It-konsulenter med indgående Microsoft 365- og Azure-erfaring
Vi søger fem dygtige medarbejdere til vores nye SIA365-team. Teamet spiller en helt central rolle i at implementere og drive overgangen til Microsoft 365 (M365) i Staten.
Sammen med erfarne og dygtige kollegaer får du til opgave at sikre stabil og effektiv drift af M365-miljøet på tværs af kunderne hos Statens It. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte fejlfinding samt løsning af tekniske problemet relateret til miljøet, og derudover vil projekter med fokus på implementering af M365-løsninger de kommende år fylde meget i din hverdag.
I takt med det stigende antal af kunder, der overgår fra on-premise til M365, stiger også behovet for vidensdeling og erfaringsudveksling mellem teams og kolleger i Statens It. Sammen med dine kolleger får du ansvaret for at levere bidrag til at sikre, at alle interne samarbejdspartnere er bedst muligt klædt på til at hjælpe vores kunder og brugere.
Vi forventer, at du har dokumenteret erfaring med implementering og drift af M365-miljø bl.a. applikationer og cloud-services, samt besidder en stærk forståelse af sikkerhed i M365.
Du kan formentlig genkende dig selv i følgende:
Vi lægger vægt på, at du møder udfordringer med positivitet og bidrager aktivt til et godt og engageret arbejdsmiljø.
Vi tilbyder en spændende mulighed for at bidrag til et strategisk vigtigt udviklingsområde i Statens It og blive en del af et dedikeret team til drift og udvikling af M365 servicen til Statens Its kunder.
Statens It er en åben og dynamisk arbejdsplads i stadig udvikling. Vi har en uformel omgangstone og kultur, og et kontinuerligt fokus på trivsel for den enkelte såvel som på tværs af organisationen. Vi arbejder aktivt med din faglige udvikling med løbende sparring og uddannelsestilbud. I dagligdagen vil du opleve en uformel omgangstone og et arbejdsmiljø præget af høj aktivitet og faglig sparring.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk , eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Janni Erikstrup Larsen på telefon 7231 1439 eller e-mail janni.erikstrup.larsen@statens-it.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 5. januar 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 2 og 3 og håber at kunne byde vores nye kollegaer velkommen den 3. marts 2025.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir