1. Alle Job
  2. IT
  3. København

Kirkeministeriet

IT-DRIFTSMEDARBEJDER TIL FOLKEKIRKENS IT

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2644584
|
Indrykket for 18 dage siden
Vil du arbejde med it-drift hos en af Danmarks mest distribuerede arbejdspladser? Og vil du være med til at sikre, at vores brugere får fuldt udbytte af vores systemer og services ved at optimere infrastruktur, forudse og afhjælpe problemer i den daglige it-drift?

Folkekirkens It

Folkekirkens It er en del af By-, Land- og Kirkeministeriet. Vi leverer it-ydelser til folkekirken og ministeriet. Vores vigtigste opgave er at sikre effektive og brugerorienterede it-værktøjer, der understøtter Personregistrering, løn, økonomi, sagsbehandling og en række andre aktiviteter inden for folkekirkens og ministeriets område. I Folkekirkens It er vi ca. 40 medarbejdere fordelt på to afdelinger i henholdsvis Aarhus og København. Vi har ansvar for en velfungerende og moderne it-infrastruktur, der omfatter ca. 3.300 arbejdssteder i ministeriet, stifter provstier og sogne. Microsoft 365 er den fælles platform for de præster, kirkefunktionærer, sagsbehandlere og menighedsråd m.fl., der dagligt bruger vores systemer.

Arbejdsopgaver

Du bliver en del af teamet IT-drift på fem medarbejdere. I teamet varetager vi driften af it-systemer og services til ministeriet og folkekirken, samlet benævnt Kirkenettet.

Sammen med dine kollegaer i driftsteamet har du det daglige ansvar for en sikker og stabil drift af Kirkenettet, og at aftalte leverancer og servicemål opfyldes. Du bidrager til, at teamet har en god teknisk dialog og et tæt samarbejde med de forretningsmæssige systemejere samt med kollegaer og leverandører.

Best practice er udgangspunktet for det daglige driftsarbejde, og vi har fokus på løbende at optimere, effektivisere og beskytte Kirkenettet.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • drift og vedligeholdelse af Microsoft-løsninger som Microsoft 365, herunder Azure, Entra ID, Intune m.fl.,
  • udarbejdelse og vedligeholdelse af teknisk dokumentation,
  • kommunikation med driftsleverandører og øvrige relevante parter,
  • kontrol- og opfølgningsopgaver som tilpasning af og opfølgning på alarmer i Sentinel,
  • anvendelse af PowerShell / Graph til løsning af konkrete problemstillinger, og
  • primært ansvar for udvalgte områder i IT-drift.
Du vil have faste opgaver i IT-drift samtidigt med nye og udfordrende opgaver – på egen hånd såvel som i samarbejde med kollegaer – og du vil have gode muligheder for at påvirke opgaver og processer for derigennem at opnå både faglig og personlig udvikling.

Kompetencer

Vi forventer, at du har en relevant viden om og konkret erfaring med Microsoft teknologier fra en lignende stilling, f.eks. med en uddannelse som datateknikker, og at du:

  • har forståelse for driftsmiljøer og netværk,
  • har flair for at opnå og vedligeholde viden om relevante teknologier,
  • har en analytisk og struktureret tilgang til arbejdet, som du anvender ved f.eks. gennemgang af logfiler, fejlsøgning, læsning af relevant materiale m.v.,
  • kan arbejde ansvarsbevidst, struktureret og selvstændigt,
  • motiveres af at løse komplekse problemstillinger og ser dig selv som en teamplayer, og
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale og trives med at kommunikere skriftligt.
Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som it-driftsmedarbejder i en fuldtidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Ansættelse og aflønning sker i henhold til organisationsaftale for IT-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for at forhandle et eventuelt kvalifikationstillæg i forbindelse med ansættelsen. Du kommer til at referere til souschefen for It-governance under daglig ledelse af den faglige koordinator i IT-drift. Tjenestestedet er København.

Vi ser gerne, at du kan begynde den 1. november 2024 eller snarest derefter.

Er du interesseret?

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte faglig koordinator Brian Wilcken Petersen på telefon 2927 6799 eller souschef Ulla Brynning Kristiansen på telefon 2125 5330.

Ansøgningsfristen er onsdag den 20. august 2024.

Din ansøgning skal indeholde motiveret ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 36 og 37 2024.

Om By-, Land- og Kirkeministeriet

Som ansat i By-, Land- og Kirkeministeriet bliver du del af en ny organisation med ca. 280 ansatte i henholdsvis departementet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Vores hverdag er præget af høj faglighed og engagement hvor sparring og samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på at være en attraktiv og innovativ arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø.

Du kan læse mere om By-, Land- og Kirkeministeriet og vores organisation på www.blkm.dk og om Folkekirkens It på www.folkekirkensit.dk.

Ministeriet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-driftsmedarbejder
København
IT-driftsmedarbejder
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    IT Service

    IT-supporter til Danmarks største forsyningsselskab

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 34f, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Kigkurren 10, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Deltid

    Gammel Kongevej 1, 1610 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Støberigade 14, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Clever er fyldt med god energi. Vi er optimister og tror på en lysere, mere bæredygtig fremtid og på det gode i mennesker. Vi tror på, at vi sammen kan skabe en mærkbar forskel – ikke bare i dag, men ... Læs mere
    Clever A/S
Søg efter andre job