Brænder du for at skabe værdi for de videregående uddannelsesinstitutioner? Vil du være med til at sikre, god forvaltning af de studieadministrative it-systemer samt bidrage til det tværgående arbejde i vores IT-afdeling? Vi skaber fundamentet for fremtiden Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.
Området Studieadministrative systemer (SAS) Vores team består af en områdeleder, en faglig koordinator og 9 kollegaer. Området er delt i 2 teams, som varetager forvaltningen af hhv. esas og STADS/DANS. Stillingen er placeret i STADS og DANS teamet. I teamet har vi fokus på god forvaltning, og et godt arbejdsfællesskab.
Er du vores nye kollega? Vi søger en ny kollega til de studieadministrative it-systemer STADS og DANS, som anvendes af universiteterne. Vores nye kollega skal være med til at sikre driften samt en solid forvaltning af systemerne. Du vil derudover indgå i det tværgående arbejde på tværs af vores IT-afdeling, Center for IT.
Opgaverne i teamet STADS og DANS rummer bl.a.:
- Facilitering af arbejdsgrupper og anden interessenthåndtering
- Visitering af supportsager og incidenthåndtering
- Beredskab, GDPR og compliance
- Leverandørstyring
- Analysearbejde og projektledelse af mindre projekter
Derudover har vi en koordinerende rolle ift. fremdrift, test, patch-releases og diverse afklaringsprocesser. Arbejdet indebærer benyttelse af en del IT-systemer, og vi står også selv for en del af testarbejdet på STADS og DANS.
I teamet har vi hver især vores specialiseringer, men udgangspunktet er, at alle skal kunne løfte de opgaver, som ligger i teamet. Du kommer til at samarbejde tæt med dine kolleger, og vil også i et vist omfang selv kunne påvirke retningen i opgaverne ud fra dine kompetencer og interesser.
Vi forestiller os, at du har erfaring med f.eks. studieadministration, leverandørstyring eller videreudvikling af IT-systemer.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Finder energi i den gode og målrettede kommunikation til forskellige faggrupper
- Ønsker at bidrage til det gode arbejdsmiljø i et velfungerende team
- Har gode analytiske evner og teknisk indsigt
- Er udviklingsmotiveret
- Er nysgerrig og har lyst til at bidrage med at udvikle vores arbejdsmetoder
- Aktivt søger sparring og bidrager til vidensdeling
Center for IT Vi er en del af Center for IT, hvor vi samlet set er ca. 90 dygtige og engagerede medarbejdere med kompetencer indenfor bl.a. arkitektur, it-udvikling, test, projektledelse, support og leverandørstyring. Sammen har vi til opgave at anskaffe, forvalte og videreudvikle en række store kerne-fagsystemer i tæt samarbejde med vores interessenter.
De største systemområder understøtter SU, studieadministration på uddannelsesinstitutionerne og bevillingsadministration af forskningsmidler. I den forbindelse har vi særlig fokus på at sikre kvalitet og et helhedsorienteret arbejde med it-arkitektur på tværs af centerets systemportefølje.
En ambitiøs og social arbejdsplads Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.
Løn og ansættelsesvilkår Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Det kunne afhængig af din uddannelsesbaggrund være på AC- eller på PROSA-overenskomst. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Vi har flekstid og mulighed for hjemmearbejde.
Arbejds- og tjenestested er Haraldsgade 53, 2100 København Ø.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder for Studieadministrative Systemer, Ea Minna Vinding Ryholt på telefonnummer 7231 8208 / e-mail
emvr@ufm.dk.
Søg stillingen Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside
www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest
mandag den 7. april 2025. Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 15, torsdag den 10. april eller fredag den 11. april 2025, og anden samtalerunde i uge 17. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige Adgang.
Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, vidensbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.
#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen