1. Alle Job
  2. IT
  3. København
Udløber snart

KU - FA - Kbh K

IT-partner med strategisk sans til Danmarks største universitet

Fuldtid

Permanent

Nørregade 10, 1165 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2734289
|
Indrykket for 22 dage siden


Vil du arbejde med relationer og digitalisering på Danmarks største universitet?

Trives du med at være en del af en faglig stærk gruppe, med mange forskellige kompetencer?

Ønsker du et arbejde, hvor du kan sætte dine forskellige fagligheder i spil? Så har vi jobbet til dig i KU-IT, Københavns Universitets IT-afdeling, hvor vi lige nu leder efter en eller flere IT-partnere.

Hvad er KU-IT?

I KU-IT arbejder ca. 300 dygtige IT-kolleger med udvikling, vedligehold, support og drift af et stort antal IT-løsninger og den underliggende infrastruktur. Systemlandskabet er meget bredt, da det både skal understøtte et internationalt forskningsmiljø, undervisning, uddannelsesadministration og administration generelt. På Københavns Universitet anvendes mange forskellige teknologier, og der er stor interesse for at tage nye teknologier i anvendelse.

Primo oktober implementeres en ny organisation i KU-IT. Som en del af den nye organisation oprettes sektionen ’Digital Transformation’. Sektionens primære formål er at sætte retning for og understøtte den digitale transformation på Københavns Universitet.

Sektionen kommer til bestå af ca. 50 medarbejdere med meget forskellige kompetencer. Vi arbejder blandt andet med arkitektur, procesforbedring, kontrakt og licensstyring samt udvikling af nye løsninger baseret på de nyeste teknologier.

Vi skal i sektionen også sikre den gode relation til og samarbejde med den øvrige del af Københavns Universitet som f.eks. Fakulteter/institutter. Det ansvar skal varetages af 4 IT-partnere, der hver får ansvaret for deres del af Københavns Universitet. Du bliver en af disse 4 IT-partnere.

Sådan ser din nye arbejdsdag ud

Som IT-partner kommer du til at veksle mellem at være fysisk til stede på de Fakulteter/Institutter, som du er IT-partner for og til at være i KU-IT. Du kommer til at bruge en stor del af din tid på at have fingeren på pulsen gennem samtaler med medarbejdere og ledere på Fakulteter/Institutter og i KU-IT. I din rolle som brobygger mellem KU-IT og de øvrige dele af Københavns Universitet, kommer du også til at skulle håndtere eskalationer.

Du arbejder helt tæt på idéerne og hjælper med at finde de rigtige kompetencer og processer til at føre dem ud i livet. Du bliver den centrale indgang for ledere i det øvrige Københavns Universitet til KU-IT, samt hjælper og vejleder med at få svar på store og små spørgsmål vedrørende IT i dialog med KU-IT’s teknikere og specialister.

Du kommer til at forberede, facilitere og referere møder på vicedirektør og chefniveau. Og ikke mindst kommer du til at give vicedirektør og den øvrige ledelse i KU-IT indsigt i, hvad der rør sig på det øvrige Københavns Universitet, som er relevant for KU-IT.

Hvad kommer du med?

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende for os. Det vigtigste for os er, at du

  • Kan skabe og arbejde professionelt med stærke relationer til dine samarbejdspartnere
  • Har blik for forretningen og den strategiske dagsorden i en stor og kompleks organisation
  • Kan skrive og formidle et målrettet budskab
  • Har blik for, hvordan projektsamarbejder på tværs af organisationer opsættes til at lykkes
  • Har en veludviklet situationsfornemmelse, kan tune ind på mennesker og skabe det gode møderum, også når tingene spidser lidt til
  • Trives med at have en finger med i mange sager
Dertil kommer at du har kendskab eller lyst til at lære om IT på enterpriseniveau.

Om KU-IT som arbejdsplads

KU-IT er en del af Københavns Universitet som har ca. 40.000 studerende og 10.000 ansatte.

KU-IT ligger på Søndre Campus på Amager - tæt på metro og med mulighed for gratis parkering.

KU-IT er en familievenlig arbejdsplads med fokus på trivsel og løbende kompetenceudvikling. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage, og samtidigt prioriterer vi kollegaskabet højt.

Løn og ansættelsesvilkår

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusiv frokost.

Alt afhængig af din uddannelsesbaggrund og kvalifikationer vil løn og ansættelsesvilkår ske i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og LC/CO10-Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for IT-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste med en indplacering i løngruppe 3 eller 4 eller i henhold til Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten med en indplacering som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent (uden personaleledelse), eller anden relevant overenskomst.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til jobbet eller om KU-IT, er du meget velkommen til at kontakte Sektionschef Anita Dalegaard tlf. 93 56 55 08.

Sådan søger du jobbet

Send din ansøgning med CV og andre relevante dokumenter senest den 4. november 2024. Vi har primært fokus på dit CV, så hold derfor gerne ansøgningen på maks. ½ A4-side. Vi forventer at afholde samtaler i uge 45 & 46. Ansættelse snarest muligt.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet er i færd med at implementere en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer inden for det næste år. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte os, for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-projektleder
København
IT-projektleder
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    FINANSTILSYNET

    Projektleder til Finanstilsynet

    Fuldtid

    Strandgade 29, 1401 København K, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Masnedøgade 22, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 114, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du være med til at omsætte forretningsbehov til brugervenlige løsninger og sikre smidig procesoptimering? Har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem UX/UI design- og procesoptimering, og kan ... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job