, og du er i stand til at følge dine opgaver helt til dørs. Da vi ikke altid kender næste uges opgaver, er det vigtigt, at duer omstillingsparat og fleksibel, samtidig med at du håndterer en intens hverdag med svingende prioriteter.
Du kan forvente en spændende og arbejdsom hverdag med mulighed for at deltage i relevante kurser og gennemgå et internt kompetenceudviklingsforløb.
Vi forventer følgende kvalifikationer:
At du har en uddannelse fra et erhvervsakademi som professionsbachelor, bachelor eller kandidat fra universitetet. Ingen specifik studieretning kræves.
Praktisk erfaring inden for IT- og OT-sikkerhed er ønskværdigt, men ikke et krav.
Stærke analytiske evner og en struktureret tilgang til problemløsning.
Gode kommunikationsfærdigheder og evnen til at arbejde både selvstændigt og i teams.
Yderligere færdigheder, der vil være en fordel:
Kendskab til ITIL.
Indsigt i det landmilitære domæne.
Ansættelsesvilkår: Såfremt du er uddannet akademiker, vil du blive ansat efter den til enhver tid gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. Derudover vil der afhængigt af kvalifikationer være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.
Såfremt du ikke er akademisk uddannet bliver du ansat og aflønnet i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 15 %.
Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og til denne stilling til YDERST HEMMELIGT og du skal kunne opretholde denne sikkerhedsgodkendelse gennem hele dit ansættelsesforhold.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning: Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Michael Jensen på telefon 51 27 14 51 eller på mail:
[email protected] Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Pia Knudsen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32 66 57 83 eller på mail:
[email protected] Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 16. februar 2025. Der forventes afholdt samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed beriger opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Vi ser frem til at høre fra dig.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Med det kommende forsvarsforlig forventes beløbet at vokse betragteligt over de kommende år. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper. Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup