1. Alle Job
  2. IT
  3. København

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

IT Infrastrukturspecialist

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2608270
|
Indrykket for 17 dage siden
Synes du at det er spændende at arbejde med kompliceret infrastruktur og komplekse systemer? Så er dette job som IT-infrastrukturspecialist måske lige noget for dig.

Banedanmark er ansvarlig for introduktionen af nye digitale togstyringsteknologier i hele Danmark og understøttes af en international leverandørbase og konsulenter fra hele Europa. Dette sker blandt andet igennem et af Danmarks største og mest komplekse IT-integrationsprojekter, som vi stiller testkapacitet til rådighed for. De tekniske udfordringer er mange, og kontorsproget er både dansk og engelsk, da vi er repræsenteret af specialister fra mange forskellige lande.

Understøttelse af infrastruktur fra a-z

Du vil som IT- Infrastrukturspecialist være med til at forvalte og udvikle testcenterets infrastruktur inden for Linux-platformen. Dette omfatter installation, vedligeholdelse og opgraderinger af Linux-systemer. Derudover kommer du også til at arbejde med netværk- og serverovervågning, sårbarhedsscanninger, sikkerhedstest, backupsystemer samt vores ticketsystem Service Desk Plus.

Du vil komme til at arbejde med IT-infrastruktur, opgraderinger af servere samt deltage i opgaver indenfor design, planlægning og ændring af teknisk infrastruktur i vores IT-Testcenter med mere end 200 servere. Vi faciliterer tests på tværs af Banedanmark.

Hvem er du?

Ideelt set har du mindst 4 års erfaring i at arbejde med IT inden for drift af Linux/UNIX-enterprisesystemer og du tænker naturligt sikkerhed ind i alt. Du kan håndtere at have mange aktiviteter kørende i et miljø, hvor tingene ændrer sig hele tiden. Yderligere forventer vi, at du har en solid teoretisk baggrund og en metodisk tilgang, der giver dig mulighed for at deltage i dialog om implementeringer af komplekse infrastrukturændringer.

Vi stiller ikke et formelt krav til et bestemt uddannelsesniveau, men vi forestiller os, at du har flere af følgende erfaringer;

  • Solid erfaring med fejlsøgning på Linux-operativsystemer (f.eks. Debian, Red Hat)
  • Erfaring med opsætning og administration af netværksovervågning (f.eks. PRTG, Zabbix)
  • Erfaring med analyse af resultater fra sårbarhedsscanning (f.eks. Green Bone, Nessus)
  • Erfaring med drift af on-premise enterprisesystemer (f.eks. AD DS, LDAP, DNS, NTP)
  • Erfaring med dokumentation af systemer og services
Dit nye team

Du vil være en del af det faste team i vores IT-testcenter. Teamet er ansvarlige for driften af testcenteret, infrastrukturen og faciliteringen af test samt for processen og de testværktøjer, der anvendes.

Du får 15 dygtige og dedikerede specialister som dine nærmeste kolleger, og du kommer til at samarbejde med vores mange brugere i testcentret, hvor af flere har deres daglige gang.

Stemningen i teamet er virkelig god og vi har fokus på det gode arbejdsmiljø, hvor vi deler viden og hjælper hinanden.

Vi forventer ikke at du kan det hele, men vi støtter meget gerne din udvikling og der lægges i Banedanmark stor vægt på efteruddannelse og kompetenceudvikling i tæt samarbejde mellem dig og din leder ud fra dine ønsker.

Din arbejdsplads vil primært være i IT-Testcentret, men det kan også være på hovedkontoret. Begge lokationer ligger centralt i København, tæt på Dybbølsbro station.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.

Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, kan du kontakte Teamleder John Nierfeldt på tlf. 27747098. Send os din ansøgning og CV så hurtigt som muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til løbende interviews.

For at søge stillingen skal du klikke på boksen "Søg stillingen" og følge vejledningen.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ingeniør
København
Ingeniør
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

    Projekteringsleder til spændende baneprojekter indenfor kørestrømsanlæg

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1448 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 22, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Nyropsgade 3, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Vil du være med til at sikre kvaliteten i teknikken, når vi bygger og renoverer? Har du en bred viden om tekniske installationer? Og er du god til at samarbejde på tværs af fagligheder? Så er det måsk... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job