Bliv en del af IT-Kontoret hos Finanstilsynet! Er du klar til at tage ansvar for IT-driften i en dynamisk og innovativ organisation? Finanstilsynet søger en IT-driftsansvarlig vicekontorchef til vores IT-kontor. Vi arbejder med spændende drifts- og udviklingsopgaver inden for digital forvaltning og IT-understøttelse af tilsynsopgaver på tværs af huset.
Hvad forventer vi af dig? Vi forventer, at du bliver den drivende kraft i at forsætte vores strategisk vigtige rejse med at basere support og drift på ITIL-principperne, samt at sikre en betryggende overgang fra eget driftscenter til cloud, for signifikante dele af vores IT-miljø.
Herudover vil du være daglig leder for de seks ansatte i 1. og 2. line support, samt ansvarlig for Finanstilsynets eget "datacenter". I tillæg vil du skulle varetage de administrative opgaver, der naturligt knytter sig til IT-drift i et hus med egen IT-afdeling og driftscenter, f.eks. leverandørstyring, fakturering, ledelsesrapportering mv. Endelig håber vi, at du kan bidrage til vores ledelsesteam, så vi har en god sammenhængskraft på tværs af IT-kontoret.
Dine primære ansvarsområder: - Sikre stabil IT-drift og effektiv brugersupport med fokus på højt serviceniveau
- Optimere løsninger løbende for at sikre overholdelse af standarder og omkostningseffektivitet, herunder:
- Sikre en høj IT-sikkerhed
- Fokus på ITIL-processer og SLA for at sikre, at serviceaftaler overholdes og leverer høj kvalitet
- Balancere in- og outsourcing for at optimere stabilitet, sikkerhed, økonomi og effektiv anvendelse af interne ressourcer og kompetencer
- Faglig ansvarlig for et super og stærkt team af supportere og systemadministratorer. Herunder bidrager til, at vi har de rigtige kompetencer og udviklingsplaner på plads
- Sikre tæt samarbejde med de øvrige dele af IT-kontoret – herunder projektledere, systemforvaltere og udviklingsteam mv.
- Tage ejerskab af dialogen med leverandører og partnere
- Udarbejde indstillingspapirer og bidrage til teknologiske roadmaps
- Implementere driftsarkitektur og miljøer, der understøtter funktionel udvikling, samt processer for udvikling, test, overvågning og skalerbarhed. Herunder regelmæssig revidering af processerne for at sikre kontinuerlig forbedring og effektivitet.
Din profil: - 5+ års erfaring fra en lignende stilling og relevant IT-uddannelse eller tilsvarende erfaring, og gerne ITIL og Microsoft certificeret
- Erfaring med standarddrift, hosting (VMware), cloud (Azure), Application Management, ITSM/ServiceDesk-systemer (TopDesk) og ITIL-processer
- God people manager, struktureret og analytisk med evne til at balancere daglige ”her og nu” opgaver og langsigtede aktiviteter
- Positiv og humoristisk med stærke kommunikationsevner på dansk
- Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Vi tilbyder: - Ansættelse efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Du vil blive indplaceret som chefkonsulent med et funktionstillæg, da du i rollen som IT-driftsansvarlig vicekontorchef vil have fagligt ledelsesansvar.
- Attraktive arbejdsvilkår med flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og sportsaktiviteter.
Sådan ansøger du: Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk
senest torsdag den 16. januar 2025. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er indsendt på anden vis.
Vi forventer at holde samtaler i uge 4 og 5. Der vil blive anvendt tests i rekrutteringsprocessen.
Spørgsmål? Har du spørgsmål til stillingen eller til opgaverne, kan du kontakte kontorchef Rolf Jarlbæk (ferie til og med 12. januar 2025) på
[email protected] eller på tlf. 33558219. Alternativt vicekontorchef Malene Hansen på
[email protected] eller på tlf. 33558422.
Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR-rekrutteringspartner Iben Schulin-Zeuthen på 91 33 70 80.
Læs mere om Finanstilsynet på
www.finanstilsynet.dk eller find os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.