1. Alle Job
  2. IT
  3. Ballerup
Udløber snart

Effection A/S

IT Operations Teamlead – med flair for projektledelse hos Effection A/S

Fuldtid

Permanent

Måløv Teknikerby 2, 2760 Måløv, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2859423
|
Indrykket for 33 dage siden

Vil du stå i spidsen for Effections IT-drift og drive vores cloud-first strategi mod nye højder? Er du klar til at tage ansvaret for en stabil og sikker IT-infrastruktur – og samtidig lede vejen mod vores ISO 27001-certificering?

Så er det dig, vi leder efter som IT Operations Teamlead.

Som vores nye IT Operations Teamlead får du en nøglerolle i at sikre, at IT ikke bare fungerer – men skaber værdi og understøtter vores forretning. Du får ledelsesansvaret for to dygtige IT-supportere og refererer direkte til CIO/CDO. Samtidig driver du IT-projekter fra idé til implementering og sikrer, at vores IT-drift og support er sikker, stabil og fremtidssikret.

Sådan ser din arbejdsdag ud

Som ansvarlig for at sikre en stabil IT-drift og effektiv IT-support på tværs af to lokationer vil du arbejde tæt sammen med både interne teams og eksterne samarbejdspartnere.

I din hverdag kan du blandt andet se frem til at:

  • Sikre stabil IT-drift og performance
    Du leder den daglige IT-drift, så systemerne kører optimalt, og oppetiden forbliver i top.
  • Drive og levere IT-projekter
    Fra planlægning til implementering – du eksekverer projekter, der optimerer vores drift og understøtter ISO 27001.
  • Prioritere og udvikle IT-supporten
    Du fordeler opgaver og sikrer, at vores IT-support løser henvendelser hurtigt og effektivt – altid med øje for brugeroplevelsen.
  • Optimere og automatisere systemer
    Du spotter forbedringsmuligheder og implementerer teknologiske løsninger, der effektiviserer arbejdsgange.
  • Styrke videndeling og træning
    Du sørger for, at IT-dokumentationen er opdateret, og klæder medarbejderne på til at udnytte værktøjer som M365 optimalt.
  • Styre eksterne samarbejdspartnere
    Du har kontakten til vores outsourcingpartnere og sikrer, at leverancerne matcher vores behov.
  • Fokusere på sikkerhed og compliance
    Du holder styr på IT-politikker, datasikkerhed og sikrer, at vi altid lever op til gældende regler og best practices.

Hvem er du?

Hos Effection tror vi på, at din tilgang og dit engagement er vigtigere end præcis hvor mange år, du har været på arbejdsmarkedet. Det afgørende er, at du trives med ansvar, tager initiativ og driver IT-projekter sikkert i mål. Du arbejder struktureret, er eksekveringsstærk og har blik for at sikre stabil drift og support med høj kvalitet.

Vi forestiller os at du

  • Har erfaring med IT-drift og support – gerne i en lignende rolle.
  • Har erfaring med at planlægge og lede IT-projekter og sikre, at de bliver gennemført til tiden.
  • Har teknisk indsigt og kendskab til Microsoft-platforme, cloud-løsninger og netværksinfrastruktur.
  • Er struktureret, proaktiv og god til at prioritere opgaver.
  • Trives med at løse problemer og har en naturlig evne til at samarbejde på tværs.

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med automatisering og optimering af IT-processer, evt. i Power Automate eller Power Apps.
  • Er nysgerrig på AI og klar til at drive et projekt med implementering af Co-Pilot i organisationen.
  • Har kendskab til IT-sikkerhed og compliance.

Vi tilbyder

  • En central rolle i en vækstorienteret virksomhed med frihed til at forme IT-driften.
  • En mulighed for at lede et team af IT-supportere og drive strategiske IT-projekter.
  • En strategisk vigtig rolle i at sikre Effections ISO 27001-certificering.
  • En arbejdsplads med stærk kultur, samarbejde og arbejdsglæde.
  • Faglig udvikling og gode karrieremuligheder.
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdssted – primært i Måløv eller Skejby.

Ansøgning og kontakt

Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt, og vi ønsker at besætte den hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Nicolai Juul Falkenlund på [email protected] eller +45 50 60 79 88. Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Effection A/S

Effection A/S er en full-service leverandør inden for visuel kommunikation og branding. I mere end 100 år har vi gennem rådgivning, kreativitet og erfaring udviklet visuelle løsninger, der hjælper kunder til øget synlighed, bedre kundeflow og øget omsætning. Vi er ca. 200 specialister i Skejby og Måløv, hvor vi råder over Skandinaviens største maskinpark med høj kapacitet og stor fleksibilitet.

Du kan læse meget mere om os på www.effection.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
Ballerup
Teamleder
Hovedstaden
IT
Ballerup
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Ballerup Kommune
    Udløber snart

    Ballerup Kommune

    Teamleder til CPR og Kontrol i Ballerup Kommune

    Fuldtid

    Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Ønsker du et spændende job inden for CPR og Kontrolarbejde, hvor du, i samarbejde med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, sætter retningen for kontrolindsatsen i Ballerup Kommune, så er det di... Læs mere
    Ballerup Kommune

    Fuldtid

    2740 Skovlunde, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Fuldtid

    Baltorpvej 20A, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
Ballerup
Teamleder
Hovedstaden
IT
Ballerup
IT
Hovedstaden