1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Lyngby-Taarbæk
Udløber snart

Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S

IT-infrastruktur ansvarlig til styring og dokumentation af Lyngby-Taarbæk Forsynings IT-landskab

Fuldtid

Permanent

Firskovvej 38, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2771595
|
Indrykket for 32 dage siden

Brænder du for at optimere og kvalitetssikre processerne indenfor IT-infrastruktur? Og kunne du tænke dig at bruge dine IT-færdigheder til at understøtte en velfungerende forsyning, der varetager kritisk infrastruktur – til gavn for både kunder og miljø? Så er det måske dig, vi skal have med ombord!

I Lyngby-Taarbæk Forsyning varetager vi nogle vigtige opgaver. Vi sørger for, at kunderne har rent vand i hanerne og kan komme af med og få genanvendt deres affald, samt at deres spildevand bliver ledt væk og gennemgår en grundig rensning til gavn for miljøet.

Vores arbejde har med andre ord stor betydning for vores kunder, da det er os, der får mange af hverdagens tandhjul til at dreje rundt. Det er vi stolte af, og vi tager vores ansvar alvorligt. Derfor er vi lige nu på udkig efter en ny IT-infrastruktur ansvarlig, som ved at opbygge og fastholde et overblik over infrastrukturen i vores IT-landskab kan hjælpe os med at videreudvikle og professionalisere vores systemer og arbejdsgange endnu mere.

Vores størrelse gør, at beslutningsvejene er korte, og at vi kan være både fleksible og handlekraftige. Det betyder også, at du får et stort medansvar i forhold til at sætte retningen for udviklingen af vores IT-landskab. 

 

Dine opgaver

Som IT-infrastruktur ansvarlige vil du have ansvaret for en række centrale opgaver, der sikrer den bedst mulige drift, vedligehold og videreudvikling af vores infrastruktur. Du får en nøglerolle i den tekniske udvikling af vores systemlandskab, hvilket betyder, at du vil have betydelig indflydelse på, hvilke metoder og tekniske standarder vi anvender i vores arbejde. Vores nuværende IT-infrastruktur ansvarlige planlægger en stille overgang til pensionering. Du vil derfor indledningsvist få mulighed for at trække på hans sparring, mens du vil opleve en glidende overdragelse af ansvarsområderne.

Vi har outsourcet drift af servere og netværk til en ekstern samarbejdspartner, og det bliver din opgave løbende at have dialog med vores leverandør om drift og udvikling af vores infrastruktur. I dagligdagen skal du have dialog med de områder af organisationen, som driver vores OT-miljø (operativ teknologi) og sikre, at forbindelsen og samspillet imellem IT og OT fungerer optimalt.

Det bliver dit ansvar at vurdere og planlægge vedligeholdelses- og udviklingsinitiativer og koordinere implementeringen heraf sammen med vores driftsleverandør og IT-chef.

Lyngby-Taarbæk Forsyning driver samfundskritiks infrastruktur og er derfor underlagt NIS2-direktivet. I samarbejde med de rådgivere vi arbejder med på sikkerhedsområdet, bliver det dit ansvar, at vores infrastruktur lever op til de krav, der stilles.

Sammenfattende kan man sige, at dine opgaver vil spænde fra beslutninger om installation af hardware og software, over dokumentation, kompleks fejlfinding og løsning af diverse praktiske IT-problemer sammen med helpdesken, til udvikling af strategier for udviklingen af IT-understøttelse og forbedring og optimering af vores IT-infrastruktur sammen med ledelsen.

 

Om IT-afdelingen

Vi er et mindre team af kompetente medarbejdere, der arbejder tæt sammen med hinanden og strategiske samarbejdspartnere for at levere vitale IT-opgaver til resten af organisationen. Afdelingen befinder sig i en spændende fase af revitalisering, hvor vi fokuser på at udvikle os til at være en professionel intern leverandør af IT-services af højeste kvalitet. I rollen som IT-infrastruktur ansvarlig vil du arbejde tæt sammen med IT-chefen og have en nøglerolle i denne transformationsproces.

Vi værdsætter et arbejdsmiljø med højt til loftet og kort til beslutningerne, hvor værdier som fleksibilitet og åbenhed er grundlæggende. Du har mulighed for at gøre en reel forskel og bidrage til både vores afdelings og Lyngby Taarbæk Forsynings succes som leverandør af kritiske services til lokalsamfundet.

 

Om dig

Vi forventer at du har en relevant uddannelse eller erfaring inden for IT, særligt med infrastruktur, og at du løbende har omsat din viden til stærke, tekniske erfaringer og færdigheder inden for infrastrukturdrift.

Selvom infrastruktur bliver dit hovedfokus, er det naturligvis vigtigt, at du besidder en bred vifte af IT-færdigheder, som gør dig i stand til at indgå i en bredere dialog og sparring med IT-chefen om strategi og prioritering på IT-området.

Vores IT-landskab er tæt integreret med OT-området, så hvis du har viden og erfaring med OT, er det en fordel.

Det kommer til at være en naturlig del af din hverdag at være i dialog med både brugere, kollegaer, leverandører og interessenter, og det er derfor vigtigt, at du er god til at kommunikere og skabe relationer.

I Lyngby-Taarbæk Forsyning lægger vi meget vægt på at samarbejde på tværs af afdelinger, da vi ser det som forudsætningen for at lykkes. Vi leder derfor efter en kollega med samme mindset, som er positiv, opsøgende og nysgerrig af natur.

 

Hvad vi tilbyder

Du kommer til at blive en del af en arbejdsplads i rivende udvikling. Vi har fokus på videndeling, faglig sparring, og du får mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne. Det sker alt sammen i tæt samarbejde med dine kolleger, der kommer med en bred vifte af fagligheder.

I Lyngby-Taarbæk Forsyning er vi omkring 90 kolleger, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for vores kunder. Vi arbejder målrettet og fokuseret med at blive bedre ved at udvikle os og professionalisere organisationen.

Du får:

  • En varieret og travl hverdag i et uhøjtideligt miljø
  • Dygtige kollegaer, som brænder for at gøre en forskel og hjælpe hinanden
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Personalegoder som blandt andet sundhedsforsikring
  • En aktiv personaleforening

 

Om ansættelsen

Ansættelsen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Vi følger DI’s overenskomster og har virksomhedsoverenskomst for akademikere. Du ansættes i henhold til relevant overenskomst for stillingen, din baggrund og relevante kvalifikationer.

 

Søg stillingen

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-chef, Jacob Behrend, på tlf. 22 64 26 88.

Du søger jobbet ved at klikke på ”Søg stillingen”.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale og lukker processen, når vi har fundet den rigtige. Send os derfor din ansøgning via linket snarest muligt og senest den 5. januar 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig – og lære dig at kende.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Lyngby-Taarbæk
Leder
Hovedstaden
Kontor og administration
Lyngby-Taarbæk
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Danmarks Tekniske Universitet

    Leder for vores dygtige Server Infrastruktur team som skal være med til at videreudvikle DTU´s IT-infrastruktur – IT Service

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    2830 Virum, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Vil du være med helt fra start og sætte dit præg på opbygningen af et strategisk vigtigt område for Andel? Du får nu mulighed for at gå forrest i opbygningen af enheden for produktion og drift, af båd... Læs mere
    Andel Holding A/S

    Fuldtid

    2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Virumgårdsvej 22C, 2830 Virum, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job