1. Alle Job
  2. IT
  3. Kolding

Færdselsstyrelsen

IT-minded udviklingsmedarbejder til videreudvikling af digitale teoriprøver

Fuldtid

Permanent

6000 Kolding, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2862732
|
Indrykket for 1 dage siden
Færdselsstyrelsen søger en IT-minded udviklings medarbejder til videreudvikling af digitale teoriprøver

Hos Færdselsstyrelsen leder vi lige nu efter en detaljeorienteret medarbejder, som kan bidrage med kompetencer inden for IT, billedbehandling, layout og tekstforfatning. Det er essentielt for stillingen at du både kan arbejde selvstændigt og som en del af et team.

Vi er klar til at tage godt imod en ny kollega, der har lyst til at blive en del af en arbejdsplads i rivende udvikling, hvor du får gode og fleksible muligheder for at påvirke din egen hverdag i arbejdet med løsningen af dine opgaver.

Dit nye fællesskab

Du får 4 kollegaer i opgaven med Digitale Teoriprøver (DTP i daglig tale), som er en del af et større team der hedder Planlægning. Dine kollegaer er bosat på hhv. Fyn og Jylland. Vi bistår en bred portefølje af opgaver, hvor vi bl.a. udvikler billeder og spørgsmål/svar, kvalitetssikre indhold og varetager vedligeholdelsen af analoge teoriprøver. Derudover kommer der løbende nye spændende opgaver.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Arbejde med udvikling af billedmateriale til digitale teoriprøver
  • Bidrage til strukturering og optimering af arbejdsprocesser
  • Alsidig rolle indenfor IT, billedbehandling, layout og tekstforfatning
  • Videreudvikling af systemet bag DTP
Din profil:

Vi ønsker os en kollega, der er detaljeorienteret, nysgerrig og ansvarsbevidst. Vi ser gerne, at du er god til at kommunikere, skabe relationer og samarbejde.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke væsentlig, men vi forventer, at du:

  • Har en solid IT-forståelse
  • Har erfaring med billedredigering og layout (f.eks Adobe-pakken eller lignende)
  • Er fleksibel og kan tilpasse dig travle perioder
  • Har lyst til at tilegne dig ny viden i form af undervisningsplaner og bekendtgørelser på kørekortområdet
  • Det er et plus hvis du, udover dansk som er et krav, både kan engelsk og tysk. Det er dog ikke afgørende for ansættelsen.
Du kan bo i hele landet, da Færdselsstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med fokus på fleksibilitet og balance mellem arbejde og fritid. Du skal dog være indstillet på at komme på kontoret i Kolding to dage om ugen og i forhold til opgavernes karakter.

Vi tilbyder:

  • En spændende nyoprettet stilling med mulighed for at sætte sit eget præg
  • En uformel arbejdsplads med et lille, dedikeret team
  • Fleksible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejde
  • Et team der vægter samarbejde og godt humør højt
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på fuld tid og er til besættelse 1. maj 2025 eller hurtigst muligt. Tjenestestedet er Egtved Alle 6, 6000 Kolding.

Løn gives efter den overenskomst som vil være gældende i henhold til uddannelse mm. Det kan f.eks. være Cirkulære om organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet om CO10 og organisationsaftale mellem Finansministeriet og CO10 for visse specialister og ledere på Transportministeriets område.

Lønrammen for stillingen ligger på 30.000-35.000 kr. eksklusiv pension, alt efter kvalifikationer.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos ledende inspektør Mette Gadgaard Larsen. Send en sms på 2487 9308, så ringer Mette tilbage.

Ansøgning
Send ansøgning sammen med cv og anden relevant dokumentation senest den 16. marts 2025. Vi forventer at gennemføre samtaler den 21. marts 2025 i Kolding.

I forbindelse med rekrutteringen indhentes reference.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Færdselsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet. Vi er godt 600 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for sikker og bæredygtig færdsel på vejene.

Vi står stærkt på værdier som fællesskab, handlekraft, læring og meningsskabelse. Vi tager ansvar for at spille hinanden gode og forpligter os på fællesskabet. Vi ved, at vi sammen skaber de bedste løsninger.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Kolding
Studentermedhjælper
Syddanmark
IT
Kolding
IT
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Autohuset Vestergaard, Marketing

    Marketing praktikant

    Fuldtid

    Trianglen 8, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Trianglen 4, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Skamlingvejen 125, 6093 Bjert, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Museum Kolding søger timelønnede museumsværter til Besøgscentret Skamlingsbanken.  Jobbet som timelønnet museumsvært indeholder værtsrollen, formidling af stedet, cafedrift og museumsbutik. Arbejdsste... Læs mere
    Kolding kommune
Søg efter andre job