1. Alle Job
  2. IT
  3. Billund

Billund Kommune - Udbud og Kontraktstyring

IT Contract Manager

Fuldtid

Permanent

Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, Danmark

SE PÅ KORT
Billund kommune
ID: 2859528
|
Indrykket for 6 dage siden

Vi er et ambitiøst team som brænder for at gøre en forskel via stærke udbud, gode kontrakter og godt købmandskab. Hele organisationen er vores legeplads, i Børnenes Hovedstad og vi vil være den foretrukne samarbejdspartner når det handler om udbud af varer- og tjenesteydelser, udbuds-rådgivning, kontrakt styring og ledelsesinformation på kommunens indkøbsaftaler. 

Om jobbet: 

Som IT Contract Manager i Udbud og Kontraktstyring kommer du både til at arbejde selvstændigt og som en del af et team. Du vil have en stor berøringsflade med hele organisationen og have et særligt dedikeret samarbejde med IT og Digitalisering i Billund Kommune

Billund Kommune har over 400 IT-systemer, med tilhørende kontrakter, rigtig mange licensaftaler og køber meget hardware og software for at understøtte den digitale arbejdsplads.

I forbindelse med vedtagelsen af nye retningslinjer, Sådan køber vi ind i Billund Kommune, er der behov for, at alle kontrakter, og aftaler på IT området, gennemgåes og saneres, med henblik på at opnå langt større compliance, driftssikkerhed og bedre priser.

Det er vigtigt for os, at kommunikation med mange forskellige målgrupper og på forskellige niveauer falder dig naturligt. Du skal kunne lide at arbejde tværgående og helhedsorienteret og samtidigt formå at bringe dine kompetencer i spil. 

Om opgaverne: 

I samarbejde med IT afd. udvikle forecast på investeringsbehov for de kommende 1-5 år.

Udarbejde præsentationer og rapporter til ledelsen omkring compliance og kontraktstatus.

Understøtte udbudskonsulenterne på vores IT SKI-aftaler (tilslutning, implementering og aftaledrift).

Foretage gevinstberegninger på afsluttede udbud og forhandlinger.

Kunne indgå i dialog med teknikere i forbindelse med kontraktindgåelse, således de tekniske specifikationer og behov er i overensstemmelse med Billund Kommunes infrastruktur og behov. En god teknisk forståelse vil derfor være en fordel.

Controlling på kritiske kontrakter, herunder risikostyring: Identificere og vurdere kontraktrisici samt implementere strategier, processer og kontroller for at minimere dem.

Kontraktadministration herunder sikre, at al kontraktdokumentation registreres nøjagtigt og opretholdes og er tilgængelig ift. revisionsformål samt koordinere med relevante afdelinger for overholdelse af kontraktvilkår og forpligtelser.

Håndtere prisreguleringer i samarbejde med udbudskonsulenterne.

Indkøbsanalyse vha. kommunens analysesystem, som for nuværende er KMD Spend.

Dokumentere og afrapportere indkøbsfunktionens resultater samt implementere indkøbsaftalerne i organisationen. 

Om dig: 

Din tilgang er analytisk og du arbejder systematisk med overblik i din opgaveportefølje.

Du er datadrevet og er dygtig til at overskue store mængder af data. Du besidder en høj datadisciplin og er detaljeorienteret.

Det falder dig naturligt at arbejde med tal og IT termer.

Du er nysgerrig og har evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye områder. Du er nytænkende og har blik for nye løsninger. Det falder dig naturligt at samarbejde på tværs af projekter med inddragelse af mange forskellige typer mennesker, hvorfor du skal kommunikere professionelt i både skrift og tale.  

Vi stiller ingen krav til uddannelsesmæssig baggrund, så længe du har interessen for, og er nysgerrig på dette område.

Du må gerne have erfaring som IT Contract Manager, men det er ikke noget krav. Erfaring kan fx være praktisk erfaring med offentlige udbud eller kontrakts arbejde, du kan i en periode have siddet på leverandørsiden og have erfaring med tilbudsafgivelse, du kan have en erhvervsøkonomisk baggrund som cand.merc eller cand.merc.jur., IT-uddannet, kontoruddannet, akademiuddannet  evt. nyuddannet, eller på vej til at færdiggøre din uddannelse. 

Vi tilbyder: 

I Billund Kommune arbejder vi værdibaseret med fokus på at skabe trivsel igennem dialog, udvikling og respekt. Det skal sikre, at vi har en attraktiv arbejdsplads, hvor vi arbejder indlevende, effektivt og serviceorienteret. Samtidigt fokuserer vi på selvstændig og indholdsrige ansvar/rolle som bakkes op af et stærkt fagligt samarbejde. Disse aspekter udmønter sig i gode arbejdsforhold med fleksibilitet og plads til den enkelte. 

Vi tror på, at kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere er bedst til at bidrage til et godt internt samarbejde og sikre borgerne en god service. Derfor prioriterer Billund Kommune udvikling af den enkelte medarbejder og af arbejdspladsen højt, og både ledere og medarbejdere er forpligtet til såvel individuel som fælles kompetenceudvikling. Vi tilbyder gode arbejdsforhold med fleksibilitet og plads til den enkelte. 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte indkøbschef Jacob Saxeskov på tlf. 20 57 06 80.

Ansøgningsfrist er den 20. marts 2025.

Der er samtaler den 26. marts 2025.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Contract Manager
Syddanmark
Contract Manager
Billund
IT
Syddanmark
IT
Billund

Andre job der minder om dette

    Koncernøkonomi og Business Support

    Contract Manager til bred kontraktpakke og anlægsprojekter

    Fuldtid

    Industrivej 18, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Nordager 6, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Sverigesgade 3, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Kuopiovej 20, 5700 Svendborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job